Bombe mod: Alfred P. Murrah-bygningen, Oklahoma, USA,19. april 1995

Sand Historie

O​-​D​-​I​-​N​.org ud fra The Third Truth about 9/11, 15. november 2014.

 

Bom­be mod Alfred P. Mur­rah-byg­nin­gen, Okla­ho­ma, USA – ons­dag 19. april 1995 kl. 09.02.

Jeg vil ind­led­nings­vis næv­ne, at vis­se pro­fes­sio­nel­le i USA, som for­stod sig på eks­plo­si­ver (også nuk­lea­re), ikke obser­ve­re­de nogen stør­re for­skel mel­lem Okla­ho­ma-bomb­nin­gen i 1995 og de to skæn­di­ge bomb­nin­ger i Liba­non i 1983 (med beteg­nel­sen “gro­und zero” hæf­tet til spræng­nings­ste­der­ne).

Den tid­lig­ste til­ba­ge­da­te­ring af engel­ske ord­bø­ger efter ind­fø­rel­sen af den udvi­de­de betyd­ning af “gro­und zero” bærer udgi­vel­ses­år­et “1987”. Så, selv om den­ne ord­bog hypo­te­tisk skul­le være udgi­vet i 1987, kan det med sik­ker­hed gøres gæl­den­de, at til­ba­ge i 1983 dæk­ke­de udtryk­ket “gro­und zero” end­nu kun sin oprin­de­li­ge betyd­ning: “ste­det for en nuk­lear spræng­ning”. Dis­se til­ba­ge­da­te­rin­ger blev iværk­sat af den ver­den­s­oms­pæn­den­de fri­mu­rer­ag­ti­ge sekt og ram­te fx “Anden udga­ve” af “Ran­dom Hou­se Una­brid­ged Dictio­nary” angi­ve­ligt fra “1987”, men pro­du­ce­ret og “udgi­vet” [dvs. ind­skif­tet på alle offent­li­ge bibli­o­te­ker] efter 2001. Den ny 1987-udga­ve er bevi­se­ligt et falsum.

[Læs selv i The Third Truth about 9/11 kapit­let: “Sedi­tion: how post-9/11 defi­ni­tions of “gro­und zero” mana­ged to appear in “pre-9/11” dictio­na­ri­es”. Kapit­let er en læn­ge­re opsum­me­ring af en impo­ne­ren­de research efter spo­re­ne af til­ba­ge­da­te­rin­ger (læs: histo­ri­ske efter­ra­tio­na­li­se­rin­ger, eller sim­pelt­hen fuld­byr­det histo­ri­e­for­falsk­ning!) imple­men­te­ret i udbred­te engel­ske ord­bø­ger. For­ti­den omskri­ves i vær­ker, der udgi­ves efter en bestemt begi­ven­hed, fx 9/11, men med til­ba­ge­da­te­ret udgi­vel­ses­år! … som om de var udgi­vet i det­te tid­li­ge­re år. Der­med synes det ændre­de ind­hold at refe­re­re sand­fær­digt til begi­ven­he­der omkring det fal­ske udgi­vel­ses­år (for­ti­den).
Ingen andre end den ver­den­s­oms­pæn­den­de sekt af jødi­ske kri­mi­nel­le øver på den måde vold mod histo­ri­en. Den­ne bevæ­gel­se ønsker som den ene­ste i ver­den at for­me ver­dens­o­pi­ni­o­nen og ver­dens­hi­sto­ri­en efter en bestemt hem­me­lig dre­je­bog (læs om Zions Pro­tokol­ler). For­må­let er at mørklæg­ge sek­tens for­bry­del­ser mod men­ne­ske­he­den op gen­nem histo­ri­en og de man­ge for­bry­del­sers ulti­ma­ti­ve mål: det tota­le ver­dens­her­re­døm­me og fuld­stæn­dig kon­trol med alle res­sour­cer. Det­te vil gøre det muligt for jøder­ne og deres med­lø­be­re at sla­ve­bin­de den øvri­ge men­ne­ske­hed.]


Den bom­be­de Alfred P. Mur­rah Fede­ral Buil­ding i Okla­ho­ma. (Bemærk de ensi­digt afsved­ne biler.)
Foto: The Third Truth about 9/11

 

Læste du hove­d­ar­tik­len?
CIA’s og Mos­sads ter­ror-atom­bom­ber

Til­ba­ge til Okla­ho­ma-bomb­nin­gen.

Her er en karak­te­ri­stisk for­mu­le­ring fra The New Ame­ri­can, nr. 16, fra 7. august 1995:

En offi­cer fra en af hærens spe­ci­alstyr­ker, med erfa­ring inden for eks­plo­si­ver, fulg­te op på den­ne opfat­tel­se, og nævn­te, at næsten  iden­ti­ske ska­der var obser­ve­ret i de to til­fæl­de fra Liba­non i 1983, da last­bil-bom­ber blev anvendt til at øde­læg­ge en for­læg­ning for U.S. Mari­nes og  U.S-ambassaden.

Lad mig med det sam­me gøre op med en kon­spira­tion, der vil vide, at der blev fun­det spor af kon­ven­tio­nel­le “spræng­lad­nin­ger” i rui­ner­ne af den øde­lag­te (men sta­dig stå­en­de) Alfred P. Mur­rah Fede­ral Buil­ding i Okla­ho­ma City. Påstan­den er udbredt og anty­der, at byg­nin­gen skul­le demo­le­res kon­trol­le­ret ved hjælp af kon­ven­tio­nel­le spræng­stof­fer, da et eller andet gik galt. Teo­ri­en tje­ner uhel­dig­vis (og sik­kert med over­læg) til at vild­le­de selv seri­ø­se efter­for­ske­re.
Kan man fore­stil­le sig en for­nuf­tig grund til at demo­le­re en sund byg­ning, der oven i købet var sær­ligt for­stær­ket mod spræng­nin­ger? Og i så fald, hvor­dan fore­stil­ler man sig, at kon­ven­tio­nel­le spræng­stof­fer, kun del­vist instal­le­ret, skul­le kun­ne øde­læg­ge eller beska­di­ge i alt 324 andre byg­nin­ger i en radi­us af 16 hus­blok­ke væk? Hvor­når har man hørt om en pro­fes­sio­nel demo­le­ring af én byg­ning under anven­del­se af kon­ven­tio­nel­le spræng­stof­fer, der sam­ti­dig øde­lag­de det meste af nabo­la­get?
Som det vil frem­gå af det føl­gen­de, var spræng­lad­nin­gen (én lad­ning) ikke pla­ce­ret inde i byg­nin­gen, og spo­re­ne fra den ude­luk­ker kon­ven­tio­nel­le spræng­stof­fer.

Med lidt logisk tænk­ning kan der udle­des en del af de efter­lad­te infor­ma­tio­ner og spor.

Det føl­gen­de er den offi­ci­el­le infor­ma­tion om Okla­ho­ma-bomb­nin­gen leve­ret af engelsk Wikipe­dia:
[Som altid er Wikipe­dia leve­rings­dyg­tig med det, den jødi­ske sekt har god­kendt. Donér ikke pen­ge til den­ne inter­net­tje­ne­ste, når den bet­ler. Det er kun et skal­ke­skjul, at den mang­ler pen­ge. Dens egent­li­ge eje­re er sten­ri­ge og vil­le ikke pris­gi­ve den for alt i ver­den. Wikipe­dia leve­rer sim­pelt­hen den jødi­ske udlæg­ning af histo­ri­en, sand eller falsk, for det meste falsk og hvid­va­sket gen­nem pro­pa­gan­de­ren­de mas­se­me­di­er, som de sam­me eje­re kon­trol­le­rer eller ejer.]

… Kl. 9.02 mor­gen (CST, Cen­tral Stan­dard Time) den 19. april 1995 deto­ne­re­de en Ryder*-lastbil inde­hol­den­de omkring 2.200 kg kunst­gød­ning blan­det med nitro­me­tan for­an nord­s­i­den af den 9-eta­gers høje Alfred P. Mur­rah Fede­ral Buil­ding.
Kl. 9.45 (CST) erklæ­re­de guver­nør Frank Keat­ing kata­stro­fe­til­stand og beor­dre­de alle arbej­de­re uden essen­ti­el­le funk­tio­ner i Okla­ho­ma City fri­ta­get fra deres opga­ver for deres egen sik­ker­heds skyld [gæt hvor­for?]. Spræng­nin­gen øde­lag­de en tred­je­del af byg­nin­gen og efter­lod et 2,4 meter dybt kra­ter med en dia­me­ter på 9 meter i NW 5th Stre­et udfor byg­nin­gen. Spræng­nin­gen øde­lag­de eller beska­di­ge­de 324 byg­nin­ger i en radi­us af 16 bolig­blok­ke, øde­lag­de eller brand­ska­de­de 86 biler rundt om spræng­nings­ste­det og knu­ste alt glas i 258 byg­nin­ger i nabo­la­get. Øde­læg­gel­sen af byg­nin­ger­ne efter­lod man­ge hund­re­de men­ne­sker uden hjem og luk­ke­de adskil­li­ge kon­to­rer i det cen­tra­le Okla­ho­ma City. Mindst 168 per­so­ner blev dræbt og andre 853 sår­et, hoved­par­ten af ska­der­ne var for­bræn­din­ger. Effek­ten var [efter fore­lig­gen­de oplys­nin­ger] ækvi­va­lent med 1.814 kg TNT (tro­tyl) og kun­ne høres og  mær­kes op til 89 km væk. Sei­s­mo­me­tre på Omniplex Muse­um i Okla­ho­ma City (7 km væk) og i Nor­man, Okla­ho­ma (26 km væk) regi­stre­re­de spræng­nin­gen til ca. 3,0 på Rich­ter-ska­la­en …

*) Ryder er et bil­ud­lej­nings­sel­skab.

For dem, der har læst The Third Truth about 9/11 vil vær­di­en 3,0 på Rich­ter-ska­la­en ikke være ube­kendt. Den er på fle­re måder en afgø­ren­de stør­rel­se i den­ne sag.

Mht. det 2,4 meter dybe kra­ter, der næv­nes i Wikipe­di­as arti­kel er der kun få til­gæn­ge­li­ge fotos af det i dag. De ame­ri­kan­ske myn­dig­he­der “slet­te­de” meget hur­tigt det­te afslø­ren­de bevis ved at fyl­de kra­te­ret op. Bil­le­det neden­for er for­modent­lig det mest illu­stra­ti­ve, der end­nu kan opdri­ves på Inter­net­tet. Det er muligt at dan­ne sig et ret godt ind­tryk af kra­te­rets pla­ce­ring kon­cen­trisk med den cir­ku­læ­re knus­ning op gen­nem byg­nin­gen:


Kra­te­ret er det rød­ligt-bru­ne cir­ku­læ­re områ­de for­ne­den i bil­le­det.
Foto: Third Truth about 9/11

 

Ud over de offi­ci­el­le erklæ­rin­ger fin­des også en ræk­ke vid­ne­for­kla­rin­ger, der fak­tisk er tem­me­lig afslø­ren­de: adskil­li­ge biler, der var par­ke­ret på den overjor­di­ske par­ke­rings­plads over­for, fik det elek­tro­ni­ske tæn­dings­kredsløb svit­set af, og man­ge com­pu­te­re på nær­lig­gen­de kon­to­rer blev øde­lagt som føl­ge af spræng­nin­gen.
Læse­re, der i for­vej­en har læst artik­len WTC-atten­ta­tet opkla­ret, vil nik­ke gen­ken­den­de til dis­se for­kla­rin­ger. Ska­der af den karak­ter kan kun for­år­sa­ges af ét bestemt fæno­men: elek­tro­mag­ne­tisk impuls (EMP).

Der var en yder­li­ge­re detal­je, som Wikipe­dia ikke fik nævnt.
I den sene­re omta­le af bomb­nin­gen i nog­le loka­le medi­er i Okla­ho­ma City refe­re­re­de man til spræng­nings­ste­det med udtryk­ket “gro­und zero”.

Det gjor­de fx den­ne arti­kel af G. Z. Heu­ston, kaldt “Okla­ho­ma-bomb­nin­gen del 2 – En tur gen­nem Gro­und Zero.
[Desvær­re er det oprin­de­li­ge link http://​www​.hills​boro​-ore​gon​.gov/​i​n​d​e​x​.​a​s​p​x​?​p​a​g​e=1 ikke virk­somt mere.]

En anden brug af “gro­und zero” fand­tes i New York Times-artik­lenTERROR I OKLAHOMA CITY: GROUND ZERO, man er i chok, væm­mel­se, benæg­tel­se: ‘Det­te hæn­der ikke her’ ” – af Rick Bragg (publi­ce­ret den 20. april 1995).

Det insi­ste­ren­de udtryk “gro­und zero” blev en del af Okla­ho­ma-bomb­nin­gen på sam­me måde, som det blev en del af 9/11. Søger du på Inter­net­tet med kom­bi­na­tio­nen “Okla­ho­ma bom­bing gro­und zero”, vil søge­ma­ski­nen fin­de over­ra­sken­de man­ge hit.

Det­te var de offi­ci­el­le fal­be­la­der om den famø­se Okla­ho­ma-bomb­ning i 1995.

Her er så mine helt uof­fi­ci­el­le kom­men­ta­rer:

  1. Bil­bom­ber (eller last­bil-bom­ber) efter­la­der intet kra­ter. Et kra­ter efter en spræng­ning kan kun opstå, hvis lad­nin­gen er pla­ce­ret under jor­d­over­fla­den. Selv hvis man pla­ce­re­de en atom­bom­be på ladet af en last­bil og udlø­ste den, vil­le der ikke opstå et kra­ter. Men et kra­ter vil opstå, så snart lad­nin­gen begra­ves, selv om den er nok så over­fla­disk begra­vet.

     

  2. Kon­ven­tio­nel­le eks­plo­si­ver brand­ska­der ikke biler, der hol­der i nær­he­den af spræng­nings­ste­det. Den­ne for­bræn­ding – eller afsvid­ning, der efter­la­der “skyg­ge­om­rå­der­ne” urør­te – er en typisk effekt af var­me­strå­lin­gen fra en nuk­lear spræng­ning.

     

  3. Kon­ven­tio­nel­le eks­plo­si­ver, selv når vi taler om op mod 2 tons TNT, for­år­sa­ger ikke mas­se­tilska­de­komst i den ska­la, der var tale om her. I “hel­dig­ste fald” vil­le ger­nings­man­den kun­ne dræ­be et par dusin af Adams efter­kom­me­re med en ren kon­ven­tio­nel lad­ning (der er aldrig rap­por­te­ret om sprængstyk­ker eller andre addi­ti­ver, så effek­ten kan kun være opstå­et af den nøg­ne spræng­lad­ning).

     

  4. Kon­ven­tio­nel­le eks­plo­si­ver for­år­sa­ger ikke for­bræn­din­ger af ofre­ne. Det er en typisk effekt af var­me­strå­lin­gen fra en nuk­lear spræng­ning.

     

  5. Kon­ven­tio­nel­le eks­plo­si­ver for­år­sa­ger ikke EMP (elek­tro­mag­ne­tisk impuls), der kan svit­se kredslø­be­ne i alle com­pu­te­re i omeg­nen. Kon­ven­tio­nel­le eks­plo­si­ver for­år­sa­ger ikke EMP (elek­tro­mag­ne­tisk impuls), der kan svit­se kredslø­be­ne i alle com­pu­te­re i omeg­nen.

     

  6. Kon­ven­tio­nel­le eks­plo­si­ver af en styr­ke ækvi­va­lent med 2 tons TNT vil­le aldrig kun­ne for­år­sa­ge de beska­di­gel­ser, vi kan se på den fore­lig­gen­de jer­n­be­ton­for­stær­ke­de byg­ning. Ska­der­nes omfang er mere typisk for ti styk­ker luftbår­ne kon­ven­tio­nel­le 10-tons-bom­ber, der ram­te sam­ti­dig, eller for en moder­ne mini­a­tom­bom­be, der er indstil­let på 0,1 kilo­ton, sva­ren­de til 100 tons TNT i spræng­kraft.

     

  7. Spræng­nings­ste­der for kon­ven­tio­nel­le eks­plo­si­ver kal­des aldrig for “gro­und zero”, især blev de det ikke for­ud for 9/11.

     

  8. Sei­s­mo­me­tre kan ikke opfan­ge tryk­bøl­gen fra en bil­bom­be. Bil­bom­ber sen­der ikke ener­gi i ret­ning af Moder Jord; ener­gi­en for­svin­der som hel­hed i de frie ret­nin­ger, opad og ud til sider­ne, hvor mod­stan­den er mindst. Kun underjor­di­ske eller del­vist begra­ve­de lad­nin­ger kan udsen­de et mål­bart sei­s­misk sig­nal.

     

  9. En dybt begra­vet lad­ning, 5–10 meter, vil udsen­de føl­gen­de sei­s­mi­ske sig­na­ler ved føl­gen­de lad­nin­ger i TNT: 4,6 tons, 2,5; 29 tons, 3; 73 tons 3,5; og en mini­a­tom­bom­be ved fuld styr­ke, dvs. 100 tons (= 0,1 kilo­ton), 4,0. Fak­tisk er 3,52 på Rich­ter-ska­la­en typisk for en 0,1 kilo­ton mini­a­tom­bom­be, men hvis den ikke er begra­vet sær­lig dybt, vil det sei­s­mi­ske sig­nal bli­ve noget min­dre.

     

  10. 2.300 kg kunst­gød­ning (ækvi­va­lent med 1,8 tons TNT i spræng­kraft) vil, selv hvis lad­nin­gen er begra­vet, gan­ske åben­bart ikke kun­ne med­fø­re et sei­s­misk sig­nal på 3,0 Rich­ter (og på ladet af en last­bil, intet sei­s­misk sig­nal over­ho­ve­det). Selv ikke 0,01 eller 0,015 kilo­ton spræng­nin­ger, dvs. de lavest muli­ge udlad­nin­ger fra en mini­a­tom­bom­be, er til­stræk­ke­ligt til at med­fø­re 3,0. Det må der­for anta­ges, at det var en over­fla­disk ned­gra­vet (eller neds­æn­ket) mini­a­tom­bom­be på mindst 0,1 kilo­ton, der lag­de en del af Alfred P. Mur­rah Fede­ral Buil­ding i Okla­ho­ma i rui­ner (plus beska­di­ge­de 324 andre byg­nin­ger inden for en radi­us af 16 bolig­blok­ke), brand­ska­de­de 86 biler med sin var­me­strå­ling, svit­se­de adskil­li­ge elek­tro­ni­ske kredsløb med sin elek­tro­mag­ne­ti­ske impuls, for­vold­te per­sonska­der af et hidtil uset omfang gen­nem alle sine destruk­ti­ve fak­to­rer i kom­bi­na­tion, spræng­te et kra­ter (og slyn­ge­de radio­ak­tivt foru­re­net jord til alle sider) samt med­før­te et sei­s­misk sig­nal på 3,0 på Rich­ter-ska­la­en (og ikke at forg­lem­me: den fik den loka­le guver­nør til at iværk­sæt­te en evaku­e­ring begrun­det i en logisk for­mod­ning om radio­ak­tiv foru­re­ning).

     

Den omstæn­dig­hed, at en del af Alfred P. Mur­rah Fede­ral Buil­ding over­le­ve­de spræng­nin­gen, må ikke dupe­re os. Vort intu­i­ti­ve ind­tryk for­tæl­ler os, at hele byg­nin­gen bur­de have været redu­ce­ret til støv, når vi taler om en nuk­lear spræng­ning. Men glem ikke, at for det før­ste var den­ne byg­ning spe­ci­elt for­stær­ket, så den kun­ne mod­stå en mini­a­tom­bom­be på 0,1 kilo­ton uden at kol­lap­se. Hav­de den været byg­get i mur­sten, eller bare af beto­n­e­le­men­ter vil­le den have væl­tet som et kort­hus. Husk, at til demo­le­rin­gen af WTC på Man­hat­tan var lad­nin­ger­ne hver på 150 kilo­ton, og 0,1 kilo­ton er alt­så 1500 gan­ge min­dre. For det andet bli­ver ener­gi­en ved en spræng­ning som den i Okla­ho­ma ikke diri­ge­ret i én bestemt ret­ning. Det sker kun ved en underjor­disk spræng­ning i klip­pe­mas­se, hvor dyb­den er afpas­set efter en bety­de­ligt stør­re lad­ning. Der­ved sen­des chok­bøl­gen mere ret­tet ud fra spræng­nings­kam­me­ret – evt. præ­cis lodret op gen­nem fun­da­men­tet på en skys­kra­ber, hvor­ved ALT pul­ve­ri­se­res i fle­re hund­re­de meters høj­de!
For logisk tæn­ken­de men­ne­sker, med en vis ind­sigt i spo­re­ne efter nuk­lea­re spræng­nin­ger (den­ne ind­sigt ken­de­teg­ner efter­hån­den vores læse­re), er der imid­ler­tid ikke rin­ge­ste tvivl om, at i det­te til­fæl­de i Okla­ho­ma var der tale om en mini­a­tom­bom­be. Alli­ge­vel er der man­ge til­lids­ful­de (!?) men­ne­sker, der fort­sat tror på US-rege­rin­gens bizar­re kon­spira­tions­for­kla­ring. Vi kom­mer ind på den i det føl­gen­de. Hvor­dan kan nogen alvor­ligt tro på, at en sam­me­n­ælt­ning af 2 tons kunst­gød­ning med et kvan­tum fly­den­de brænd­stof kun­ne for­år­sa­ge alle dis­se ska­der. For os, der omsi­der er ble­vet “seen­de”, kan det til tider være van­ske­ligt at for­stå den gene­rel­le fol­ke­li­ge accept hos fami­li­en Medi­e­fryd. Der­med gri­ber vi også i egen barm og indrøm­mer, at vi selv var pas­si­ve og uop­mærk­som­me, da dis­se illu­sions­num­re oprin­de­ligt blev vist i medi­er­ne. Det vil være fata­lt at for­bli­ve “blind”!

Jeg kan ikke mod­stå fri­stel­sen til at vise et kort over over­tryks­ni­veau­er­ne under spræng­nin­gen af Alfred P. Mur­rah-byg­nin­gen, angi­ve­ligt vha. en lad­ning “kunst­gød­ning”. Kor­tet skul­le hid­rø­re fra en gene­ral Ben Partin’s rap­port til sagen:


Drej bil­le­det 90 gra­der mod uret (eller læg hove­d­et ned på høj­re skul­der), så mat­cher skit­sen her det fore­gå­en­de luft­fo­to af byg­nin­gen.
Ill.: The Third Truth about 9/11

 

Husker du sta­dig effek­ter­ne af de for­skel­li­ge niveau­er af over­tryk fra de ind­le­den­de gene­rel­le data? Nu kan du dra­ge din egen kon­klu­sion mht. om en “last­bil­bom­be” med “kunst­gød­ning” kun­ne leve­re de over­tryk, der afslø­res på kor­tet (1 psi (pound per squa­re inch) sva­rer til 0,07 bar (kilo pr. cm2)).

Ger­nings­mænd:
Offi­ci­el­le myn­dig­he­der for­søg­te først at hæn­ge Okla­ho­ma-bomb­nin­gen op på “mus­lim­ske ter­r­o­ri­ster” (som et kuriosum var den udhæng­te palæsti­nen­si­ske grup­pe atei­ster og ikke mus­li­mer). Beskyld­nin­gen blev sene­re opgi­vet af uransa­ge­li­ge grun­de, og en vis hr. Timo­t­hy McVeigh blev ankla­get for at være ger­nings­man­den. Han viste sig at være en møn­ster­syn­de­buk: til­stod promp­te for­bry­del­sen og end­te med at bli­ve “hen­ret­tet” ved en døde­lig injek­tion. Bekvemt, diskret, ple­be­jer­nes vari­ant af sand­he­den.
Det er imid­ler­tid en udbredt og vel­be­grun­det opfat­tel­se, at McVeigh blev spil­let af en sku­e­spil­ler. Efter en tea­tralsk Tv-pro­duk­tion (uden offent­lig adgang), der viste ham bli­ve “hen­ret­tet ved en døde­ligt injek­tion”, blev han givet­vis fri­gi­vet med ny iden­ti­tet og ompla­ce­ret under pro­gram­met for vid­ne­be­skyt­tel­se. For sin ind­sats må vi gå ud fra, at han modt­og et pas­sen­de honorar.

I det­te til­fæl­de over­gik FBI sig selv i til­slø­ring af bevi­ser og kre­e­re­de den mest utro­li­ge dæk­hi­sto­rie i USA’s juri­di­ske histo­rie. Den er kun sam­men­lig­ne­lig med den hul­le­de dæk­hi­sto­rie over begi­ven­he­der­ne i løbet af dagen 9/11, der vil­le føl­ge fem år sene­re.

Det er klart, at FBI’s måde at age­re på med­før­te alle­hån­de kon­spira­tions­te­o­ri­er, men ingen af dem er blot til­nær­mel­ses­vis plau­sib­le. Den mest lat­ter­li­ge kom­po­nent, der går igen i dis­se teo­ri­er er den, at der af opryd­nings­hol­de­ne blev fun­det lad­nin­ger af ueks­plo­de­ret kon­ven­tio­nelt spræng­stof (læs: almin­de­li­ge demo­le­rings­a­n­ord­nin­ger) i rui­ner­ne efter Alfred P. Mur­rah Fede­ral Buil­ding, og at dis­se fin­de­re blev pålagt tavs­hed af myn­dig­he­der­ne [dog “for­gæ­ves” lader det til]. Det fak­tum, at det var det famø­se sel­skab “Con­trol­led Demo­li­tion Inc.” (som læser­ne vil ken­de fra udred­nin­gen af 9/11), der blev sat til at demo­le­re rester­ne af byg­nin­gen, skul­le efter (stats-)konspiratorernes opfat­tel­se gøre det mere “plau­si­belt”, at alle føl­ger­ne, der er beskre­vet oven­for, var for­år­sa­get af et uheld under for­be­re­del­ser­ne til at demo­le­re byg­nin­gen … !
Teo­ri­en mod­si­ges af den kends­ger­ning, at det meste af Alfred P. Mur­rah-byg­nin­gen stod til­ba­ge efter en spræng­ning – ikke fra kon­ven­tio­nel­le lad­nin­ger pla­ce­ret inde i byg­nin­gen, men fra én lad­ning af olym­pisk for­mat med nul­punkt uden for byg­nin­gen! og så kraf­tig, at 324 andre byg­nin­ger i en radi­us af 16 bolig­blok­ke blev svært beska­di­get (blot lige for at genop­fri­ske omfan­get). Når alt kom til alt, faldt det aldrig dis­se kon­spira­to­rer ind, at kon­ven­tio­nel­le demo­le­rings­a­n­ord­nin­ger ikke med­fø­rer 3,0 på Rich­ter-ska­la­en, ikke for­år­sa­ger jor­drystel­ser 89 km væk, ikke for­bræn­der men­ne­sker og mate­ri­el, ikke laver kra­te­re og ikke inspi­re­rer til bru­gen af udtryk­ket “gro­und zero”.

Det er inter­es­sant, at selv om rets­sa­gen mod Timo­t­hy McVeigh blev hold bag luk­ke­de døre, var ankla­ge­skrif­tet imod ham offent­ligt til­gæn­ge­ligt. Hvor­for pro­teste­re­de ingen rets­be­vidst bor­ger mod “luk­ke­de døre”, når sagen iføl­ge ankla­ge­skrif­tet ikke ved­rør­te stats­hem­me­lig­he­der, men angi­ve­ligt ansås for at være en gemen ter­r­or­hand­ling?

Her er ind­led­nin­gen af ankla­ge­skrif­tet (citat):

DE FORENEDE STATERS DISTRIKTSRET FOR OKLAHOMAS VESTLIGE DISTRIKT
DE FORENEDE STATER
som sagsø­ger,
–Ver­sus–
No CR 95–110
TIMOTHY JAMES McVEIGH og
TERRY LYNN NICHOLS,
som til­tal­te.
Over­træ­del­ser
18 USC Sec. 2332a;
18 USC Sec. 844 (f);
18 USC Sec. 1114;
18 USC Sec. 1111;
18 USC Sec. 2 (a) & (b)
A N K L A G E
PRIMÆRE
(Med­vir­ken til at anven­de et mas­seø­de­læg­gel­ses­vå­ben)
Storjury­en ankla­ger:

(citat slut)

Bemærk ven­ligst, hvad den pri­mæ­re ankla­ge ved­rør­te – et “mas­seø­de­læg­gel­ses­vå­ben” …!

Tak­ket være FBI’s rode­ri blev det på alle måder van­ske­ligt for nogen kon­spira­tions­te­o­re­ti­ker, ikke mindst for den klas­si­ske, der uaf­la­de­ligt synes at fra­væl­ge sund for­nuft, at fin­de ud af, hvem der hav­de udført spræng­nin­gen (den “kon­ven­tio­nel­le” natur­lig­vis) og hvor­for. Typisk for den­ne kate­go­ri bekym­re­de man sig ikke om him­mel­rå­ben­de spor som nuk­lea­re tryk­ni­veau­er, udbred­te for­bræn­din­ger, bru­gen af udtryk­ket “gro­und zero”, end ikke om det offent­li­ge ankla­ge­skrift, der med flam­meskrift nævn­te et “mas­seø­de­læg­gel­ses­vå­ben”. (Den­ne kate­go­ri af våben har aldrig inklu­de­ret en blan­ding af kunst­gød­ning og en brænd­bar væske.)

Men trods de man­ge ørken­van­drin­ger efter­la­der Okla­ho­ma-sagen en ræk­ke inter­es­san­te momen­ter, som kan med­vir­ke til vores for­stå­el­se af de san­de moti­ver bag for­bry­del­sen. Dis­se detal­jer kan måske end­da kaste lys over angre­bet på Pen­ta­gon, der ind­traf lidt over 5 år efter atom­bomb­nin­gen i Okla­ho­ma.

  1. Okla­ho­ma-bomb­nin­gen, som fra star­ten syn­tes at være blot­tet for ethvert motiv og ind­traf helt ude hvor kra­ger­ne ven­der, blev først lan­ce­ret som en palæsti­nen­sisk ter­r­or­hand­ling. I den sam­men­hæng vil jeg ikke prom­ove­re min egen kon­klu­sion, men vil over­la­de til den enga­ge­re­de læser at træf­fe sin egen – base­ret på poten­ti­el­le moti­ver. Det er dog ind­ly­sen­de, at en bestemt grup­pe men­ne­sker vil­le have for­del af, at palæsti­nen­ser­ne fik skyl­den. [Her på redak­tio­nen vil vi på opfor­dring kon­klu­de­re føl­gen­de: “Israel og dens befolk­ning og zio­ni­ster i den øvri­ge del af ver­den,” og sam­ti­dig undres lidt over Dimi­tri Kha­lezovs til­ba­ge­hol­den­hed.]

     

  2. Syn­de­buk­ken Timo­t­hy McVeigh blev hen­ret­tet (ikke nød­ven­dig­vis dræbt, som jeg var inde på tid­li­ge­re, men i det mind­ste holdt hr. Timo­t­hy McVeigh op med at eksi­ste­re under sit tid­li­ge­re navn), og det ske­te mistæn­ke­ligt hur­tigt. Han blev “hen­ret­tet” kun én måned før den 11. sep­tem­ber 2001. Man kan få det ind­tryk, at fjer­nel­sen af ham var udtryk for ret­ti­dig omhu. Den vir­ke­li­ge McVeigh vil­le have været for ube­kvem, hvis han fort­sat hav­de været til rådig­hed med kom­men­ta­rer til unøj­ag­tig­he­der op til 9/11-affæ­ren – og ikke mindst til unøj­ag­tig­he­der­ne efter. Des­u­den, efter­som såvel Okla­ho­ma-bomb­nin­gen som bomb­nin­gen af Twin Towers (iføl­ge den “for­tro­li­ge” 2. “sand­hed”) beg­ge blev udført med mini­a­tom­bom­ber, vil­le det være rime­ligt at for­ven­te, at efter tår­ne­nes kol­laps og frem­kom­sten af den 2. “sand­hed”, vil­le en del ind­fly­del­ses­ri­ge men­ne­sker have gan­ske man­ge spørgs­mål at stil­le hr. Timo­t­hy McVeigh. Han måt­te væk inden 9/11.
    [Vi vil lige repe­te­re, at den 1. “sand­hed” (den for ple­be­jer­ne) og den 2. “sand­hed” (den for patri­ci­er­ne) i nævn­te orden grad­vis nær­mer sig den egent­li­ge sand­hed, dog uden på noget tids­punkt at berø­re kær­nen.]

     

  3. Den vig­tig­ste detal­je er den­ne: Da hr. Timo­t­hy McVeigh blev anholdt, var han angi­ve­ligt i besid­del­se af en bestemt ekstrem neona­zi­stisk bog. Den­ne bog blev til­med brugt som en slags bevis i rets­sa­gen mod ham – for­modent­lig for at sand­syn­lig­gø­re hans moti­ver til at udfø­re bomb­nin­gen. Bogens navn er “The Tur­ner Dia­ri­es” – af Wil­li­am L. Pier­ce, der hav­de skre­vet den under pseu­do­ny­met “Andrew Mac­Do­nald”. De vig­tig­ste fea­tu­res fra bogen er føl­gen­de:

     

    • Den er yderst anti-jødisk. Den fører ikke blot en anti-jødisk tone, typisk for en ræk­ke “konst­pira­tions­te­o­re­ti­ske”, natio­na­li­sti­ske, nyna­zi­sti­ske og pro-ara­bi­ske skrif­ter, men går vide­re. Bogen fore­skri­ver en total udryd­del­se af jøder og endog halv­jø­der som en fort­lø­ben­de ruti­ne.
      Der­med måt­te det give sig selv, at enhver, som læste eller blot var i besid­del­se af den­ne bog, under ingen omstæn­dig­he­der kun­ne være asso­ci­e­ret med den jødi­ske stat. Bogen er anti-jødisk i et omfang, så Adolf Hit­ler vil­le have skam­met sig over at udklæk­ke noget til­sva­ren­de. Ale­ne det­te fører til den rime­li­ge mistan­ke, at kun isra­el­ske myn­dig­he­der (via kre­a­ti­ve mel­lem­mænd) kun­ne have pro­du­ce­ret en sådan udgi­vel­se, for ingen i den vir­ke­li­ge ver­den hader Jacobs efter­kom­me­re i så høj grad, som det udtryk­kes i den­ne bog, og ingen vil­le på nogen måde bil­li­ge dens anbe­fa­lin­ger.
      Fak­tisk for­søg­te Hit­ler at bli­ve de tra­di­tio­nel­le jøder kvit [ved at udvi­se dem fra Tyskland med fuld erstat­ning for tab] i det omfang de mod­sat­te sig inte­gra­tion i det moder­ne sam­fund. Den pri­mæ­re årsag var, at han fun­da­men­talt anså dem for at være bære­re af den ekstremt far­li­ge røde ide­o­lo­gi. Det­te i mod­sæt­ning til ara­be­re (og øvri­ge soli­da­ri­se­ren­de mus­li­mer), hvis had til jøder­ne skyl­des sidst­nævn­tes over­greb mod palæsti­nen­ser­ne. I Hit­lers Tyskland var jøder­ne offi­ci­el­le dis­si­den­ter, der næg­te­de at ind­ord­ne sig i det civi­le sam­fund og at accep­te­re kon­sti­tu­tio­nen i deres respek­ti­ve del­sta­ter. I ara­ber­nes øjne repræ­sen­te­rer jøder­ne først og sidst en besæt­tel­ses­magt.

      [Mht. den føl­gen­de del af det­te punkt fra The Third Truth about 9/11 deler vi som orga­ni­sa­tion ikke Dimi­tri Kha­lezovs opfat­tel­se af til­pas­se­de jøder i Euro­pa og USA. Vi har ind­tryk af, at han væl­ger at afstå fra gene­ra­li­se­ren­de kri­tik af jøder, uan­set hvor beret­ti­get kri­tik­ken måt­te være.
      Vi for­sø­ger at over­sæt­te Kha­lezovs bog så loy­alt som muligt, men her kan vi ikke vide­re­gi­ve den oprin­de­li­ge tekst uden først at præ­ci­se­re vores for­be­hold:

      Efter orga­ni­sa­tio­nens opfat­tel­se er et af de alt­over­skyg­gen­de pro­ble­mer med jøder og næstenjø­der i de vest­li­ge sam­fund, at vi aldrig kan vide, hvor stor en del af dem, der blot age­rer som en tro­vær­dig del af vært­s­sam­fun­det. At fore­gi­ve sin­delag og hold­nin­ger på skrømt – i vir­ke­lig­he­den ret­ten til at lyve over for ikke-jøder – er til­ladt efter jøder­nes reli­gi­øse tek­ster, og meto­den til­skyn­des, uan­set gra­den af reli­gi­ø­si­tet, gen­nem den jødi­ske opdra­gel­se. Loy­a­li­te­ten lig­ger tra­di­tio­nelt helt og hol­dent hos det jødi­ske sam­fund, der altid har været et sam­fund i sam­fun­det. Inter­na­tio­na­li­stisk lig­ger loy­a­li­te­ten hos det ver­den­s­oms­pæn­den­de net­værk af jødi­ske sam­fund. Vi ved, at det­te er nor­men i langt stør­re udstræk­ning, end dan­sker­ne er opmærk­som­me på i deres hver­dag. Det san­de omfang af den­ne ensi­di­ge loy­a­li­tet over for inter­es­ser, der ven­der sig imod føde­lan­det, i vær­ste fald loy­a­li­tet over for den inter­na­tio­na­le sekt af jøder, hvis mål er det abso­lut­te ver­dens­her­re­døm­me (NWO), vil aldrig kun­ne afgø­res med sik­ker­hed. Net­op det­te fak­tum er en ide­el kulis­se for jøder­ne at age­re i.
      Der­for er det ikke blot naivt, men abso­lut behæf­tet med fare blot at tage jøder­nes påstand om inte­gra­tion inden for de enkel­te natio­ner for gode varer. (I øvrigt er kun assi­mi­le­ring en accep­ta­bel mulig­hed, “inte­gra­tion” til­la­der net­op det paral­lel­sam­fund, vi beskri­ver oven­for.) 
      En af jøder­nes lit­teræ­re skik­kel­ser i Danmark, Lou­is Levy, skrev i bogen “Jøden som freds­stif­ter” fra 1918 (se Det tred­je Ting, 1. del, side 21), for­ment­lig i en til­stand af poli­tisk beru­sel­se efter kom­mu­nis­mens sam­ti­di­ge frem­march, at jøder­ne af sund sel­vop­hol­del­ses­drift har taget plads i sam­fun­dets kir­t­ler … natio­nens hel­lig­dom­me. Den­ne indrøm­mel­se afslø­rer essen­sen af pro­ble­met med jøder­nes til­ste­de­væ­rel­se i enhver vært­s­na­tion: deres evne til at infil­tre­re og beta­le sig til magt, for der­ef­ter eks­klu­sivt at prom­ove­re fra egne ræk­ker. I prak­sis over­ta­ger de natio­nens rig­dom­me i enhver betyd­ning og gør værts­be­folk­nin­gen til sta­ti­ster og anden­rangs­bor­ge­re i eget land. Stra­te­gi­en og den suc­ces jøder­ne har med den, og spe­ci­elt, at den i kata­stro­falt omfang under­vur­de­res, er døde­lig gift for de vest­li­ge sam­fund og den hvi­de euro­pæ­i­ske kul­tur (“hvid” i mod­sæt­ning til det sam­men­rend af etni­ci­te­ter, som jøder­ne med over­læg påfø­rer deres værts­be­folk­nin­ger).
      Vi har i vores defi­ni­tion af en dan­sker åbnet mulig­hed for, at såvel for­hen­væ­ren­de jøder som for­hen­væ­ren­de mus­li­mer reelt kan bli­ve dan­ske­re. Det kræ­ver blot, at enhver for­bin­del­se til kul­tu­rer, der anfæg­ter en fri dansk nation, defi­ni­tivt var afslut­tet tre gene­ra­tio­ner til­ba­ge.
      Læs fx artik­len Poli­ti­ker under falsk flag. Læs om begre­bet say­anim, der gør enhver jøde til hvi­len­de agent for Israel. Og und­lad ikke at læse om vores løs­ning på det­te skæb­nesvan­gre pro­blem.

      Vi har i den reste­ren­de del af punkt 3 kur­si­ve­ret de afsnit, hvori vi spe­ci­elt tager for­be­hold over for påstan­den om “inte­gre­re­de jøder”.]

      Dimi­tri Kha­lezov fort­sæt­ter: 

      I moder­ne euro­pæ­i­ske lan­de og i De For­e­ne­de Sta­ter er jøder­ne ikke læn­ge­re offi­ci­el­le dis­si­den­ter. Så når det kom­mer til den øvri­ge del af men­ne­ske­he­den skel­ner den i almin­de­lig­hed ikke mel­lem jøder og ikke-jøder, for­di jøder­ne for længst har inte­gre­ret sig fuldt ud i de moder­ne sam­fund og i dag ikke adskil­ler sig fra almin­de­li­ge bor­ge­re i de respek­ti­ve lan­de. Jøder­ne arbej­der, stu­de­rer, beta­ler skat, done­rer blod, bærer iden­ti­fi­ka­tion, bru­ger num­mer­pla­der på deres biler, bærer slips, regi­stre­rer deres våben, regi­stre­rer deres nyfød­te børn, lader deres uove­r­ens­stem­mel­ser afgø­re af den loka­le juri­di­ske dom­stol og aftje­ner end­da vær­nepligt – præ­cis som andre etni­ske natio­na­le gør. Nu om dage adly­der alle jøder Grund­loven i høje­re grad end Mose­loven – som de (i en vis udstræk­ning) fort­sæt­ter med at prak­ti­se­re i deres pri­va­te, moder­ne køk­ke­ner. I tek­nisk for­stand har der i de sene­ste 60–70 år ikke været stør­re for­skel på de to typer af bor­ge­re – ham, hvis for­fædre var jøder, og ham, hvis for­fædre var ikke-jøder.

      Sum­me­ren­de kun­ne vi hæv­de, at den moder­ne “jøde” i De For­e­ne­de Sta­ter ikke læn­ge­re er jøde, men en lydig ame­ri­kansk bor­ger; en gam­mel tra­di­tion om ikke at spi­se svi­ne­kød og ikke bru­ge elek­trisk lys om lør­da­gen gør ham tyde­lig­vis ikke til egent­lig jøde. Adolf Hit­ler vil­le have afholdt sig fra at ankla­ge den­ne sær­li­ge vari­ant, idet han vil­le have haft for­stå­el­se for, at en sådan jøde blot er en sæd­van­lig, til­med lydig, bor­ger. I Hit­lers Tyskland blev ikke alle jøder ankla­get – de, der hav­de gjort mili­tærtje­ne­ste i den tyske hær under Før­ste Ver­denskrig, blev ikke, og jøder, der var deko­re­ret i den­ne krig, blev oven i købet til­delt sta­tus af “Ære­fuld ari­er” [iflg.  Wikipe­dia]. De jøder, der sam­ar­bej­de­de med det natio­nalso­ci­a­li­sti­ske regi­me og fx valg­te at gøre tje­ne­ste i for­sva­ret eller SS, var til­sva­ren­de vel­kom­ne. Hit­ler ankla­ge­de kun de jøder, der erklæ­re­de sig imod fascis­me og opt­rå­d­te som kom­mu­ni­ster; de jøder, der accep­te­re­de fascis­men, var afgjort vel­kom­ne. Det er der­for på sin plads at huske, at Hit­ler ikke var mod­stan­der af jøder af raci­stisk over­be­vis­ning, men ude­luk­ken­de på grund af ide­o­lo­gi­ske for­skel­le.

      Sådan for­hol­der det sig imid­ler­tid ikke med den oven­for nævn­te bog af Wil­li­am L. Pier­ce. Bogens for­fat­ter taler ikke om nogen ide­o­lo­gi over­ho­ve­det, men præ­sen­te­rer sin læser for et hidtil uset og til­med umo­ti­ve­ret had mod jøder­ne, at det straks væk­ker mistan­ke om at være kon­stru­e­ret af folk på en isra­elsk løn­nings­li­ste for pro­pa­gan­di­ster; ingen anden insti­tu­tion vil­le udsæt­te noget god­tro­en­de publi­kum for dis­se udg­y­del­ser. Bogen blev tyde­lig­vis udgi­vet for at ska­be bestyr­tel­se blandt retskaf­ne bor­ge­re, og den til­stræb­te psy­ko­lo­gi­ske effekt med bogen ude­blev næp­pe: atter måt­te den gen­nem­snit­li­ge læser soli­da­ri­se­re sig med de stak­kels for­fulg­te jøder.

      Den­ne ekstre­me bog blev alt­så “fun­det” i Timo­t­hy McVeig­hs besid­del­se.

       

    • Bogen inde­hol­der til­med en god por­tion rab­len­de van­vid om at anven­de atom­vå­ben i prak­sis, et usæd­van­ligt emne i sig selv – at dis­ku­te­re den fak­ti­ske anven­del­se af atom­vå­ben – især på dom­me­dags­ni­veau som i bogen. Næp­pe et emne, der nor­malt berø­res uden for ram­mer­ne af mili­tær stra­te­gisk plan­læg­ning. Det er syge­ligt at fore­skri­ve, hvor­dan et kær­ne­vå­ben kan udnyt­tes som “led i en revo­lu­tio­nær opstand”. Imid­ler­tid beskri­ver den­ne bog ikke blot, hvor­dan alle jøder og halv­jø­der i prak­sis kan udryd­des, men til­med mas­siv anven­del­se af kær­ne­vå­ben mod for­skel­li­ge civi­le mål, her­un­der atom­bomb­ning af enkla­ver, hvor jøder måt­te have søgt til­flugt for at und­gå den ordi­næ­re ned­skyd­ning.

      Det fak­tum, at bogen beskri­ver en “revo­lu­tio­nær” brug af atom­vå­ben i en tone af sadi­stisk vel­o­p­lagt­hed, og at net­op den­ne bog – og intet andet – blev fun­det i McVeig­hs besid­del­se og til­med blev udnyt­tet til en form for karak­ter­mord i ret­ten, væk­ker beret­ti­get mistan­ke [om en arran­ge­ret rets­sag]. Noget tyder på, at såvel efter­forsk­nin­gen som den juri­di­ske behand­ling af Okla­ho­ma-bomb­nin­gen alle­re­de fra star­ten udvik­le­de to paral­lel­le ver­sio­ner af “sand­he­den”:
      – en offent­lig, som almen­he­den kun­ne konsu­me­re, og
      – en mere “gru­fuld”, “for­tro­lig” og nuk­lear udga­ve, der var for­be­holdt patri­ci­er­ne.

      Til­sy­ne­la­den­de blev Okla­ho­ma-bomb­nin­gen i 1995 ikke til­slø­ret i helt sam­me omfang, som det er sket i andre sager. Den måben­de pøbel måt­te sta­dig nøjes med en bom­be af kunst­gød­ning, mens den “for­tro­li­ge” del af sagen, for de infor­me­re­de, til­sy­ne­la­den­de kun sav­ne­de oplys­nin­gen om, hvem leve­ran­dø­ren af mini­a­tom­bom­ben hav­de været. Mini­a­tom­bom­ben i egen­skab af for­bry­del­sens red­skab må have fået sin omta­le som det den var under rets­hand­lin­ger­ne, i det mind­ste i den “for­tro­li­ge” del af sagen, men intet af det­te blev afslø­ret for offent­lig­he­den.

       

    • Bogen i McVeig­hs besid­del­se beskri­ver også en epi­so­de, der hand­ler om et “revo­lu­tio­nært” angreb på Pen­ta­gon med  stjå­l­ne nuk­lea­re spræng­ho­ve­der. Den­ne sam­men­stil­ling bli­ver først inter­es­sant, når du har læst om atten­ta­tet den 11. sep­tem­ber 2001 (artik­len WTC-atten­ta­tet opkla­ret), eller mere detal­je­ret i rela­tion til Pen­ta­gon i den ori­gi­na­le engel­ske udga­ve af The Third Truth about 9/11, kapit­ler­ne The Pen­ta­gon atta­ck. Dis­proving “con­spira­cy the­o­ri­es” og Bar­ba­ri­an truth: the Pen­ta­gon atta­ck; intro­ducing the true “atta­ck­er”.

       

Det er natur­lig­vis inter­es­sant for os, at Okla­ho­ma-bomb­nin­gen ikke var så blot­tet for motiv for en ger­nings­mand, der råde­de over en mini­a­tom­bom­be, som det umid­del­bart kun­ne vir­ke. Det er vel­kendt, at inden for mure­ne i Alfred P. Mur­rah Fede­ral Buil­ding opbe­va­re­des sær­ligt inkri­mi­ne­ren­de doku­men­ter. Den føl­gen­de histo­rie date­rer sig til­ba­ge til 80’erne, til den famø­se Iran-Con­tra-skan­da­le.

En smal lan­dings­ba­ne i den lil­le by Mena i Arkansas blev ille­galt brugt til udstrakt smug­ling af ulov­li­ge våben til Nica­ragu­as Con­tra­er. Men i vir­ke­lig­he­den var den­ne ille­ga­le våben­han­del intet andet end en hal­vof­fi­ci­el og halv­kri­mi­nel del af en abso­lut kri­mi­nel busi­ness. De fly­ve­ma­ski­ner, der retur­ne­re­de til USA fra Cen­tra­la­me­ri­ka, var ikke tom­me, men fyldt med kokain, og, inter­es­sant nok, også her­o­in. Det var en omfat­ten­de for­ret­ning, der fort­sat­te gen­nem man­ge år.

Selv­føl­ge­lig måt­te det med­fø­re en del uaf­vi­se­li­ge under­sø­gel­ser. Vis­se DEA- og IRS*-embedsmænd var åben­bart ikke para­te til at accep­te­re en sådan tra­fik (der direk­te invol­ve­re­de adskil­li­ge poli­ti­ske top­fi­gu­rer i USA).

*) IRS (Inter­nal Reve­nue Ser­vi­ce) er USA’s skat­te­væ­sen, der admi­ni­stre­rer loven om skat­ter og afgif­ter, ind­ført af Kon­gres­sen.

Det­te mun­de­de ud i en skæb­nesvan­ger under­sø­gel­se, der blev offent­ligt kendt under nav­net “Mena-under­sø­gel­sen”. Den blev udført af DEA og IRS i sam­ar­bej­de, men den blev aldrig fær­dig!
Inter­es­sant nok blev det kom­plet­te mate­ri­a­le fra under­sø­gel­sen opbe­va­ret i Alfred P. Mur­rah Fede­ral Buil­ding og blev kom­plet øde­lagt ved mini­a­tom­bomb­nin­gen. Hoved­le­ve­ran­dø­ren af narko­ti­ka fra Cen­tra­la­me­ri­ka og den, der hav­de størst udbyt­te af Iran-Con­tra-affæ­ren, var sam­ti­dig per­son­lig ven med præ­si­dent Bush, seni­or. Han var også næst­kom­man­de­ren­de i Pana­mas kri­mi­nel­le rege­ring (der blev sat fra mag­ten ved et US-angreb i 1989, angi­ve­ligt på grund af rege­rin­gens han­del med narko­ti­ka).
Den­ne mands navn var Mike Hara­ri [man­ge­årig agent for Mos­sad].

[Vi har afbil­det og omtalt Mike Hara­ri sidst i beskri­vel­sen af Bali-spræng­nin­gen, 2002. I 2001 opholdt Mike Hara­ri sig i Bang­kok som ope­ra­tiv chef for Mos­sad. I en del af den­ne peri­o­de omgik­kes Dimi­tri Kha­lezov ven­ska­be­ligt med ham. Selv om Mike Hara­ri også var invol­ve­ret i mini­a­tom­bomb­nin­gen af Sari Nigh­tclub i Kuta på Bali var det pri­mæ­re for­mål med Mos­sads til­ste­de­væ­rel­se i Thailand at for­mid­le en del af strøm­men af råo­pi­um fra “Den gyld­ne tre­kant” ind gen­nem Thailand (direk­te under den “uop­mærk­som­me” rege­rings næse) til udskib­ning bl.a. til Euro­pa (via Frankrig). Den­ne inter­na­tio­na­le han­del med narko­ti­ka finan­si­e­rer Mos­sads ver­den­s­oms­pæn­den­de akti­vi­te­ter og sand­syn­lig­vis i et ukendt omfang CIA’s.

Vi kan afslut­ten­de kon­klu­de­re, at også mini­a­tom­bom­ben for­an Alfred P. Mur­rah Fede­ral Buil­ding med meget stor sand­syn­lig­hed var pro­du­ce­ret i Israel.

Som et kuriosum gen­gi­ver vi her, hvad dansk Wikipe­dia mener, at vi dan­ske­re skal erin­dre om Okla­ho­ma-bomb­nin­gen:

Okla­ho­ma City-bomb­nin­gen er beteg­nel­sen for en ter­r­orak­tion der fandt sted den 19. april 1995 i Okla­ho­ma City, hoved­sta­den i den ame­ri­kan­ske del­stat Okla­ho­ma. Ter­r­or­an­gre­bet blev udført ved at brin­ge en last­bil fyldt med en blan­ding af gød­ning og die­se­lo­lie til spræng­ning for­an Alfred P. Mur­rah Fede­ral Buil­ding. Bomb­nin­gen koste­de 168 men­ne­sker livet og var den volds­om­ste ter­r­orak­tion i USAs histo­rie inden ter­r­or­an­gre­bet den 11. sep­tem­ber 2001. Byg­nin­gen huse­de kon­to­rer, der blev benyt­tet af den ame­ri­kan­ske for­bunds­re­ge­ring samt en afde­ling inde­hol­den­de vug­ge­stue og bør­ne­ha­ve for med­ar­bej­der­nes børn. 19 af de dræb­te var min­dre børn.
Kort efter spræng­nin­gen anholdt poli­ti­et Timo­t­hy McVeigh, der var ble­vet stand­s­et af færds­elspo­li­ti­et for at køre uden num­mer­pla­de og for ulov­lig våben­be­sid­del­se. McVeigh blev hur­tigt mistænkt for at være invol­ve­ret i ter­r­or­an­gre­bet. McVeigh blev ved den efter­føl­gen­de rets­sag kendt skyl­dig i bomb­nin­gen og blev dømt til døden og siden hen­ret­tet. McVeig­hs motiv for bomb­nin­gen var iføl­ge adskil­li­ge vid­neud­sagn under rets­sa­gen et stort had ret­tet mod den føde­ra­le rege­ring.
Timo­t­hy McVeigh gjor­de alt det­te for at beskyt­te sin tro. Han påstår at hans ret­tig­he­der blev kræn­ket, at hans tro blev kræn­ket, efter en lovæn­dring to år tid­li­ge­re.

Bemærk, at vi her kan bevid­ne “den frie encykl­o­pæ­di” i rol­len som ind­pi­sker af falsk histo­rie. Attri­but­ten “frie” må kun for­står i betyd­nin­gen “frit til­gæn­ge­lig” og bør under ingen omstæn­dig­he­der for­veks­les med “uaf­hæn­gig”. Hoved­for­må­let med den­ne tje­ne­ste (under-orga­ni­sa­tion) er at udbre­de den poli­tisk kor­rek­te ver­sion af ver­dens­hi­sto­ri­en og i det­te til­fæl­de udga­ven for dan­sker­ne – ikke nød­ven­dig­vis den san­de ver­dens­hi­sto­rie, men den ver­sion, som den ver­den­s­oms­pæn­den­de kri­mi­nel­le jødi­ske sekt på alle ikke-jøders veg­ne har bestemt skal gæl­de.]