Bombe mod: Alfred P. Murrah-bygningen, Oklahoma, USA,19. april 1995

Sand Historie

O-D-I-N.org ud fra The Third Truth about 9/11, 15. november 2014.

 

Bombe mod Alfred P. Murrah-bygningen, Oklahoma, USA – onsdag 19. april 1995 kl. 09.02.

Jeg vil indledningsvis nævne, at visse professionelle i USA, som forstod sig på eksplosiver (også nukleare), ikke observerede nogen større forskel mellem Oklahoma-bombningen i 1995 og de to skændige bombninger i Libanon i 1983 (med betegnelsen “ground zero” hæftet til sprængningsstederne).

Den tidligste tilbagedatering af engelske ordbøger efter indførelsen af den udvidede betydning af “ground zero” bærer udgivelsesåret “1987”. Så, selv om denne ordbog hypotetisk skulle være udgivet i 1987, kan det med sikkerhed gøres gældende, at tilbage i 1983 dækkede udtrykket “ground zero” endnu kun sin oprindelige betydning: “stedet for en nuklear sprængning”. Disse tilbagedateringer blev iværksat af den verdensomspændende frimureragtige sekt og ramte fx “Anden udgave” af “Random House Unabridged Dictionary” angiveligt fra “1987”, men produceret og “udgivet” [dvs. indskiftet på alle offentlige biblioteker] efter 2001. Den ny 1987-udgave er beviseligt et falsum.

[Læs selv i The Third Truth about 9/11 kapitlet: “Sedition: how post-9/11 definitions of “ground zero” managed to appear in “pre-9/11″ dictionaries”. Kapitlet er en længere opsummering af en imponerende research efter sporene af tilbagedateringer (læs: historiske efterrationaliseringer, eller simpelthen fuldbyrdet historieforfalskning!) implementeret i udbredte engelske ordbøger. Fortiden omskrives i værker, der udgives efter en bestemt begivenhed, fx 9/11, men med tilbagedateret udgivelsesår! … som om de var udgivet i dette tidligere år. Dermed synes det ændrede indhold at referere sandfærdigt til begivenheder omkring det falske udgivelsesår (fortiden).
Ingen andre end den verdensomspændende sekt af jødiske kriminelle øver på den måde vold mod historien. Denne bevægelse ønsker som den eneste i verden at forme verdensopinionen og verdenshistorien efter en bestemt hemmelig drejebog (læs om Zions Protokoller). Formålet er at mørklægge sektens forbrydelser mod menneskeheden op gennem historien og de mange forbrydelsers ultimative mål: det totale verdensherredømme og fuldstændig kontrol med alle ressourcer. Dette vil gøre det muligt for jøderne og deres medløbere at slavebinde den øvrige menneskehed.]


Den bombede Alfred P. Murrah Federal Building i Oklahoma. (Bemærk de ensidigt afsvedne biler.)
Foto: The Third Truth about 9/11

 

Læste du hove­d­ar­tik­len?
CIA’s og Mossads terror-atombomber

Tilbage til Oklahoma-bombningen.

Her er en karakteristisk formulering fra The New American, nr. 16, fra 7. august 1995:

En officer fra en af hærens specialstyrker, med erfaring inden for eksplosiver, fulgte op på denne opfattelse, og nævnte, at næsten  identiske skader var observeret i de to tilfælde fra Libanon i 1983, da lastbil-bomber blev anvendt til at ødelægge en forlægning for U.S. Marines og  U.S-ambassaden.

Lad mig med det samme gøre op med en konspiration, der vil vide, at der blev fundet spor af konventionelle “sprængladninger” i ruinerne af den ødelagte (men stadig stående) Alfred P. Murrah Federal Building i Oklahoma City. Påstanden er udbredt og antyder, at bygningen skulle demoleres kontrolleret ved hjælp af konventionelle sprængstoffer, da et eller andet gik galt. Teorien tjener uheldigvis (og sikkert med overlæg) til at vildlede selv seriøse efterforskere.
Kan man forestille sig en fornuftig grund til at demolere en sund bygning, der oven i købet var særligt forstærket mod sprængninger? Og i så fald, hvordan forestiller man sig, at konventionelle sprængstoffer, kun delvist installeret, skulle kunne ødelægge eller beskadige i alt 324 andre bygninger i en radius af 16 husblokke væk? Hvornår har man hørt om en professionel demolering af én bygning under anvendelse af konventionelle sprængstoffer, der samtidig ødelagde det meste af nabolaget?
Som det vil fremgå af det følgende, var sprængladningen (én ladning) ikke placeret inde i bygningen, og sporene fra den udelukker konventionelle sprængstoffer.

Med lidt logisk tænkning kan der udledes en del af de efterladte informationer og spor.

Det følgende er den officielle information om Oklahoma-bombningen leveret af engelsk Wikipedia:
[Som altid er Wikipedia leveringsdygtig med det, den jødiske sekt har godkendt. Donér ikke penge til denne internettjeneste, når den betler. Det er kun et skalkeskjul, at den mangler penge. Dens egentlige ejere er stenrige og ville ikke prisgive den for alt i verden. Wikipedia leverer simpelthen den jødiske udlægning af historien, sand eller falsk, for det meste falsk og hvidvasket gennem propaganderende massemedier, som de samme ejere kontrollerer eller ejer.]

… Kl. 9.02 morgen (CST, Central Standard Time) den 19. april 1995 detonerede en Ryder*-lastbil indeholdende omkring 2.200 kg kunstgødning blandet med nitrometan foran nordsiden af den 9-etagers høje Alfred P. Murrah Federal Building.
Kl. 9.45 (CST) erklærede guvernør Frank Keating katastrofetilstand og beordrede alle arbejdere uden essentielle funktioner i Oklahoma City fritaget fra deres opgaver for deres egen sikkerheds skyld [gæt hvorfor?]. Sprængningen ødelagde en tredjedel af bygningen og efterlod et 2,4 meter dybt krater med en diameter på 9 meter i NW 5th Street udfor bygningen. Sprængningen ødelagde eller beskadigede 324 bygninger i en radius af 16 boligblokke, ødelagde eller brandskadede 86 biler rundt om sprængningsstedet og knuste alt glas i 258 bygninger i nabolaget. Ødelæggelsen af bygningerne efterlod mange hundrede mennesker uden hjem og lukkede adskillige kontorer i det centrale Oklahoma City. Mindst 168 personer blev dræbt og andre 853 såret, hovedparten af skaderne var forbrændinger. Effekten var [efter foreliggende oplysninger] ækvivalent med 1.814 kg TNT (trotyl) og kunne høres og  mærkes op til 89 km væk. Seismometre på Omniplex Museum i Oklahoma City (7 km væk) og i Norman, Oklahoma (26 km væk) registrerede sprængningen til ca. 3,0 på Richter-skalaen …

*) Ryder er et biludlejningsselskab.

For dem, der har læst The Third Truth about 9/11 vil værdien 3,0 på Richter-skalaen ikke være ubekendt. Den er på flere måder en afgørende størrelse i denne sag.

Mht. det 2,4 meter dybe krater, der nævnes i Wikipedias artikel er der kun få tilgængelige fotos af det i dag. De amerikanske myndigheder “slettede” meget hurtigt dette afslørende bevis ved at fylde krateret op. Billedet nedenfor er formodentlig det mest illustrative, der endnu kan opdrives på Internettet. Det er muligt at danne sig et ret godt indtryk af kraterets placering koncentrisk med den cirkulære knusning op gennem bygningen:


Krateret er det rødligt-brune cirkulære område forneden i billedet.
Foto: Third Truth about 9/11

 

Ud over de officielle erklæringer findes også en række vidneforklaringer, der faktisk er temmelig afslørende: adskillige biler, der var parkeret på den overjordiske parkeringsplads overfor, fik det elektroniske tændingskredsløb svitset af, og mange computere på nærliggende kontorer blev ødelagt som følge af sprængningen.
Læsere, der i forvejen har læst artiklen WTC-attentatet opklaret, vil nikke genkendende til disse forklaringer. Skader af den karakter kan kun forårsages af ét bestemt fænomen: elektromagnetisk impuls (EMP).

Der var en yderligere detalje, som Wikipedia ikke fik nævnt.
I den senere omtale af bombningen i nogle lokale medier i Oklahoma City refererede man til sprængningsstedet med udtrykket “ground zero”.

Det gjorde fx denne artikel af G. Z. Heuston, kaldt “Oklahoma-bombningen del 2 – En tur gennem Ground Zero.
[Desværre er det oprindelige link http://www.hillsboro-oregon.gov/index.aspx?page=1 ikke virksomt mere.]

En anden brug af “ground zero” fandtes i New York Times-artiklen “TERROR I OKLAHOMA CITY: PÅ GROUND ZERO, man er i chok, væmmelse, benægtelse: ‘Dette hænder ikke her'” – af Rick Bragg (publiceret den 20. april 1995).

Det insisterende udtryk “ground zero” blev en del af Oklahoma-bombningen på samme måde, som det blev en del af 9/11. Søger du på Internettet med kombinationen “Oklahoma bombing ground zero”, vil søgemaskinen finde overraskende mange hit.

Dette var de officielle falbelader om den famøse Oklahoma-bombning i 1995.

Her er så mine helt uofficielle kommentarer:

  1. Bilbomber (eller lastbil-bomber) efterlader intet krater. Et krater efter en sprængning kan kun opstå, hvis ladningen er placeret under jordoverfladen. Selv hvis man placerede en atombombe på ladet af en lastbil og udløste den, ville der ikke opstå et krater. Men et krater vil opstå, så snart ladningen begraves, selv om den er nok så overfladisk begravet.

     

  2. Konventionelle eksplosiver brandskader ikke biler, der holder i nærheden af sprængningsstedet. Denne forbrænding – eller afsvidning, der efterlader “skyggeområderne” urørte – er en typisk effekt af varmestrålingen fra en nuklear sprængning.

     

  3. Konventionelle eksplosiver, selv når vi taler om op mod 2 tons TNT, forårsager ikke massetilskadekomst i den skala, der var tale om her. I “heldigste fald” ville gerningsmanden kunne dræbe et par dusin af Adams efterkommere med en ren konventionel ladning (der er aldrig rapporteret om sprængstykker eller andre additiver, så effekten kan kun være opstået af den nøgne sprængladning).

     

  4. Konventionelle eksplosiver forårsager ikke forbrændinger af ofrene. Det er en typisk effekt af varmestrålingen fra en nuklear sprængning.

     

  5. Konventionelle eksplosiver forårsager ikke EMP (elektromagnetisk impuls), der kan svitse kredsløbene i alle computere i omegnen. Konventionelle eksplosiver forårsager ikke EMP (elektromagnetisk impuls), der kan svitse kredsløbene i alle computere i omegnen.

     

  6. Konventionelle eksplosiver af en styrke ækvivalent med 2 tons TNT ville aldrig kunne forårsage de beskadigelser, vi kan se på den foreliggende jernbetonforstærkede bygning. Skadernes omfang er mere typisk for ti stykker luftbårne konventionelle 10-tons-bomber, der ramte samtidig, eller for en moderne miniatombombe, der er indstillet på 0,1 kiloton, svarende til 100 tons TNT i sprængkraft.

     

  7. Sprængningssteder for konventionelle eksplosiver kaldes aldrig for “ground zero”, især blev de det ikke forud for 9/11.

     

  8. Seismometre kan ikke opfange trykbølgen fra en bilbombe. Bilbomber sender ikke energi i retning af Moder Jord; energien forsvinder som helhed i de frie retninger, opad og ud til siderne, hvor modstanden er mindst. Kun underjordiske eller delvist begravede ladninger kan udsende et målbart seismisk signal.

     

  9. En dybt begravet ladning, 5–10 meter, vil udsende følgende seismiske signaler ved følgende ladninger i TNT: 4,6 tons, 2,5; 29 tons, 3; 73 tons 3,5; og en miniatombombe ved fuld styrke, dvs. 100 tons (= 0,1 kiloton), 4,0. Faktisk er 3,52 på Richter-skalaen typisk for en 0,1 kiloton miniatombombe, men hvis den ikke er begravet særlig dybt, vil det seismiske signal blive noget mindre.

     

  10. 2.300 kg kunstgødning (ækvivalent med 1,8 tons TNT i sprængkraft) vil, selv hvis ladningen er begravet, ganske åbenbart ikke kunne medføre et seismisk signal på 3,0 Richter (og på ladet af en lastbil, intet seismisk signal overhovedet). Selv ikke 0,01 eller 0,015 kiloton sprængninger, dvs. de lavest mulige udladninger fra en miniatombombe, er tilstrækkeligt til at medføre 3,0. Det må derfor antages, at det var en overfladisk nedgravet (eller nedsænket) miniatombombe på mindst 0,1 kiloton, der lagde en del af Alfred P. Murrah Federal Building i Oklahoma i ruiner (plus beskadigede 324 andre bygninger inden for en radius af 16 boligblokke), brandskadede 86 biler med sin varmestråling, svitsede adskillige elektroniske kredsløb med sin elektromagnetiske impuls, forvoldte personskader af et hidtil uset omfang gennem alle sine destruktive faktorer i kombination, sprængte et krater (og slyngede radioaktivt forurenet jord til alle sider) samt medførte et seismisk signal på 3,0 på Richter-skalaen (og ikke at forglemme: den fik den lokale guvernør til at iværksætte en evakuering begrundet i en logisk formodning om radioaktiv forurening).

     

Den omstændighed, at en del af Alfred P. Murrah Federal Building overlevede sprængningen, må ikke dupere os. Vort intuitive indtryk fortæller os, at hele bygningen burde have været reduceret til støv, når vi taler om en nuklear sprængning. Men glem ikke, at for det første var denne bygning specielt forstærket, så den kunne modstå en miniatombombe på 0,1 kiloton uden at kollapse. Havde den været bygget i mursten, eller bare af betonelementer ville den have væltet som et korthus. Husk, at til demoleringen af WTC på Manhattan var ladningerne hver på 150 kiloton, og 0,1 kiloton er altså 1500 gange mindre. For det andet bliver energien ved en sprængning som den i Oklahoma ikke dirigeret i én bestemt retning. Det sker kun ved en underjordisk sprængning i klippemasse, hvor dybden er afpasset efter en betydeligt større ladning. Derved sendes chokbølgen mere rettet ud fra sprængningskammeret – evt. præcis lodret op gennem fundamentet på en skyskraber, hvorved ALT pulveriseres i flere hundrede meters højde!
For logisk tænkende mennesker, med en vis indsigt i sporene efter nukleare sprængninger (denne indsigt kendetegner efterhånden vores læsere), er der imidlertid ikke ringeste tvivl om, at i dette tilfælde i Oklahoma var der tale om en miniatombombe. Alligevel er der mange tillidsfulde (!?) mennesker, der fortsat tror på US-regeringens bizarre konspirationsforklaring. Vi kommer ind på den i det følgende. Hvordan kan nogen alvorligt tro på, at en sammenæltning af 2 tons kunstgødning med et kvantum flydende brændstof kunne forårsage alle disse skader. For os, der omsider er blevet “seende”, kan det til tider være vanskeligt at forstå den generelle folkelige accept hos familien Mediefryd. Dermed griber vi også i egen barm og indrømmer, at vi selv var passive og uopmærksomme, da disse illusionsnumre oprindeligt blev vist i medierne. Det vil være fatalt at forblive “blind”!

Jeg kan ikke modstå fristelsen til at vise et kort over overtryksniveauerne under sprængningen af Alfred P. Murrah-bygningen, angiveligt vha. en ladning “kunstgødning”. Kortet skulle hidrøre fra en general Ben Partin’s rapport til sagen:


Drej billedet 90 grader mod uret (eller læg hovedet ned på højre skulder), så matcher skitsen her det foregående luftfoto af bygningen.
Ill.: The Third Truth about 9/11

 

Husker du stadig effekterne af de forskellige niveauer af overtryk fra de indledende generelle data? Nu kan du drage din egen konklusion mht. om en “lastbilbombe” med “kunstgødning” kunne levere de overtryk, der afsløres på kortet (1 psi (pound per square inch) svarer til 0,07 bar (kilo pr. cm2)).

Gerningsmænd:
Officielle myndigheder forsøgte først at hænge Oklahoma-bombningen op på “muslimske terrorister” (som et kuriosum var den udhængte palæstinensiske gruppe ateister og ikke muslimer). Beskyldningen blev senere opgivet af uransagelige grunde, og en vis hr. Timothy McVeigh blev anklaget for at være gerningsmanden. Han viste sig at være en mønstersyndebuk: tilstod prompte forbrydelsen og endte med at blive “henrettet” ved en dødelig injektion. Bekvemt, diskret, plebejernes variant af sandheden.
Det er imidlertid en udbredt og velbegrundet opfattelse, at McVeigh blev spillet af en skuespiller. Efter en teatralsk Tv-produktion (uden offentlig adgang), der viste ham blive “henrettet ved en dødeligt injektion”, blev han givetvis frigivet med ny identitet og omplaceret under programmet for vidnebeskyttelse. For sin indsats må vi gå ud fra, at han modtog et passende honorar.

I dette tilfælde overgik FBI sig selv i tilsløring af beviser og kreerede den mest utrolige dækhistorie i USA’s juridiske historie. Den er kun sammenlignelig med den hullede dækhistorie over begivenhederne i løbet af dagen 9/11, der ville følge fem år senere.

Det er klart, at FBI’s måde at agere på medførte allehånde konspirationsteorier, men ingen af dem er blot tilnærmelsesvis plausible. Den mest latterlige komponent, der går igen i disse teorier er den, at der af oprydningsholdene blev fundet ladninger af ueksploderet konventionelt sprængstof (læs: almindelige demoleringsanordninger) i ruinerne efter Alfred P. Murrah Federal Building, og at disse findere blev pålagt tavshed af myndighederne [dog “forgæves” lader det til]. Det faktum, at det var det famøse selskab “Controlled Demolition Inc.” (som læserne vil kende fra udredningen af 9/11), der blev sat til at demolere resterne af bygningen, skulle efter (stats-)konspiratorernes opfattelse gøre det mere “plausibelt”, at alle følgerne, der er beskrevet ovenfor, var forårsaget af et uheld under forberedelserne til at demolere bygningen … !
Teorien modsiges af den kendsgerning, at det meste af Alfred P. Murrah-bygningen stod tilbage efter en sprængning – ikke fra konventionelle ladninger placeret inde i bygningen, men fra én ladning af olympisk format med nulpunkt uden for bygningen! og så kraftig, at 324 andre bygninger i en radius af 16 boligblokke blev svært beskadiget (blot lige for at genopfriske omfanget). Når alt kom til alt, faldt det aldrig disse konspiratorer ind, at konventionelle demoleringsanordninger ikke medfører 3,0 på Richter-skalaen, ikke forårsager jordrystelser 89 km væk, ikke forbrænder mennesker og materiel, ikke laver kratere og ikke inspirerer til brugen af udtrykket “ground zero”.

Det er interessant, at selv om retssagen mod Timothy McVeigh blev hold bag lukkede døre, var anklageskriftet imod ham offentligt tilgængeligt. Hvorfor protesterede ingen retsbevidst borger mod “lukkede døre”, når sagen ifølge anklageskriftet ikke vedrørte statshemmeligheder, men angiveligt ansås for at være en gemen terrorhandling?

Her er indledningen af anklageskriftet (citat):

DE FORENEDE STATERS DISTRIKTSRET FOR OKLAHOMAS VESTLIGE DISTRIKT
DE FORENEDE STATER
som sagsøger,
–Versus–
No CR 95-110
TIMOTHY JAMES McVEIGH og
TERRY LYNN NICHOLS,
som tiltalte.
Overtrædelser
18 USC Sec. 2332a;
18 USC Sec. 844 (f);
18 USC Sec. 1114;
18 USC Sec. 1111;
18 USC Sec. 2 (a) & (b)
A N K L A G E
PRIMÆRE
(Medvirken til at anvende et masseødelæggelsesvåben)
Storjuryen anklager:

(citat slut)

Bemærk venligst, hvad den primære anklage vedrørte – et “masseødelæggelsesvåben” …!

Takket være FBI’s roderi blev det på alle måder vanskeligt for nogen konspirationsteoretiker, ikke mindst for den klassiske, der uafladeligt synes at fravælge sund fornuft, at finde ud af, hvem der havde udført sprængningen (den “konventionelle” naturligvis) og hvorfor. Typisk for denne kategori bekymrede man sig ikke om himmelråbende spor som nukleare trykniveauer, udbredte forbrændinger, brugen af udtrykket “ground zero”, end ikke om det offentlige anklageskrift, der med flammeskrift nævnte et “masseødelæggelsesvåben”. (Denne kategori af våben har aldrig inkluderet en blanding af kunstgødning og en brændbar væske.)

Men trods de mange ørkenvandringer efterlader Oklahoma-sagen en række interessante momenter, som kan medvirke til vores forståelse af de sande motiver bag forbrydelsen. Disse detaljer kan måske endda kaste lys over angrebet på Pentagon, der indtraf lidt over 5 år efter atombombningen i Oklahoma.

  1. Oklahoma-bombningen, som fra starten syntes at være blottet for ethvert motiv og indtraf helt ude hvor kragerne vender, blev først lanceret som en palæstinensisk terrorhandling. I den sammenhæng vil jeg ikke promovere min egen konklusion, men vil overlade til den engagerede læser at træffe sin egen – baseret på potentielle motiver. Det er dog indlysende, at en bestemt gruppe mennesker ville have fordel af, at palæstinenserne fik skylden. [Her på redaktionen vil vi på opfordring konkludere følgende: “Israel og dens befolkning og zionister i den øvrige del af verden,” og samtidig undres lidt over Dimitri Khalezovs tilbageholdenhed.]

     

  2. Syndebukken Timothy McVeigh blev henrettet (ikke nødvendigvis dræbt, som jeg var inde på tidligere, men i det mindste holdt hr. Timothy McVeigh op med at eksistere under sit tidligere navn), og det skete mistænkeligt hurtigt. Han blev “henrettet” kun én måned før den 11. september 2001. Man kan få det indtryk, at fjernelsen af ham var udtryk for rettidig omhu. Den virkelige McVeigh ville have været for ubekvem, hvis han fortsat havde været til rådighed med kommentarer til unøjagtigheder op til 9/11-affæren – og ikke mindst til unøjagtighederne efter. Desuden, eftersom såvel Oklahoma-bombningen som bombningen af Twin Towers (ifølge den “fortrolige” 2. “sandhed”) begge blev udført med miniatombomber, ville det være rimeligt at forvente, at efter tårnenes kollaps og fremkomsten af den 2. “sandhed”, ville en del indflydelsesrige mennesker have ganske mange spørgsmål at stille hr. Timothy McVeigh. Han måtte væk inden 9/11.
    [Vi vil lige repetere, at den 1. “sandhed” (den for plebejerne) og den 2. “sandhed” (den for patricierne) i nævnte orden gradvis nærmer sig den egentlige sandhed, dog uden på noget tidspunkt at berøre kærnen.]

     

  3. Den vigtigste detalje er denne: Da hr. Timothy McVeigh blev anholdt, var han angiveligt i besiddelse af en bestemt ekstrem neonazistisk bog. Denne bog blev tilmed brugt som en slags bevis i retssagen mod ham – formodentlig for at sandsynliggøre hans motiver til at udføre bombningen. Bogens navn er “The Turner Diaries” – af William L. Pierce, der havde skrevet den under pseudonymet “Andrew MacDonald”. De vigtigste features fra bogen er følgende:

     

    • Den er yderst anti-jødisk. Den fører ikke blot en anti-jødisk tone, typisk for en række “konstpirationsteoretiske”, nationalistiske, nynazistiske og pro-arabiske skrifter, men går videre. Bogen foreskriver en total udryddelse af jøder og endog halvjøder som en fortløbende rutine.
      Dermed måtte det give sig selv, at enhver, som læste eller blot var i besiddelse af denne bog, under ingen omstændigheder kunne være associeret med den jødiske stat. Bogen er anti-jødisk i et omfang, så Adolf Hitler ville have skammet sig over at udklække noget tilsvarende. Alene dette fører til den rimelige mistanke, at kun israelske myndigheder (via kreative mellemmænd) kunne have produceret en sådan udgivelse, for ingen i den virkelige verden hader Jacobs efterkommere i så høj grad, som det udtrykkes i denne bog, og ingen ville på nogen måde billige dens anbefalinger.
      Faktisk forsøgte Hitler at blive de traditionelle jøder kvit [ved at udvise dem fra Tyskland med fuld erstatning for tab] i det omfang de modsatte sig integration i det moderne samfund. Den primære årsag var, at han fundamentalt anså dem for at være bærere af den ekstremt farlige røde ideologi. Dette i modsætning til arabere (og øvrige solidariserende muslimer), hvis had til jøderne skyldes sidstnævntes overgreb mod palæstinenserne. I Hitlers Tyskland var jøderne officielle dissidenter, der nægtede at indordne sig i det civile samfund og at acceptere konstitutionen i deres respektive delstater. I arabernes øjne repræsenterer jøderne først og sidst en besættelsesmagt.

      [Mht. den følgende del af dette punkt fra The Third Truth about 9/11 deler vi som organisation ikke Dimitri Khalezovs opfattelse af tilpassede jøder i Europa og USA. Vi har indtryk af, at han vælger at afstå fra generaliserende kritik af jøder, uanset hvor berettiget kritikken måtte være.
      Vi forsøger at oversætte Khalezovs bog så loyalt som muligt, men her kan vi ikke videregive den oprindelige tekst uden først at præcisere vores forbehold:

      Efter organisationens opfattelse er et af de altoverskyggende problemer med jøder og næstenjøder i de vestlige samfund, at vi aldrig kan vide, hvor stor en del af dem, der blot agerer som en troværdig del af værtssamfundet. At foregive sindelag og holdninger på skrømt – i virkeligheden retten til at lyve over for ikke-jøder – er tilladt efter jødernes religiøse tekster, og metoden tilskyndes, uanset graden af religiøsitet, gennem den jødiske opdragelse. Loyaliteten ligger traditionelt helt og holdent hos det jødiske samfund, der altid har været et samfund i samfundet. Internationalistisk ligger loyaliteten hos det verdensomspændende netværk af jødiske samfund. Vi ved, at dette er normen i langt større udstrækning, end danskerne er opmærksomme på i deres hverdag. Det sande omfang af denne ensidige loyalitet over for interesser, der vender sig imod fødelandet, i værste fald loyalitet over for den internationale sekt af jøder, hvis mål er det absolutte verdensherredømme (NWO), vil aldrig kunne afgøres med sikkerhed. Netop dette faktum er en ideel kulisse for jøderne at agere i.
      Derfor er det ikke blot naivt, men absolut behæftet med fare blot at tage jødernes påstand om integration inden for de enkelte nationer for gode varer. (I øvrigt er kun assimilering en acceptabel mulighed, “integration” tillader netop det parallelsamfund, vi beskriver ovenfor.) 
      En af jødernes litterære skikkelser i Danmark, Louis Levy, skrev i bogen “Jøden som fredsstifter” fra 1918 (se Det tredje Ting, 1. del, side 21), formentlig i en tilstand af politisk beruselse efter kommunismens samtidige fremmarch, at jøderne af sund selvopholdelsesdrift har taget plads i samfundets kirtler … nationens helligdomme. Denne indrømmelse afslører essensen af problemet med jødernes tilstedeværelse i enhver værtsnation: deres evne til at infiltrere og betale sig til magt, for derefter eksklusivt at promovere fra egne rækker. I praksis overtager de nationens rigdomme i enhver betydning og gør værtsbefolkningen til statister og andenrangsborgere i eget land. Strategien og den succes jøderne har med den, og specielt, at den i katastrofalt omfang undervurderes, er dødelig gift for de vestlige samfund og den hvide europæiske kultur (“hvid” i modsætning til det sammenrend af etniciteter, som jøderne med overlæg påfører deres værtsbefolkninger).
      Vi har i vores definition af en dansker åbnet mulighed for, at såvel forhenværende jøder som forhenværende muslimer reelt kan blive danskere. Det kræver blot, at enhver forbindelse til kulturer, der anfægter en fri dansk nation, definitivt var afsluttet tre generationer tilbage.
      Læs fx artiklen Politiker under falsk flag. Læs om begrebet sayanim, der gør enhver jøde til hvilende agent for Israel. Og undlad ikke at læse om vores løsning på dette skæbnesvangre problem.

      Vi har i den resterende del af punkt 3 kursiveret de afsnit, hvori vi specielt tager forbehold over for påstanden om “integrerede jøder”.]

      Dimitri Khalezov fortsætter: 

      I moderne europæiske lande og i De Forenede Stater er jøderne ikke længere officielle dissidenter. Så når det kommer til den øvrige del af menneskeheden skelner den i almindelighed ikke mellem jøder og ikke-jøder, fordi jøderne for længst har integreret sig fuldt ud i de moderne samfund og i dag ikke adskiller sig fra almindelige borgere i de respektive lande. Jøderne arbejder, studerer, betaler skat, donerer blod, bærer identifikation, bruger nummerplader på deres biler, bærer slips, registrerer deres våben, registrerer deres nyfødte børn, lader deres uoverensstemmelser afgøre af den lokale juridiske domstol og aftjener endda værnepligt – præcis som andre etniske nationale gør. Nu om dage adlyder alle jøder Grundloven i højere grad end Moseloven – som de (i en vis udstrækning) fortsætter med at praktisere i deres private, moderne køkkener. I teknisk forstand har der i de seneste 60–70 år ikke været større forskel på de to typer af borgere – ham, hvis forfædre var jøder, og ham, hvis forfædre var ikke-jøder.

      Summerende kunne vi hævde, at den moderne “jøde” i De Forenede Stater ikke længere er jøde, men en lydig amerikansk borger; en gammel tradition om ikke at spise svinekød og ikke bruge elektrisk lys om lørdagen gør ham tydeligvis ikke til egentlig jøde. Adolf Hitler ville have afholdt sig fra at anklage denne særlige variant, idet han ville have haft forståelse for, at en sådan jøde blot er en sædvanlig, tilmed lydig, borger. I Hitlers Tyskland blev ikke alle jøder anklaget – de, der havde gjort militærtjeneste i den tyske hær under Første Verdenskrig, blev ikke, og jøder, der var dekoreret i denne krig, blev oven i købet tildelt status af “Ærefuld arier” [iflg.  Wikipedia]. De jøder, der samarbejdede med det nationalsocialistiske regime og fx valgte at gøre tjeneste i forsvaret eller SS, var tilsvarende velkomne. Hitler anklagede kun de jøder, der erklærede sig imod fascisme og optrådte som kommunister; de jøder, der accepterede fascismen, var afgjort velkomne. Det er derfor på sin plads at huske, at Hitler ikke var modstander af jøder af racistisk overbevisning, men udelukkende på grund af ideologiske forskelle.

      Sådan forholder det sig imidlertid ikke med den ovenfor nævnte bog af William L. Pierce. Bogens forfatter taler ikke om nogen ideologi overhovedet, men præsenterer sin læser for et hidtil uset og tilmed umotiveret had mod jøderne, at det straks vækker mistanke om at være konstrueret af folk på en israelsk lønningsliste for propagandister; ingen anden institution ville udsætte noget godtroende publikum for disse udgydelser. Bogen blev tydeligvis udgivet for at skabe bestyrtelse blandt retskafne borgere, og den tilstræbte psykologiske effekt med bogen udeblev næppe: atter måtte den gennemsnitlige læser solidarisere sig med de stakkels forfulgte jøder.

      Denne ekstreme bog blev altså “fundet” i Timothy McVeighs besiddelse.

       

    • Bogen indeholder tilmed en god portion rablende vanvid om at anvende atomvåben i praksis, et usædvanligt emne i sig selv – at diskutere den faktiske anvendelse af atomvåben – især på dommedagsniveau som i bogen. Næppe et emne, der normalt berøres uden for rammerne af militær strategisk planlægning. Det er sygeligt at foreskrive, hvordan et kærnevåben kan udnyttes som “led i en revolutionær opstand”. Imidlertid beskriver denne bog ikke blot, hvordan alle jøder og halvjøder i praksis kan udryddes, men tilmed massiv anvendelse af kærnevåben mod forskellige civile mål, herunder atombombning af enklaver, hvor jøder måtte have søgt tilflugt for at undgå den ordinære nedskydning.

      Det faktum, at bogen beskriver en “revolutionær” brug af atomvåben i en tone af sadistisk veloplagthed, og at netop denne bog – og intet andet – blev fundet i McVeighs besiddelse og tilmed blev udnyttet til en form for karaktermord i retten, vækker berettiget mistanke [om en arrangeret retssag]. Noget tyder på, at såvel efterforskningen som den juridiske behandling af Oklahoma-bombningen allerede fra starten udviklede to parallelle versioner af “sandheden”:
      – en offentlig, som almenheden kunne konsumere, og
      – en mere “grufuld”, “fortrolig” og nuklear udgave, der var forbeholdt patricierne.

      Tilsyneladende blev Oklahoma-bombningen i 1995 ikke tilsløret i helt samme omfang, som det er sket i andre sager. Den måbende pøbel måtte stadig nøjes med en bombe af kunstgødning, mens den “fortrolige” del af sagen, for de informerede, tilsyneladende kun savnede oplysningen om, hvem leverandøren af miniatombomben havde været. Miniatombomben i egenskab af forbrydelsens redskab må have fået sin omtale som det den var under retshandlingerne, i det mindste i den “fortrolige” del af sagen, men intet af dette blev afsløret for offentligheden.

       

    • Bogen i McVeighs besiddelse beskriver også en episode, der handler om et “revolutionært” angreb på Pentagon med  stjålne nukleare sprænghoveder. Denne sammenstilling bliver først interessant, når du har læst om attentatet den 11. september 2001 (artiklen WTC-attentatet opklaret), eller mere detaljeret i relation til Pentagon i den originale engelske udgave af The Third Truth about 9/11, kapitlerne The Pentagon attack. Disproving “conspiracy theories” og Barbarian truth: the Pentagon attack; introducing the true “attacker”.

       

Det er naturligvis interessant for os, at Oklahoma-bombningen ikke var så blottet for motiv for en gerningsmand, der rådede over en miniatombombe, som det umiddelbart kunne virke. Det er velkendt, at inden for murene i Alfred P. Murrah Federal Building opbevaredes særligt inkriminerende dokumenter. Den følgende historie daterer sig tilbage til 80’erne, til den famøse Iran-Contra-skandale.

En smal landingsbane i den lille by Mena i Arkansas blev illegalt brugt til udstrakt smugling af ulovlige våben til Nicaraguas Contraer. Men i virkeligheden var denne illegale våbenhandel intet andet end en halvofficiel og halvkriminel del af en absolut kriminel business. De flyvemaskiner, der returnerede til USA fra Centralamerika, var ikke tomme, men fyldt med kokain, og, interessant nok, også heroin. Det var en omfattende forretning, der fortsatte gennem mange år.

Selvfølgelig måtte det medføre en del uafviselige undersøgelser. Visse DEA- og IRS*-embedsmænd var åbenbart ikke parate til at acceptere en sådan trafik (der direkte involverede adskillige politiske topfigurer i USA).

*) IRS (Internal Revenue Service) er USA’s skattevæsen, der administrerer loven om skatter og afgifter, indført af Kongressen.

Dette mundede ud i en skæbnesvanger undersøgelse, der blev offentligt kendt under navnet “Mena-undersøgelsen”. Den blev udført af DEA og IRS i samarbejde, men den blev aldrig færdig!
Interessant nok blev det komplette materiale fra undersøgelsen opbevaret i Alfred P. Murrah Federal Building og blev komplet ødelagt ved miniatombombningen. Hovedleverandøren af narkotika fra Centralamerika og den, der havde størst udbytte af Iran-Contra-affæren, var samtidig personlig ven med præsident Bush, senior. Han var også næstkommanderende i Panamas kriminelle regering (der blev sat fra magten ved et US-angreb i 1989, angiveligt på grund af regeringens handel med narkotika).
Denne mands navn var Mike Harari [mangeårig agent for Mossad].

[Vi har afbildet og omtalt Mike Harari sidst i beskrivelsen af Bali-sprængningen, 2002. I 2001 opholdt Mike Harari sig i Bangkok som operativ chef for Mossad. I en del af denne periode omgikkes Dimitri Khalezov venskabeligt med ham. Selv om Mike Harari også var involveret i miniatombombningen af Sari Nightclub i Kuta på Bali var det primære formål med Mossads tilstedeværelse i Thailand at formidle en del af strømmen af råopium fra “Den gyldne trekant” ind gennem Thailand (direkte under den “uopmærksomme” regerings næse) til udskibning bl.a. til Europa (via Frankrig). Denne internationale handel med narkotika finansierer Mossads verdensomspændende aktiviteter og sandsynligvis i et ukendt omfang CIA’s.

Vi kan afsluttende konkludere, at også miniatombomben foran Alfred P. Murrah Federal Building med meget stor sandsynlighed var produceret i Israel.

Som et kuriosum gengiver vi her, hvad dansk Wikipedia mener, at vi danskere skal erindre om Oklahoma-bombningen:

Oklahoma City-bombningen er betegnelsen for en terroraktion der fandt sted den 19. april 1995 i Oklahoma City, hovedstaden i den amerikanske delstat Oklahoma. Terrorangrebet blev udført ved at bringe en lastbil fyldt med en blanding af gødning og dieselolie til sprængning foran Alfred P. Murrah Federal Building. Bombningen kostede 168 mennesker livet og var den voldsomste terroraktion i USAs historie inden terrorangrebet den 11. september 2001. Bygningen husede kontorer, der blev benyttet af den amerikanske forbundsregering samt en afdeling indeholdende vuggestue og børnehave for medarbejdernes børn. 19 af de dræbte var mindre børn.
Kort efter sprængningen anholdt politiet Timothy McVeigh, der var blevet standset af færdselspolitiet for at køre uden nummerplade og for ulovlig våbenbesiddelse. McVeigh blev hurtigt mistænkt for at være involveret i terrorangrebet. McVeigh blev ved den efterfølgende retssag kendt skyldig i bombningen og blev dømt til døden og siden henrettet. McVeighs motiv for bombningen var ifølge adskillige vidneudsagn under retssagen et stort had rettet mod den føderale regering.
Timothy McVeigh gjorde alt dette for at beskytte sin tro. Han påstår at hans rettigheder blev krænket, at hans tro blev krænket, efter en lovændring to år tidligere.

Bemærk, at vi her kan bevidne “den frie encyklopædi” i rollen som indpisker af falsk historie. Attributten “frie” må kun forstår i betydningen “frit tilgængelig” og bør under ingen omstændigheder forveksles med “uafhængig”. Hovedformålet med denne tjeneste (under-organisation) er at udbrede den politisk korrekte version af verdenshistorien og i dette tilfælde udgaven for danskerne – ikke nødvendigvis den sande verdenshistorie, men den version, som den verdensomspændende kriminelle jødiske sekt på alle ikke-jøders vegne har bestemt skal gælde.]