Befrielsen” den 5. maj 1945 var en fjendtlig overtagelse

Overtagelsen

O​-​D​-​I​-​N​.org, Hugo Ravn, 5. maj 2014 (opdateret 2018).

I Euro­pa slut­te­de Anden Ver­denskrig for­melt i begyn­del­sen af maj 1945, da civi­le tyske­re var ble­vet myr­det i hund­redt­u­sind­vis i til­ret­telag­te infer­no­er af ild. Alli­e­re­de styr­ker udfør­te mor­de­risk ter­r­or­bomb­ning såvel mod tyske som japan­ske byer på et tids­punkt, hvor udfal­det af kri­gen var givet. Kapi­tu­la­tio­nen i Danmark blev med idi­o­tisk patos annon­ce­ret den 4. maj, med virk­ning fra den 5. maj om mor­ge­nen. Der­for udrå­bes 5. maj i “dan­ske” medi­er som en fri­heds­dag i Danmark.
Men hvad blev vi – dan­sker­ne og Danmark – egent­lig befri­et fra? Hvis resul­ta­tet har ska­det natio­nen og Danmark lige siden, kan det så kal­des befri­el­se? Ikke i vores for­stå­el­se af fri­hed. I vir­ke­lig­he­den brag­tes dan­sker­ne fra asken til ilden, da den inter­na­tio­na­le bær­me af jøder fra for­å­ret 1945 ind­led­te deres para­si­tæ­re infek­tion af det hvi­de Euro­pa. Den­ne besæt­tel­se tru­er i dag vores over­le­vel­se som hvi­de Euro­pæ­e­re.


En mur i Mellem­østen. Det jødi­ske folk hol­der sam­men gen­nem fjend­ska­bet med andre – alle andre! Foto: david​duke​.com

Danmark og dan­sker­ne vandt intet ved det natio­nalso­ci­a­li­sti­ske Tys­klands under­gang. Tvær­ti­mod. Vi hav­de haft en græn­se­løs for­del af et jøde-fri­sat Euro­pa i dag, hvis Adolf Hit­lers Tyskland hav­de sej­ret, og Sov­je­truslands (og ver­dens) jøder hav­de tabt kri­gen. Hvis jøder­nes ind­fly­del­se på ver­dens gang alle­re­de fra det tids­punkt gen­nem et fol­ke­ligt krav fra euro­pæ­er­ne var ble­vet regu­le­ret i for­hold til deres til­ste­de­væ­rel­se, hav­de den sene­re histo­rie været en vel­sig­nel­se for os alle.

Hvis nogen skul­le tol­ke den­ne opfat­tel­se som en lov­pris­ning af “en mor­de­risk dik­ta­tor” (udtryk­ket er fra jøder­nes syge­li­ge dæmo­ni­se­ring af Adolf Hit­ler), skal det for en ordens skyld ind­sky­des, at ikke én ene­ste jøde miste­de livet ved gas­ning i en tysk kon­cen­tra­tions­lejr under Anden Ver­denskrig. Det er en kends­ger­ning, der er til­stræk­ke­ligt doku­men­te­ret i Fred Leu­ch­ters rap­por­ter. Adolf Hit­ler var måske den ene­ste anstæn­di­ge poli­ti­ker i Euro­pa på sin tid (fri­gø­rel­sen fra jødisk kapi­ta­lind­fly­del­se befor­drer anstæn­dig­he­den). Han for­søg­te ikke at løse pro­ble­met med jøder­ne i Tyskland ved at udryd­de dem, men ved at udvi­se dem fra Tyskland og sene­re fra Euro­pa. Først da Stor­bri­tan­ni­en, Frankrig, Austra­li­en og New Zealand (efter pagt med Sov­je­trusland) den 3. sep­tem­ber 1939 hav­de erklæ­ret Tyskland krig, blev ikke-udrej­ste jøder, efter yder­li­ge­re frist til at for­la­de lan­det, efter­hån­den inter­ne­ret i arbejds­lej­re i Tyskland og sene­re i Polen for at und­gå sabo­ta­ge af krigsin­du­stri­en. Det­te over­gik alle stats­fjendt­li­ge poli­ti­ske grup­pe­rin­ger i Tyskland, bl.a. bol­sje­viki­ske og kom­mu­ni­sti­ske grup­per, hvis fler­tal bestod af jøder.
Døde­lig­he­den især i kon­cen­tra­tions­lej­ren Aus­chwitz, der var opsam­lings­lejr for øst­om­rå­det, skyld­tes alt over­ve­jen­de gen­tag­ne udbrud af tyfus. Der­for blev der for­brugt sto­re mæng­der af Zyklon B-gas til aflus­ning af madras­ser og beklæd­ning (lus spre­der smit­ten). Den fore­gik i spe­ci­a­lind­ret­te­de gaskam­re, der ikke hav­de plads eller kapa­ci­tet til ombrin­gel­se af men­ne­sker. Det­te har aldrig været betviv­let fra nogen side.
Det offi­ci­el­le “for­svin­dings­tal” i 2014 for Aus­chwitz-Bir­ke­nau lej­rkom­plek­set er 900.000 men­ne­sker, hvoraf jøder­ne udgjor­de ca. 40 pro­cent (efter revi­sio­ni­sti­ske bereg­nin­ger på grund­lag af fri­gi­vet doku­men­ta­tion fra Sov­je­tu­ni­o­nen er det­te antal under 300.000, sand­syn­lig­vis mel­lem 200.000 og 300.000 for alle tyske kon­cen­tra­tions­lej­re som hel­hed, og jøder­nes andel udgjor­de 40 pro­cent). Den­ne inter­ne­ring sva­re­de – ind­til der opstod syg­dom og mod kri­gens slut­ning for­sy­nings­pro­ble­mer og egent­lig hunger­s­nød som føl­ge af de alli­e­re­des bomb­ning af lej­re­ne – til de for­holds­reg­ler USA sene­re traf i for­hold til ind­van­dre­de japa­ne­re.
Efter Anden Ver­denskrigs afslut­ning miste­de mindst 900.000 tyske krigs­fan­ger livet i alli­e­re­de kon­cen­tra­tions­lej­re. Det er værd at hæf­te sig ved, at døde­lig­he­den i De Alli­e­re­des lej­re på kort tid nåe­de at bli­ve stør­re end den på noget tids­punkt hav­de været i de tyske! – tyfus var igen en med­vir­ken­de årsag, men de alli­e­re­des (doku­men­te­re­de) mis­hand­ling af tyske krigs­fan­ger var en anden bety­de­lig dødsår­sag. Læs fx her hvor­dan Rudolf Höss blev tor­tu­re­ret til en vig­tig stra­te­gisk “til­stå­el­se” for etab­le­rin­gen af jøder­nes Holo­caust-illu­sions­num­mer – tor­tu­re­ret frem af jøder! 
Det er også et tan­ke­væk­ken­de fak­tum, at Røde Kors hav­de adgang til de tyske kon­cen­tra­tions­lej­re, ind­til orga­ni­sa­tio­nen brød sam­men sidst i kri­gen, mens adgan­gen fra begyn­del­sen var for­ment Røde Kors til De Alli­e­re­des kon­cen­tra­tions­lej­re efter kri­gen.

Frem mod Anden Ver­denskrig hav­de jøder­ne alle­re­de læn­ge været enga­ge­ret i at infil­tre­re Tyskland, dvs. besæt­te natio­nens vita­le funk­tio­ner inde­fra, fuld­stæn­digt som vi ser det i Danmark i dag. Til­stan­den var også den­gang, at ca. 1% af befolk­nin­gen kon­trol­le­re­de fra 10 til 60% af nøg­le­funk­tio­ner­ne i sam­fun­det. Det­te jødi­ske for­søg på over­ta­gel­se blev fore­lø­bigt for­hin­dret af Adolf Hit­ler, og den pro­fe­te­re­de jødi­ske gen­gæl­del­se var “uds­let­tel­se af Tyskland som nation”. Intet min­dre. Den jødi­ske ver­den­sor­ga­ni­sa­tion hav­de ensi­digt erklæ­ret det nye natio­nalso­ci­a­li­sti­ske Tyskland krig, alle­re­de i 1933, da Rigs­da­gen den 23. marts hav­de givet Hit­ler rege­rings­be­fø­jel­ser efter en kva­li­fi­ce­ren­de afstem­ning med to tred­je­de­les fler­tal.

Siden er uds­let­tel­sen af tysker­nes Tyskland desvær­re lyk­ke­des (hvis man ellers gør op, hvem der rege­rer i Tyskland i dag). Jøder­nes sejr, der kun kun­ne gen­nem­fø­res med Vestens afhæn­gig­gjor­te mario­net­ter (af sær­lig nyt­te for jøder­ne var pre­mi­er­mi­ni­ster Win­ston Chur­chill (red­det fra fal­lit­tens rand) og præ­si­dent Franklin D. Roo­se­velt (kon­stant udfor­dret på sit hel­bred)), har siden med­ført, at jøder­ne har etab­le­ret sig i Euro­pa i et gene­relt plag­somt omfang, og her­fra dri­ver de nu deres man­gear­te­de spe­ku­la­tions­virk­som­he­der, bl.a. den sær­li­ge (efter­hån­den statsau­to­ri­se­re­de) børs- og ban­kvirk­som­hed, der fjer­ner ethvert over­skud fra euro­pæ­er­nes lom­mer, for­di den er base­ret på spe­ku­la­tions­ge­vin­ster og åger­ren­ter. Jøder­ne har med en para­si­tær adfærd infi­ce­ret de euro­pæ­i­ske sam­funds “kir­t­ler”, som alle­re­de jøden Lou­is Levy for­kynd­te i Danmark i 1918:

Nuvel, i de moder­ne sam­fund har jøder­ne af klog sel­vop­hol­del­ses­drift taget plads i kir­t­ler­ne. Sam­fun­dets kir­t­ler: Bør­ser, ban­ker, mini­ste­ri­er, dag­bla­de, for­lag, vold­gifts­dom­sto­le, assu­ran­ce­sel­ska­ber, hospi­ta­ler, freds­palæ­er og andre bak­te­ri­o­lo­gi­ske insti­tu­tio­ner har hver for sig sine jøder.

Vi kan nu til­fø­je: TV og JewTu­be til rem­sen af medi­er. Læs mere detal­je­ret om den­ne besæt­tel­se i Over­ta­gel­sen – en krig i slo­w­mo­tion.

Der­med er der abso­lut ingen grund til at fejre 5. maj som en fri­heds­dag i Danmark eller Euro­pa. “Befri­el­sen” åbne­de slu­ser­ne for de for­vi­ste og hævntørsti­ge jøde­rs til­ba­ge­ven­den til det euro­pæ­i­ske slar­af­fen­land. Hævntørsti­ge — ikke pga. det påstå­e­de holo­caust, for det vid­ste de fle­ste af dem var løgn — men for­di de var ble­vet fra­ta­get det lukra­ti­ve euro­pæ­i­ske mar­ked, hvor det er nemt at bed­ra­ge de vel­ha­ven­de og til­lids­ful­de euro­pæ­e­re. Jøder­nes holo­caust blev først bragt frem i stør­rel­ses­or­de­nen “fol­ked­rab”, da jøder­ne omkring 1970 hav­de gen­er­hver­vet de fle­ste natio­na­le medi­er og kun­ne frem­fø­re holo­caust-løg­nen uden mod­si­gel­ser. Løg­nen gjor­de det bl.a. muligt at aftvin­ge den tyske nation gigan­ti­ske pen­ge­be­løb og natu­ra­li­er (våben) som påstå­et krigs­ska­de­ser­stat­ning.
Men for­å­rets kom­me er altid håbe­fuldt, ikke mindst håbet om, at der snart vil blæ­se nye vin­de i det jøde­be­sat­te Euro­pa. Hos os fejrer vi begyn­del­sen på som­me­ren ved at hej­se fla­get den 2. maj. Der­med und­går vi at fla­ge for kom­mu­nis­mens jødi­ske bag­mænd. Af sam­me grund er den 5. maj ikke en flag­dag hos os.