Attentatet mod World Trade Center 9/11-2001 er opklaret (nyt kapitel 3 af 3)

Sand Historie

Opdateret pr. 11. september 2017.

Optagelser der viser den påståede påflyvning af Tvillingetårnene

Siden 2001 har private efterforskere utrætteligt undersøgt 9/11 og har afdækket nye sider af begivenhederne på Manhattan den 11. september 2001, aspekter som myndighederne lige fra starten har forsøgt at tilsløre med falske rapporter, falske beviser og flere mord, når nogen kom for tæt på de ansvarlige.

Ingen uafhængige interessenter er længere i tvivl om, at angrebet var en iscenesat, såkaldt false flag operation, der blev udført af primært CIA og Mossad i forening for at kunne indlede den zionistisk designede “kampen mod islamisk terror” med efterfølgende “forebyggende angreb” på Afghanistan, Irak og derefter land på land, der lå i vejen for et Storisrael og zionisternes verdensorden (NWO). Aktuelt er det Syrien og snart Iran og Nordkorea, der står for skud, fordi de suveræne nationale regeringer i disse lande ikke ønsker at underkaste sig et internationalt jødisk banksystem og zio-amerikansk kontrol.

For nylig opdagede vi, at Mr. Richard Hall, som producerer/(ejer) showet “Richplanet” på Internettet, kunne påvise, at der verserer et stort antal videoer med billeder af et “Boing 767 passagerfly”, der tilsyneladende rammer et af WTC-tårnene. Han har fundet hele 53 videoer af “påflyvningen” fra forskellige nærmere eller fjernere kamerapositioner og mere eller mindre tydelige.

Denne statistik rammer en pæl gennem vores hidtidige teori om, at højst 5 centrale videoer (gengivet nedenfor), vist i medierne igen og igen, måtte være blevet lynredigeret med et ekstra lag, der viser silhuetten af et fly forsvinde ind i tårnene. Denne redigerings-teori byggede på, hvad vi kunne se, nemlig at “flyene” ikke kunne være virkelige, når de uden at blive deformeret overhovedet kunne forsvinde ind i tårnene som en varm kniv gennem smør.

Faktum:

Enhver kvalificeret efterforsker, herunder alle engagerede videnskabsmænd, anser det i dag (2017) for sikkert, at intet fly af størrelsesordenen Boing 767 og ned til størrelsen af en drone ramte tårnene eller Pentagon.

Richard Hall er uddannet elektroingeniør og har deltaget i forskellige kvalificerende projekter inden for det britiske forsvar. Han er en god efterforsker og foredragsholder. Han besluttede at lave en 3-D computermodel af Manhattan med de oprindelige tvillingetårne, og han inkluderede som faste referencer Frihedsgudinden og Empire State building.

På grundlag af myndighedernes frigivne radardata om de “kaprede Boing-passagerfly”s baner efter start, kunne han lægge den del af banerne, der dækker de visuelle og optiske oplevelser/optagelser af et fly på vej mod Tvillingetårnene, ind i modellen.
De pågældende data fremkommer i almindelighed, når et antal fortløbende og samhørende værdier: tidspunktet, flyets identitet og højden over jorden udsendes fra en såkaldt transponder (radiosender), i luftfartøjet og registreres i flyvekontrollen sammen med flyets radarposition. Signalerne omsættes på jorden til en bevægelig signatur på en radarskærm. Normalt er flyets identitet givet i form af en talkode, som piloten har modtaget fra flyvekontrollen og stillet ind på transponderen – en såkaldt squawk-kode.

På grundlag af forskellene i tidspunkt og position mellem to udlæsninger, kan den gennemsnitlige fart mellem ethvert sæt af punkter på banen beregnes præcist. Det overraskende resultat blev, at banen i 26 af de 53 videoer, der indeholdt en brugbar sekvens, i alle tilfælde faldt sammen med banen i 3-D-modellen (1 video med banen frem mod Nordtårnet og 25 videoer med banen frem mod Sydtårnet). Med andre ord: Uanset hvorfra “flyene” blev filmet, og uanset om fotografens standpunkt medførte en høj eller lav horisont i optagelsen, følger det flyvende objekt i samtlige tilfælde banen i 3-D-modellen, dvs. de officielle baner.

En repetition af myndighedernes påstand: 
“Kl. 08:46:30 blev Nordtårnet (Bygning 1) ramt på nordvæggen gennem etagerne 93–99 af et Boing 767-200ER passagerfly, og kl. 09:02:59 blev Sydtårnet (Bygning 2) ramt på sydvæggen gennem etagerne 77–85 af et lignende Boing 767-200ER passagerfly.”
Det er lidt interessant, at kun tidspunkterne er sande, og de angiver udelukkende hver sin eksplosion i tårnene.

Et eller andet lignede en Boing 767

Richard Hall har med sin model påvist, at hele 25 videoer/film viser et flyvende objekt nærme sig og flyve ind i Sydtårnet via den samme veldefinerede bane. Dette er et væsentligt indicium for, at et eller andet med udseende af et passagerfly bevægede sig gennem luften via den bane, som Flight 175 skulle have fulgt. Tilsvarende gør sig gældende med hensyn til en enkelt optagelse af Flight 11, der skulle have ramt Nordtårnet.

Problemet er imidlertid, at intet fysisk fly ramte tårnene!
Desuden er ingen af de flyvende objekter, der tilsyneladende ramte tårnene nogen sinde blevet identificeret som henholdsvis Flight 11 og Flight 175, dvs. som fysiske udgaver af et Boing 767 passagerfly.

I den følgende video forklarer Richard Hall, hvordan han konstruerede modellen, og han påviser dens generelle validitet. Fra ca. 6:50 min. inde i videoen taler han om en af de kendte optagelser, der specielt viser det flyvende objekt nærme sig fra stor afstand i en relativt direkte vinkel, og på afstand ligner objektet mere en kugle end konturerne af et passagerfly forfra. Denne mangel på substans passer godt med forestillingen om en elektronisk projektion af en eller anden art, idet vi alle kan konstatere, at konturer, tæthed og detaljer i de oplevede “fly” fra videooptagelserne langtfra fuldender indtrykket af et massivt luftfartøj tæt på.

I den næste video har piloter og instruktører udført en række simulerede flyvninger i en professionel Boing 737 simulator af anflyvningerne mod World Trade Center, med “simulering af strukturelle skader” (crash and damage logic) først slået fra, dernæst til. Ingen af disse simuleringer ville blive nemmere at udføre med en Boing 757 eller 767. Bemærk, at på grund af angrebet den 11. september 2001 findes de oprindelige Twintowers ikke i simulatorens landskab, og derfor styres mod den nuværende bygning, der kaldes “World Trade Center”. På tidspunktet for simuleringen var bygningen endnu ikke opgraderet til sin fulde højde i simulatorens landskab.
Simuleringerne konkluderede, at bygningerne kunne have være påfløjet med en hastighed inden for flyets tilladte belastningsramme (the envelope), men det “fly”, vi ser nærme sig Sydtårnet i videoerne, flyver med en hastighed på over 500 miles i timen. Bundet på hænder og fødder af dette faktum beskriver myndighedernes rapport:
et passagerfly i lav højde, der flyver hurtigere, end det er teknisk muligt.

Missil-teorien

Vi har tidligere været inde på missil-muligheden i vores oprindelige analyse af det, der ses og høres i luften, inden Nordtårnet eksploderede.
Richard Hall bekræfter denne teori, at “flyene” kunne have været krydsermissiler, der ved hjælp af en eller anden ukendt teknik kunne transportere et visuelt indtryk af et langt større luftfartøj. Motoren i et krydsermissil er af jet-typen, dvs. en motor, der lyder som motorerne på et trafikfly, men uden dæmpning. Så måske er den lige så støjende som to kommercielle motorer tilsammen. Fartøjet har næppe været en drone, da droner er af kunststof og ville efterlade en betydelig mængde komposit-stykker neden for tårnet. Desuden er droners jet-motorer normalt særligt dæmpet for at undgå opdagelse.

Teorien om, at de flyvende objekter, der ramte tårnene, kunne være krydsermissiler letter besvarelsen af mindst tre påtrængende spørgsmål i den hidtidige efterforskning: 

1.

Et fly af aluminium ville ikke kunne gennemtrænge den yderste stålvæg i tårnene med mere end den lille brøkdel af kroppen, der ville passere ind gennem viduesåbningerne, mens den alt overvejende del ville blive knust mod de mellemliggende stålkolonner i ydermuren og falde ned på gaden. Der blev ikke observeret vragrester af den kategori på arealet nedenfor tårnene i tidsrummet mellem påflyvningen og sammenstyrtningen, og åbenbart heller ikke senere, bortset fra et enkelt isoleret fragment af en vinduessektion fra et Boing-fly. Dette vragstykke rangerer i kategorien “plantede beviser” sammen med en del af et understel, en forkert type jetmotor! og ikke mindst – et mirakuløst ubeskadiget pas tilhørende en af “flykaprerne”. Det påtrængende spørgsmål melder sig: hvor blev hovedparten af flyet af?

2.

Et Boing 767 passagerfly kunne ikke flyve 3-400 meter over jorden med hastigheden 510 miles i timen, som det fremgår af video-optagelserne. Luftens tæthed ved jorden er langt større end i højden 35.000 fod (10-11 km), hvor flyet komfortabelt krydser med 530 miles i timen. I vandret flyvning i 3-400 meters højde (1000-1200 fod) forhindrer luftmodstanden hastigheder over 300 miles i timen. Hvis flyet gennem et dyk blev tvunget til at flyve 500 miles i timen med udfladning i 3-400 meters højde, ville såkaldt flutter (selvforstærkende egensvingninger) rive vingerne eller halepartiet i stykker, senest når flyet blev trukket ud af dykket. Spørgsmålet er: hvad var det, der fløj 500 miles i timen i 300 meters højde?

3. 

Selv trænede piloter, der havde tusinder af timer på Boing 767, var kun i stand til at ramme tårnene i simulerede flyvninger ved den maksimalt opnåelige hastighed på højst 300 miles i timen tæt ved jorden. Så hvordan kunne utrænede piloter navigere og ramme så præcist med et fly, de aldrig tidligere havde fløjet?

I modsætning til dette:
Et slankt krydsermissil ville kunne ramme en vinduesåbning og overvejende forsvinde ind i bygningen. Det flyver let 510 miles i timen tæt ved jorden. Det ville lyde som et fly og ville måske kunne camoufleres som et fly. Det kunne guides til målet ved hjælp af GPS eller en homing-anordning i tårnet. Denne signalenhed ville samtidig kunne indstilles til at udløse skære- og pyrotekniske ladninger umiddelbart før indslaget.

Bortset fra problemet med at camouflere et missil som et passagerfly (det vender vi tilbage til), er der et andet problem i missil-modellen, som imidlertid hævdes at kunne løses ved hjælp af eksisterende teknik. Teknikken tillader, at et hemmeligt fly flyver tæt forbi fx et passagerfly og under passagen overtager det fremmede flys identitet og samtidig afbryder dets udsendelse af identificerende information. Vi har kendskab til, at teknikken eksisterer uden at vide, om den har været brugt. Men den kunne have været anvendt til at overføre identiteten fra de officielle Boing 767 passagerfly, Flight 11 og 175, der iflg. myndighederne var i luften, til et missil, der et eller andet sted på vejen passerede tæt forbi. Derefter ville dere være frit spil med Boing-flyene, der kunne have været landet i den nærmeste lufthavn uden offentlig adgang.

En lignende overtagelsesteknik blev udviklet af jøden Dov Zakheim (ordineret rabbiner), der som tidligere nævnt gjorde lynkarriere under George W. Bush og blev Undersecretary of Defence og chef for Pentagon. Samtidig var han CEO (administrerende direktør) for den internationale division af SPC (System Planning Coorporation), som i 1980’erne udviklede systemet CTS (Command Transmitter System), der tillod samtidig fjernstyring af op til 8 luftfartøjer fra jorden eller fra et luftfartøj. Denne jøde var desuden specialist i at lempe amerikansk udviklede våben videre til Israel, og det var ham, der efter 9/11 ikke kunne redegøre for et manglende milliardbeløb i dollars. Man er nødt til at stille spørgsmålet: Hvem kontrollerer egentlig USA og dets væbnede styrker?
Vi kan kun gætte på, hvad systemet også ville kunne bruges til i militær sammenhæng og med dets oplagte potentiale for terror. Teoretisk kunne fjernstyrede fly have ramt WTC-tårnene og Pentagon, men ville stadig ikke kunne præstere 510 miles i timen i 3-400 meters højde og den beviste præcisionen i træfningen af målet. Et fysisk fly ville under ingen omstændigheder kunne forsvinde ubeskadiget ind i tårnene, som videoerne viser det. Så også fjernstyringsmuligheden forbliver teoretisk.

Et af de oplagte beviser for, at intet fysisk fly ramte tårnene, er det faktum, at skyerne af brændende eksplosionsgasser, der pulsede ud fra eksplosionerne i tårnene, ikke blev ramt af den randturbulens (wake turbulence), der altid følger med et fly. Det er et velkendt og uomgængeligt fænomen, der skaber en slags horisontal cyklon med udspring i vingetipperne på ethvert fly. Eksplosionsskyerne fra tårnene bredte sig, som vi kan bevidne, ud i et område, hvor luften burde rotere voldsomt! Men formationerne af brændende gasser påvirkes ikke det allermindste og leverer et fuldstændig entydigt bevis på, at intet fysisk fly lige havde passeret samme luftrum. 

Induceret modstand

– opstår omkring vingespidserne på alle fly, når vingen drives frem gennem luften (selv omkring et svævefly, hvor tyngdekraften er “motoren”). På vingernes overside opstår et betydeligt undertryk, der er mindst 3 gange kraftigere en overtrykket på undersiden. Det betyder, at luften fra overtrykket på undersiden af vingen vil forsøge at udligne undertrykket på oversiden, og det kan kun ske rundt om vingernes yderste ende, “vingetippen”. Denne uønskede trykudligning reducerer vingens samlede bæreevne. For at reducere effekten anbringer man “vinglets”, der ligner ører, yderst på vingerne. 

Hvis man forestiller sig et fly i luften set direkte bagfra, vil den cirkulære strøm rundt om tipperne fra undersiden til oversiden af vingerne danne en spiralformet hvirvelvind bagud fra hver vingetip, som en vandret cyklon, der breder sig bagud fra hver vingespids, mens diameteren vokser. Fra store eller hurtige fly er der betydelig energi i disse hvirvler, der kan blive stående i luften i minutter efter, at flyet har passeret. I den tid fortsætter de bevægelsen fremad og ud til siderne. De er så kraftige, at de inden for det første minut kan slynge mindre fly om på ryggen, såvel på jorden som i luften.

Projektions-teorien

Kilde til afsnittet i kursiv: James Fetzer (jamesfetzer.blogspot.dk).
Det amerikanske forsvar udviklede år tilbage, hvad der kaldes “holografisk sløring”, sløring i betydningen “vildledning”. US Air Force udviklede teknologien, og der findes denne kopi af en tidligere US Air Force hjemmeside, hvor princippet forklares. Luftvåbnet var i stand til at skabe et 3-dimensionalt billede af et fly i klart dagslys så realistisk, at det kunne snyde fjendtligt antiluftskyts på optisk og visuelt niveau.
Citat: “Den holografiske projektor viser et visuelt tredimensionalt billede på en valgt position på afstand af billed-generatoren.
Projektoren kan bruges til psykologiske operationer og manipulation af det strategiske indtryk. Den er også brugbar til optisk sløring og vildledning gennem at opnå en momentan distraktion ved angreb på en mindre sofistikeret modstander.
Præstationer:
Præcis projektion af 3-D visuelle billeder ind i et valgt område.
Støtter PSYOP og manipulation af strategiske forhold.
Kan vildlede i forhold til optiske sensorer.” Citat slut.

Men kunne amerikansk militær være blevet overtalt til at affyre missiler mod amerikanske mål? Givet den herskende tilsløring af det militær-industrielle kompleks er det en mulighed, og israelsk militær ville ikke have tøvet. Tænk blot på israelernes angreb på USS Liberty. Dette afklassificerede dokument fra 1987, “Critical Technology Assessment in Israel and NATO Nations”, der er udgivet af Defence Department, nævner, at det israelske firma El-Op, allerede dengang udviklede holografisk teknologi med “stealth applikationer”.

Andetsteds har Fetzer oplyst, at disse projektioner også gengiver den originale lyd! Hvis teknologien allerede var under udvikling i 1987, ville et færdigt system kunne være i brug i 2001. På Internettet findes beretninger om (andenhåndsoplysninger, rygter om man vil), at folk er blevet “overfløjet af lavtgående fly”, der har ændret form, typisk ved at en del af kroppen – eller en vinge, som vi ser det ved påflyvningen af tårnene – forsvinder, bliver transparent. I nogle tilfælde forsvinder fly uforklarligt for øjnene af betragteren. Dette er tankevækkende og bringer tusindvis af observationer af UFO’er ind i et helt nyt perspektiv. Gøres der måske forsøg på at projicere en alternativ virkelighed ind i vores fysiske verden?

Emnet “det skjulte rumprogram” præger informationsbilledet (eller er det mis­informa­tions­billedet?) lige for tiden i et omfang, så dette sci-fi-program af mange opfattes som en vedtaget realitet. Vi bombarderes med videoer af objekter, der tilsyneladende bevæger sig uafhængigt af tyngdekraften. Man må spørge sig selv, om det ikke netop er den slags information, NASA kunne tænkes at gøre brug af for at skjule det faktum, at mennesket endnu ikke har passeret van Allen Bælterne (i live) og langt mindre har betrådt Månen – at den senest landsatte rover på Mars måske kører rundt i Canada eller Grønland, og at vi generelt er lettere at kontrollere og få til at betale, hvis vi overdænges med en tsunami af rygter og indtryk.
Svaret er et rungende: Jo!

Efter vores ydmyge vurdering er en projektion af Boing 767-flyene på basis af et missil den mest sandsynlige forklaring på indholdet af videoerne fra 9/11. Men kun hvad angår tårnene. Med hensyn til angrebet på Pentagon er vi absolut overbeviste om, at komplekset blev ramt af et pansret missil, der medbragte et ikke aktiveret nukleart sprænghoved på 500 Kt – og dermed det katalyserende spørgsmål: “Findes der mon i et af de to brændende tårne et tilsvarende missil-implanteret men aktivt nukleart sprænghoved med en igangværende nedtælling til New Yorks totale udslettelse?

Nordtårnet
Eftersom intet usædvanligt endnu var indtruffet på Manhattan før Nordtårnet eksploderede, findes der kun én optagelse af denne “påflyvning”. Den blev lavet af de professionelle filmproducenter, brødrene Jules Naudet og Gedeon Naudet.
Af hensyn til kronologien vises deres film som den første her, men vi vender tilbage til den i et senere afsnit med en nærmere beskrivelse af omstændighederne. Vi når lige at se omridset af den karakteristiske “indslagsåbning”, da røgen driver væk.

Sydtårnet

Sydtårnet blev af gode grunde omfattende fotograferet og filmet, da først opmærksomheden om “terrorhandlingen” mod Nordtårnet var formidlet gennem de førende medier.
WPIX Chopper 7 (start: 0:33 sek.)
ABC7 Chopper (start: 11:50 sek.)
FOX Chopper 5, Kai Simonson
GAMMA PRESS
Evan Fairbanks 

Luc Courchesne
Omkring 13 sekunder inde i denne video er flyet netop forsvundet ind i tårnet, og vi ser flammeløse detonationer fra skæreladningerne i væggen, der skal forme profilen af flyet. Det er bittesmå sprængsningsfragmenter og “krudtrøg”, der sendes 5–10 meter ud fra bygningen, inden ilden kommer til syne.

Michael Hezarkhani
Stop denne video omkring 34-35 sekunder inde og bemærk, at netop i det øjeblik, da flyet passerer sydmuren, detonerer flammeløse ladninger omkring flyet, men også i østvæggen, hvortil hverken fly eller flybrændstof endnu er nået frem!

Park Foremann 
(Den oprindelige video fra Park Foremann “Park Foremann NIST release nr. 10.”, som vi først havde linket til her, er ifølge YouTube blevet “fjernet af ejeren”. Det må være sket omkring 20-21. juni 2015. Vi har nu linket en anden kopi af en del af samme optagelse.)

Scott Myers

Af videoerne på listen ovenfor har kun de tre helikopter-optagelser med sikkerhed været vist på TV.

Hvordan kunne nogen filme “påflyvningen” af Nordtårnet?

Jules Naudet og hans bror Gedeon Naudet har leveret den eneste optagelse af eksplosionen i Nordtårnet, angiveligt forårsaget af et Boing 767 passagerfly.
Det var afgørende dokumentation senere på dagen den 11. september 2001, og optagelsen blev gentaget til langt ud på aftenen.
Man må forestille sig, at indtil kl. 8.46.30 denne tirsdag den 11. september 2001 var intet usædvanligt indtruffet på Manhattan. Filmholdets tilstedeværelse på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt var et enestående tilfælde, der påkalder sig berettiget opmærksomhed. Dimitri Khalezov mener, at denne sekvens er forberedt, at den giver sig ud for at være en del af en dokumentarfilm om New Yorks brandmænd, men i virkeligheden kun har til formål at filme det første angreb på Nordtårnet.
Sådan mener vi, at det gik til:
Morderen havde (via mellemmand og som en opgave mellem logebrødre) engageret Jules Naudet til at filme, når et luftfartøj den dag på et givet tidspunkt fra en bestemt retning ville ramme Nordtårnet og udløse en brand.
Hvis han placerede filmholdet lige under flyets bane, ville han afsløre sin forhåndsviden, og det kunne blive vanskeligt at fange og fastholde flyet i søgeren, hvis det kun var 366 meter lodret over ham.
Han valgte derfor krydset Church Street–Lispenard Street, der ligger ca. 1150 m i lige linje fra Nordtårnet (se illustrationen nedenfor). På stedet fandtes en af de store riste, der afvander gaderne til kloaksystemet, og Naudet brugte risten som påskud for at lade brandfolkene måle udsivende gas netop der. 
Når “flyet” var udfor hans position (nederste røde pil) ville flyet være ca. 460 meter væk. Derfor ville fotograferne høre flyet, omtrent når det var på højde med dem. 
Positionens afgørende fordel var, at der var tid til at følge lyden og stille skarpt på Nordtårnet og filme flyet i den sidste del af banen frem mod tårnet. Det første ikke blokerede punkt på banen er markeret med grøn pil på illustrationen.


AT&T-bygningens kan findes på 40°43’12” N–74°00’17” W.
Ill.: Redigeret klip fra Google Earth

 

Det lykkedes Jules og Gedeon Naudet at levere “levende og uafhængig dokumentation” for en del af det planlagte scenarium: “islamiske selvmordspiloter i kaprede passagerfly myrder 3.000 uskyldige amerikanere”.

Ad. 10, Et imødekommende retssystem.

Man kan læse om den jødiske infiltrering af retsvæsenet i USA i vores artikel Sådan overtager jøderne kontrollen med højesteret i USA. Fremgangsmåden er præcis den samme i Europa og andre steder, hvor jøderne kupper og truer sig til magtpositioner.

Det er indtil videre ikke lykkedes nogen organisation, der repræsenterer det amerikanske folks harme over 9/11, at komme igennem i USA med et sagsanlæg, der anfægter den officielle forklaring.
Sagsområdet blev længe vogtet af dommer Alvin Hellerstein, chefanklager Michael Mukasey og den særlige mægler Sheila Birnbaum. De er alle jøder. Hvis det ikke stadig er dem, der blokerer, er det med sikkerhed andre jøder.

Et forklaringsproblem

Tvillingetårnene og Salomon-bygningen faldt til jorden i et surrealistisk udbrud af støv.
Kranføreren Bobby Gray udtalte, hvad de fleste tænkte, da oprydningen gik i gang:
“Jeg har ikke set et eneste tæppe eller møbel. Man skulle tro, at et arkivskab af metal ville overleve faldet, men jeg er ikke stødt på et, eller en telefon eller en computer, intet af den slags. Der var områder, hvor det ikke brændte, jeg siger ikke, at der ikke kan have været utroligt varmt. Men selv fra de områder, hvor det ikke brændte, har vi intet fundet,” siger han og fortsætter “Det er utroligt, at alt bare er pulveriseret i det omfang. Hvordan pulveriserer man tæpper og arkivskabe?”

Ifølge Greg Meeker fra US Geological Survey faldt “seks millioner kvadratfod af murværk, fem millioner kvadratfod af malede overflader, syv millioner kvadratfod af gulvbeklædning, 600.000 kvadratfod af vinduesglas, 200 elevatorer og alt andet ned som støv,” da tårnene kollapsede [han undgik klogeligt direkte at nævne, at næsten alt stål i WTC Twin Towers og WTC-7 også var blevet pulveriseret].

Ill.: The Third Truth about 9/11

 

Tre tydelige ground zeros den 17. september 2001. Det er Nord mod venstre.
Her ser man de radioaktive dampe undvige fra dybet, ikke bare fra fundamenterne til de tidligere tårne (WTC1 og -2) i midten af billedet, men også fra den lidt fjernere WTC-7-bygning (øverst tv. i billedet). Mellem tvillingetårnene og Bygning 7 ses ruinerne af WTC-6 og -5, hvorfra der ikke strømmede dampe overhovedet. WTC-3 nederst th. i billedet (på daværende tidspunkt Marriot Hotel, tidligere Vista Hotel) blev totalt ødelagt. De dele af WTC-4, der vendte ind mod WTC-2, Sydtårnet, blev også helt ødelagt. WTC-5 og -6 står stadig, men WTC-7 er forsvundet helt. Grønne pile: – angiver rester af den yderste stålskal fra tvillingetårnene. Fra Nordtårnet findes de på nordsiden og delvist østsiden, modsat den gule pil. Fra Sydtårnet findes resterne på vestsiden og delvist sydsiden, også modsat den gule pil. Gule pile: – angiver den formodede forskydning af bombekamrene (de små hvælvinger, der indeholdt kærneladningerne) i forhold til fundamentets midtpunkt; for Nordtårnet omkring det sydvestlige hjørne, for Sydtårnet omkring det nordøstlige hjørne, og 50 meter under fundamentet, dvs. 77 meter under overfladen. Bemærk, at den “overlevende” øverste del af Nordtårnet faldt ned i WTC-4, mens den tilsvarende del af Sydtårnet delvist ramte WTC-3.

Allerede den 16. september 2001 publicerede den jødisk ejede Madrid-avis El Mundo (samme avis som i 2006 var med til at give Muhammed-tegningerne et koordineret opkog i Europa til yderligere provokation af den islamiske verden) en artikel om, at 3 russisk fremstillede a-bomber af kufferttypen, der skulle have været anvendt under angrebet på USA den 11. september, havde verseret i Europa. Sovjetunionen fremstillede 500 af disse bomber, men efter sammenbruddet i 1982 manglede rygtevis 100 af dem i regnskabet.
Dimitri Khalezov understreger, at Sovjetunionen aldrig mistede et eneste kærnevåben ved tyveri, heller ikke under selve tranformeringen til den nuværende Russiske republik. Hvad der senere er sket, har han ingen sikker viden om.
Denne historie var beregnet på patricierne, der dermed fik en forklaring på (mente det officielle Amerika), hvordan pulveriseringen af WTC-bygningerne kunne være foregået. Siden har én af pseudo-konspirationsteorierne om 9/11, som har haft til formål at aflede opmærksomheden fra den sande forklaring, beskæftiget sig med, hvordan disse mini-atombomber kunne have været anbragt forskellige steder i bygningen af Al-Qaeda’s terrorister op til den 11. september 2001, hvor de underforstået skulle have medført bygningernes kollaps og næsten totale pulverisering.
Dimitri Khalezov gør med sin betydelige viden om atomare våben grundigt op med denne teori i sin bog. Han forklarer overbevisende, at brugen af selv små atombomber i atmosfæren ville have medført primære strålingsskader, som ingen kunne have bortforklaret, selv med massiv hjælp fra medierne. Området omkring World Trade Center, som blev evakueret i 6 måneder efter 11. september 2001, ville have været radioaktivt og ubeboeligt længe efter. De kontrollerede underjordiske ladninger på 150 kiloton, der udelukkende medførte sekundær strålingsfare gennem opsivende luftarter, skulle efter normale forholdsregler have været evakueret i 2 år og ikke 6 måneder. Først da ville den indirekte stråling omkring de tidligere sokler, dvs. umiddelbart over og i nærheden af det nye Ground Zero havde været forsvarligt at opholde sig i permanent. Som vi ved, kunne myndighederne ikke tillade sig at skabe indtryk af radioaktivitet, så beboerne i området fik tilladelse til at flytte tilbage efter kun et halvt år. På det tidspunkt var alt overjordisk stål fjernet og solgt til en opkøber i Kina, hed det sig.
I virkeligheden var der ikke meget tilbage, som det fremgår af alle billeder fra umiddelbart efter tårnenes fald. Det primære formål med at fjerne det resterende stål hurtigst muligt var at fjerne sporene af knusningszonens grænsefænomener i visse af resterne. Kun 146 udvalgte længder blev stillet til rådighed for FEMA’s undersøgelse, der, som vi ved, mundede ud i en bekræftende rapport i forhold til kommis­sions­rapporten med enighed om konklusion: “strukturel svækkelse og kollaps som følge af brandskader”.


Dette billede er fra ét af ground zero-felterne 8 uger efter tårnenes fald. Der drypper flydende metal fra emnet, som ser ud til at være forvredne stålprofiler. Foto: Internettet

 

Entreprenører og arbejdere, der bjærgede det sidste stål, kunne endnu 3 måneder efter sammenstyrtningerne grave flydende stål! op af kraterne, som de nukleare demoleringer havde efterladt. Der er ingen fysisk forklaring på, hvordan “nano-thermite” eller mini-a-bomber i tårnene skulle have kunnet vedligeholde dette energiniveau (over 1500 °C) i undergrunden og, i mini-a-bombernes tilfælde, uden en altødelæggende radioaktiv stråling. Den eneste naturlige forklaring er, at energien kom nedefra, forårsaget af den proces, som vi har beskrevet tidligere. De sekundære kamre, der var opstået efter de 150 kiloton nukleare sprængninger i klippegrunden ville først være fuldstændig afkølet efter et år. For at fremskynde denne proces pøsede myndighederne, stadig uden at forklare arbejderne den sande anledning, uendelige mængder af vand, tilsat “forebyggende” kemikalier, ned i kraterne. Mange billeder viser dampfanerne stige op fra de (i virkeligheden) 3 ground zero-felter i WTC-området, og senere billeder helt frem til 2008, da man forberedte et nyt World Trade Center, viste, at betydelige mængder af beton var fyldt i hullerne som gigantiske propper, stadig med lodrette stålrør i betonen til at frigive yderligere tryk nedefra.


Foto: Internettet

 

Dette er 5–7 år efter 9/11. Man kan se en del af åbningen i stenmassen, øst for det sted, hvor Sydtårnet har stået, dvs. delvist over det sekundære sprængningskammer. Et af de nye tårne, “7 World Trade Center”, der blev færdigt i maj 2006, ses øverst tv. Det har et rombe-formet tværsnit og står delvist forskudt fra en tilsvarende åbning under den forgangne Bygning 7. Demoleringsladningen under Sydtårnet var placeret 50 meter under fundamentet, skønsmæssigt under det nordøstlige hjørne. Klippegrunden repræsenterer på dette sted en del af det tidligere fundamentshul, der stedvis viser overgangen mellem beskadigelseszonen og den omgivende ubeskadigede stenmasse. Der er fyldt beton i bunden, som det kan ses, hvor meget ved vi ikke. Man kan også se de to lodrette udluftninger langs kanten, det ene rør, delvist skjult af stilladset til venstre, og det andet ret for. I toppen af billedet den karakteristiske U.S. Post Office-bygning, som det lykkedes at bevare. Ellers ødelagde nedbringningen af WTC-bygningerne 1, 2 og 7, selv om demoleringerne i sig selv var kontrollerede, de fleste af de nærmeste bygninger, og det meste af komplekset måtte rives ned. Hver af de tre demoleringer repræsenterede en jordrystelse svarende til 5,5 på Richter-skalaen, et faktum, der er blevet undertrykt. Heldigvis findes der mange vidneforklaringer om “rystelser som fra et tog, der passerede lige under”. Senere blev der anlagt en mindepark, og bygget nye tårne, men forskudt fra de tre ground zero-felter.


Klik på billedet for at se en større udgave. Foto: Internettet

 

Dette billede er fra 1. september 2008, fra den samme åbning, hvor Sydtårnet tidligere stod. Billedet er optaget med 12–24 mm vidvinkel. I baggrunden igen “7 World Trade Center”-tårnet. I nærbillede viser stenmassen en interessant folde- og flydestruktur, som vi ikke har set i nogen tidligere eksisterende beskrivelse af formationerne under Manhattan. Fænomenet præsenteres officielt som et enestående geologiske fænomen, der ved et held er kommet til syne ved oprensningen af fundamenterne til tvillingetårnene. Bagved ses igen de to rør til udluftning af underverdenen. 

Der findes flere nærbilleder fra klargøringen af denne fundamentsåbning, og et spørgsmål falder os ind: Hvorfor er de oprindelige sædvanligvis præcist sprængte huller, hvori de tidligere betonfundamenter stod, nu så irregulære, at ingen af de oprindelige flader kan identificeres?

(Billedet ovenfor og billederne nedenfor er hentet på www.wtc.com. De er fotograferet af Joe Woolhead.)

Hvis du kigger på billederne i helskærm, vises en lille lup med et +, klik på billedet med luppen, så det kommer til at fylde hele skærmen.

Huller i istiden, 28. august 2008, Tower 4 Site
Skadet stenmasse, 28. august 2008, Tower 4 Site
Sprækket sten renses væk, 28. august 2008, Tower 4 Site
Kanal med skadet kant, 28. august 2008, Tower 4 Site
Glimmervæg, 28. august 2008, Tower 4 Site
Tætning med beton, 28. august 2008, Tower 4 Site
Spuling af stenmassen, 28. august 2008, Tower 4 Site
Udluftningsrør, 28. august 2008, Tower 4 Site
Afrenset stenformation, 28. august 2008, Tower 4 Site
Grænsen for beskadigelseszonen, 2. september 2008, at Tower 4, forskallingen markerer starten på et nyt mindre højt tårn “4 World Trade Center”, der bygges en “tårnbredde” øst for det tidligere WTC 2, Sydtårnet.

Nye tårne, det såkaldte “Freedom Tower” tv., der måske blev åbnet i 2014 og Larry Silversteins nye “7 World Trade Center” th., der åbnede i 2006. De røde markeringer viser, hvor de tre nukleare ladninger hhv. under Sydtårnet (nærmest), Nordtårnet (i midten) og Bygning 7 (fjernest), alle tre på 150 kiloton, skønnes at have haft deres centre, 77 meter under gadeplan.

Da fundamentshullerne og sprængningskamrenes øverste del var renset op, og entreprenørerne kunne gå i gang med at stabilisere og forsegle åbningerne mod underverdenen, blev de særprægede flydemønstre og varmespor præsenteret i medierne  som eksempler på, at klippegrunden under Manhattan blev formet under højt tryk, bl.a. under istiden. Tilgængelige beskrivelser af de lokale geologiske forekomster nævner (endnu) ingen andre eksempler på, at denne proces medførte tilsvarende mønstre. Så ville man vel have konstateret det allerede sidst i 60’erne, da det såkaldte “badekar” (the Bathtub) til tvillingetårnenes fundamenter blev etableret.

Det er et makabert faktum, at imens denne strålende og mediebårne genrejsning foregår i futuristiske rammer af glas og stål, med den uomgængelige effekt, at fortidens tårne glemmes, at de 3.000 myrdede glemmes, at erindringen om dette århundredes mest modbydelige forbrydelse sendes ned i hukommelseshullet – på samme tid, mens du læser dette, dør flere og flere af cancer og strålingsrelaterede sygdomme, som de pådrog sig under oprydningen efter 9/11. Det er blevet almindeligt at tale om en “9/11-disease” i USA!

Arbejdere, politifolk og brandfolk blev holdt i uvidenhed om de radioaktive dampe, de indåndede, nogle af dem i op til seks uger. Vi krænker ingen ved at forudsige, at mindst nye 3.000 mennesker vil dø inden der er gået 20 år efter 9/11 på grund af de skader, de pådrog sig på de tre ground-zeros inden for få uger. De vil bukke under, inden de er 50–65 år gamle. Dødeligheden blandt 9/11-frivillige er næppe offentliggjort i sandt omfang. De registrerede lidelser gives andre navne end “strålingsrelateret”, fx. “asbestose”, en lidelse, der kun kan opstå efter årtiers konstant påvirkning. Billedet af den samlede indirekte strålingsskade er blevet gjort diffust. Læs i Dimitri Khalezovs bog om strålingsskadernes tydelige spor. De er opregnet i kapitlet “Alleged ‘asbestos’ and examples of chronic radiation sickness within the ‘Ground Zero’ responders” (siderne 463–489).

“Et land, som ikke ærer sine helte, består ikke længe.” skulle Lincoln have sagt. Det hvide europæiske USA, som vi kendte i første halvdel af det 20. århundrede, endnu respektabelt, er i dag i hænderne på en jødisk kriminel verdensbevægelse, der myrder til højre og venstre for at bane vejen for sektens ideologi og endelige mål, NWO.

Hvem var morderen?

Som læseren kan forstå, er morderen ikke én person, men en jødisk organisation, en loge, der har New World Order som sit mål. Der er ingen tvivl om, at aktionen mod USA den 11. september 2001 havde været umulig at gennemføre uden hjælp fra Mossad og logebrødre i det franske efterretningsvæsen. Men hele det syge sayanim-koncept, der gør alle zionistiske jøder til fødte agenter for Mossad gennem en slags religiøst påbud, der forpligter dem til at yde den israelske stat (Zion) en offergave, når som helst det hellige land har brug for dem, bevirker at et stort antal jøder var impliceret som nærmere eller fjernere medvirkende til 9/11.

I de umiddelbare optagelser fra lige efter eksplosionen i Sydtårnet ser vi en række jødiske personligheder sværme omkring gerningsstedet, hvor de til motiverede mikrofonholdere udråber den færdige forklaring om fly, selvmordspiloter, terrorister, brand, svækket konstruktion og kollaps.

Dimitri Khalezov udpeger Mossads daværende operationelle chef, Mike Harari, som ansvarlig for at have organiseret angrebet 9/11. Khalezov kendte ham som en person med en lidenskabelig apokalyptisk prætention og som en hævngerrig natur. Harari havde, mens de begge opholdt sig i Thailand, pralet af præstationen. Da attentatet var blevet vist på det lokale Tv i Bangkok, ringede Harari til Khalezov og inviterede ham … “husk at medbringe en flaske god vin,” instruerede han, så de kunne fejre begivenheden sammen.

Dimitri Khalezov har indføjet et antal undsigelsesklausuler i sin bog, “Disclaimers” fra side 39. Han argumenterer bl.a. for, at han ikke kan anklages for at have afsløret hemmeligheder om USA, da han aldrig har aflagt troskabsløfte over for De Forenede Stater, ligesom han ikke kan anklages for at afsløre hemmeligheder om Sovjetunionen, da systemet i praksis er ophørt med at eksistere.
Det interessante er, at han også afviser at kunne anklages for antisemitisme i ordets ordinære forstand. Selv om hans argumentation og bevisførelse gennem det meste af bogen peger på Mossad og jødiske forbrydere, lægger han hovedansvaret på en overordnet organisation af frimurere. Han accepterer endog Israel som en legitim stat. Vi er naturligvis dybt uenige på det punkt. Israel repræsenterer fra første færd en konfiskation af Palæstinensisk land, ligesom navnet Israel er et tyveri. Jødernes land hed Judæa og lå et andet sted. Hvis jøderne vil have det område tilbage, må de forhandle sig til det og betale, hvad det koster. Det jødiske krav om en stat efter eget valg i Palæstina 3.000 år efter, at jøderne udvandrede fra Judæa, fra “et land med sot og sygdom” – er en monstrøsitet, der ville svare til, at Danmark besatte Island for at hædre Odin og Thor og fremhæve den danske overlegenhed.

[Vedrørende frimurerloger: Et internationalt netværk med NWO som sit mål eksisterer. Derom hersker ingen tvivl, en forlængelse af “Illuminati”. Men at det ikke primært skulle bestå af jøder, er vi bestemt ikke enige i. Man behøver blot at se sig omkring. Det er mere reglen end undtagelsen, at hvor internationale omvæltninger og transaktioner resulterer i historiske katastrofer som 9/11, er det primært jøder, der trækker i trådene og samtidig går skadesløse ud af katastrofen. Vores sikre oplevelse er, at jøderne, præcis som det er foreskrevet i deres Mosebøger, aspirerer til – og allerede i vidt omfang har sat sig på – de fleste magtgivende og magtudøvende organisationer på verdensplan, herunder USA (verdens eneste militære supermagt), FN (det vigtigste redskab til international lovgivning), NATO (ekstra kanonføde i kampen mod den islamiske verden), EU (redskabet til central styring af Europa), dermed har jøderne også i skræmmende omfang besat regeringerne i det oprindeligt hvide Europa, som de ønsker at udslette etnisk og kulturelt.
Vi mener, at Dimitri Khalezovs “disclaimer” i forhold til jøderne skal forhindre, at han pludselig omkommer ved et “selvmord”. Resten af hans bog viser, at vi har god grund til den tolkning.]

Vi er ikke et øjeblik i tvivl om, at der med dette atombærende missil mod Pentagon samtidig blev sendt et vink med en vognstang til det patriotiske og europæiske USA. “Gør som vi siger uden at anfægte vores storslåede plan med jer.”

Underforstået: Vi råder over yderligere 21 atombærende missiler af samme overbevisende kaliber, som jeres nationale forsvar næppe kan stille noget op imod i praksis. Næste gang er det ikke sikkert, at atomsprænghovedet på 500 kiloton ikke udløses.

Herfra er det op til læseren at sætte sig ind i de yderligere omstændigheder ved at læse Dimitri Khalezovs bog, hvori han meget dygtigt og interessant analyserer detaljer fra 9/11 og beslægtede angreb, de dødelige forsendelser af miltbrandsporer (Anthrax) til et antal amerikanske Tv-stationer og to senatorer, samt ikke mindst, de forudgående og efterfølgende angreb med mini-atombomber, snart utallige steder i verden. Alle disse anslag mod verdensfreden er i jødiske medier blevet solgt til den måbende almenhed (til dem, hvor Tv-væggen repræsenterer hjemmets eneste input fra omverdenen) som “islamisk terror”, og Dimitri Khalezov sandsynliggør på overbevisende måde, at det netop ikke kunne være islamiske gerningsmænd i et eneste af tilfældene.

Den refererede udgave af e-bogen ligger under vores domæne. Dvs. at du nedenfor linker til vores betalte udgave af bogen.

God fornøjelse.

Vigtige videoer

 

Dimitri Khalezovs video, 2013

(Fra London? – vi kender ikke den britiske interviewer.)
Denne video må nødvendigvis ses i sin helhed (ca. 5 timer). I slutningen udspørges Khalezov af Kevin Barrett (American Freedom Radio), og Khalezov slutter af med at mene, at Mossad spillede en mindre rolle og “franskmændene” og frimurerne en større i forbrydelsen mod USA den 11. september 2001. Efter vores opfattelse medvirkede Mossad og den franske efterretningstjeneste i egenskab af nationale efterretningstjenester i de faser, der fremmede Israels missilteknologi og ubådsvåben og Frankrigs interesser i fælles ubådsteknologi og erhvervelse af nukleart materiale, mens det var jødiske NWO-frimurere i Mossad og det franske efterretningsvæsen, der sammen med logebrødre i USA var ansvarlige for planlægningen og udførelsen af angrebet 9/11. Dimitri Khalezov synes at være enig i denne sondring.

Radiosamtale (2011) mellem Dimitri Khalezov og Gordon Duff

Gordon Duff fra VeteransToday.com og studieværten Kevin Barrett i American Freedom Radio.
Her slår Dimitri Khalezov sin viden fast om internationale efterretninger på området nukleare våben og forklarer yderligere om Mossads operationelle chef på tidspunktet, Mike Harari, at han indrømmede at have organiseret 9/11 og bekræftede dette ved at danse og feste i anledning af den vel gennemførte aktion, da tvillingetårnene var væk. Bær venligst over med de irriterende afbrydelser i interviewet, indholdet er interessant. Hold fast alle 90 minutter og 40 sekunder.

9/11 missing links 

Videoen er lavet af Mike Delaney og Christopher Bollyn, indtalt af John Martinson, og udpeger i de jødiske chefer og rådgivere i USA’s ledende og kontrollerende organisationer. Mange af dem har dobbelt (amerikansk-israelsk) statsborgerskab.

Susan Lindauer 

(Begynd 7 min. inde i videoen, hvor hendes foredrag begynder.)
Hun er tidligere CIA-medarbejder og var den primære kontaktperson mellem USA og Saddam Husseins Irak. I en periode forud for 2. Golfkrig førte CIA uofficielle forhandlinger med Irak på vegne af det officielle USA. Til trods for Saddam Husseins (en tidligere allierets) betydelige vilje til at samarbejde og finde en fredelig løsning, hvor “USA kunne have fået alt,” siger Susan Lindauer, stillede USA ham til sidst (via CIA) et ultimativt krav, som han aldrig ville kunne honorere. Alternativet var krig. Susan Lindauer tog afstand fra fremgangsmåden og blev fængslet i 5 år i medfør af undtagelsesreglerne i Patriots Act. Hun var på nippet til at blive gjort tavs gennem kemisk, en sporløs udgave af “det hvide snit”.
Måske aner læseren det typisk jødiske fingeraftryk i disse forhandlinger, der førtes på skrømt med Irak? Det var i hvert fald de neokonservative (læs: jødiske) kræfter i USA, der på det tidspunkt førte nationens udenrigspolitik; og det er der i virkeligheden intet usædvanligt i, hverken før eller senere, bortset fra eskaleringen gennem det krigsskabende ny mantra “preemptive strikes” (forebyggende angreb).

911-Matrix of Details Exposed 

Denne video fokuserer på den økonomiske sidegevinst for den jødiske højfinans i USA ved at lægge Twin Towers og Salomon-bygningen i grus.
Bygningerne, og deres indhold af inkriminerende dokumentation om den finansielle elites omfattende hvidvaskning af penge og myndighedernes efterforskning af disse, blev på brøkdele af sekunder gjort ikke-eksisterende og “skaden” var uoprettelig.
Selv om denne video tegner et skræmmende billede af udbredt kriminalitet i private jødisk ejede selskaber og organisationer, der i betydeligt omfang udgør den amerikanske højfinans, er det nødvendigt at bevare troen på, at store dele af den offentlige administration, sikkerhedstjenesterne, politiet og forsvaret i USA består af patriotiske amerikanere, der ikke har fået deres stillinger foræret eller opnået dem gennem nepotisme og korruption og som ønsker at tjene det amerikanske folk på ærlig vis. Vi taler om anstændige amerikanere, hvis udelte loyalitet mod fædrelandet forhindrer dem i at intimidere, svindle og bedrage deres fødeland.
Ca. 21 min. inde i videoen er der omtalt en interessant renovation i et af tårnene.
Bemærk også, at der stadig tales om den mystiske “nano-thermite” i denne video, der givetvis er fra inden Dimitri Khalezovs afsløring blev almindelig kendt.

Building the World Trade Center

Filmen er produceret af Port Authority of New York og New Jersey (PANYNJ) i 1983. Offentliggjort på YouTube 20. december 2013. Filmen viser stoltheden, der fulgte dette bygningsværk, og stedvis stålkonstruktionens enorme dimensioner.

Khalezovs bog The third truth about 9/11

Hent The Third Truth about 9/11 (filen skal åbnes og læses i PDF-Reader, der gratis kan hentes her).

OBS: Det kan tage lidt tid at hente hele filen første gang. Gem en kopi hos dig selv, så den læses hurtigere ind næste gang. Husk at kontrollere autenticiteten som forklaret nedenfor.

Hash-kalkulator:
Dimitri Khalezovs hjemmesider, videoer og skriftlige materiale på Internettet udsættes jævnligt for hackning og sabotage i form af sletninger eller ændringer i teksterne.
For at føre kontrol med, at filerne altid er de originale, er også denne PDF-udgave af hans bog ledsaget af en såkaldt hash-kode (en slags avanceret tværsum). Hash-koden findes ved at sende tekstfilen, i dette tilfælde en PDF-fil, igennem et lille program, der ved hjælp af én eller flere algoritmer (forskrifter) udleder en tal- og bogstavkode, som er unik for tekstens øjeblikkelige udseende.
Sådan gør du:
Hent denne zip-fil: Hash_Calculator.zip.

OBS: Hvis du modtager en advarsel fra flittige McAfee om “potentielt” virusindhold, er det en politisk udmelding. Desværre ikke den eneste. Vi har brugt denne zip-fil fra mange steder uden problemer. Hvis McAfee popup’en ignorerer sin egen mulighed “Hent alligevel”, så luk McAfee’s advarsel på x-symbolet. Derefter fortsætter hentningen.

Un-zip filen og start DAMN_HashCalc.exe. Programmet er harmløst, det ligger under vores domæne, og vi bruger det hele tiden.
DAMN Hash Calculator er nem at arbejde med:


Foto: Skærmkopi af DAMN Hash Calculator.

 

Gem filen “911tholgy_Third_Truth_about_9-11_v4.pdf” på Skrivebordet eller i en anden mappe på din PC. Start DAMN og vælg muligheden “File”. Med søge […] funktionen opsøges og vælges den gemte PDF-fil, hvorefter billedet ser ud som vist ovenfor.
Klik derefter på Calculate.
Efter at have regnet et øjeblik viser kalkulatoren en række hash-værdier for netop denne fil. Programmet leverer med den viste indstilling en lang række koder. Men her bruger vi kun MD5-koden og CRC-32-koden. De skal for “third Truth” se ud præcis som disse to koder:

MD5-koden skal være: EF61728FF5D407D58CCB43DC30C89D44
CRC-32-koden skal være: E2ACD1D1

Hvis den ene eller begge koder afviger, bedes du kontakte os, så vi kan lægge den rigtige version af Dimitri Khalezovs bog op igen.

Du kan ved hjælp af DAMN-kalkulatoren kontrollere, at dine egne tekstfiler ikke bliver ændret undervejs på Internettet. Du danner deres MD5- og CRC-32-koder ved hjælp af kalkulatoren og sender koderne med til modtageren – men separat – ikke i teksten. Hvis modtageren også henter kalkulatoren ned, kan han undersøge om dine medsendte koder matcher de koder, han får fra DAMN, når han tester tekstfilerne fra dig, og så ved han, at de er originale.

En anden “forklaring” var 98 procent rigtig – det gør de 2 procent løgn særligt giftig

En videnskabsmand, William Tahil, B.A., udgav i 2006 sin “private” rapport “Ground Zero: The Nuclear Demolition of The World Trade Center”, hvori han argumenterer for, at WTC blev ødelagt af to reaktorer, der i hemmelighed var installeret som kraftkilder 80 meter under tvillingetårnene, én under hvert tårn (men ikke under Bygning 7). Gennem sabotage af køleanlægget løb de to reaktorer løbsk og “eksploderede” med en halv times mellemrum. Tahil foregiver, at det såkaldte “Kina-syndrom”, nedsmeltning af reaktorernes kærne, kunne føre til en nuklear eksplosion, hvorved disse eksplosioner bekvemt ville forklare skadeomfanget (præcis som Dimitri Khazelov har redegjort for), men uden at afsløre, at det var myndighederne selv, der havde anbragt tre nukleare ladninger som en del af en overlagt nøddemoleringsplan for World Trade Center.
Rapporten har et meget professionelt, nærmest officielt, præg. Den er spækket med diagrammer og forklaringer på atomare processer m.v., men ikke den afgørende forklaring. Dimitri Khalezov opfatter den som et bestillingsarbejde, en sidste gardering, hvis det officielle USA en dag blev konfronteret med uomgængelige beviser for, at der blev udløst atomeksplosioner under WTC i 2001. (Man ville dog stadig skulle klynge sig til “traditionel” demolering af Bygning 7, hvilket i sagens natur måtte skabe betydelige vanskeligheder, hvis myndighederne nogen sinde indlod sig på en dialog med kritikerne.)
Dimitri Khalezov præciserer, at der aldrig kan opstå en proces, der blot ligner en atomeksplosion i en atomreaktor. I den henseende er en atomreaktor absolut sikker. Dermed kan der ikke opstå en ødelæggende supersonisk chokbølge. Principperne er vidt forskellige fra en atombombe til en reaktor. Renheden af brændslet er for det første for lille i en reaktor; for det andet kræver det en sofistikeret teknik at bringe det atomare brændstof i en bombe over sin kritiske masse, hvilket er en absolut forudsætning for en atomeksplosion. Til gengæld ville en nedsmeltning af to reaktorer under Manhattan have forurenet grundvandet og ødelagt alt liv i årtier frem, og som bekendt er det ikke sket.
Dimitri Khalezov opfatter Tahils forklaring som den farligste af de 7 verserende konspirationsteorier (forklaret på siderne 294–334), fordi den er 98% rigtig, og det gør de 2% forsætlig løgn særligt giftig.

Her er W. Tahils rapport: Ground Zero: The Nuclear Demolition of The World Trade Center.

Officielle rapporter

Den officielle kommissionsrapport om 9/11.

NIST’s rapport om 9/11 (National Construction Safety Team).

FEMA’s hjemmeside (Federal Emergency Management Agency)

FEMA’s rapport fra september 2002 om 9/11:
Kapitel 1, Introduktion
Kapitel 2, WTC 1 og WTC 2
Kapitel 3, WTC 3
Kapitel 4, WTC 4, 5 og 6
Kapitel 5, WTC 7
Kapitel 6, Bankers Trust Building
Kapitel 7, Perifere bygninger
Kapitel 8, Observationer, fund og anbefalinger
Undersøgelsens sammendrag
Appendiks A, Oversigt over brandbeskyttelse i bygninger
Appendiks B, Strukturstål og stålsammenføjninger
Appendiks C, Begrænset metallurgisk undersøgelse
Appendiks D, Ståldata samling
Appendiks E, Information om fly
Appendiks F, Bygningsingeniørers reaktionsplan for nødsituationer
Appendiks G, Anerkendelser
Appendiks H, Akronymer og forkortelser
Appendiks I, Metriske konverteringer
Fema’s studie af bygningspræstationer.

Kontaktdata

Dimitri Khalezovs kontaktdata.

Denne artikel linker til følgende delartikler

  1. Kort beskrivelse af Manhattans undergrund
  2. Hvordan fungerer en moderne nuklear demolering?
  3. Dimitri Khalezovs kommentar til video om Secret Service i Bygning 7
  4. The Secret of the Kursk’s Weapons
  5. Årets kup: World Trade Center, New York, NY

John F. Kennedy speech just prior to his assassination …

 

“The very word “secrecy” is repugnant in a free and open society. And we are as a people, inherently and historically, opposed to secret societies, to secret oaths, and to secret proceedings. … For we are opposed around the world by a monolithic and ruthless conspiracy that relies primarily on covert means for expanding its sphere of influence, on infiltration instead of invasion, on subversion instead of elections, on intimidation instead of free choice, on guerrillas by night instead of armies by day. It is a system which has conscripted vast human and material resources into the building of a tightly knit highly efficient machine that combines military, diplomatic, intelligence, economic, scientific and political operations. Its preparations are concealed, not published. It’s mistakes are buried, not headlined. Its dissenters are silenced, not praised. No expenditure is questioned, no rumor is printed, no secret is revealed. … That is why the Athenian lawmaker, Solon, decreed it a crime for any citizen to shrink from controversy. … I am asking for your help to this tremendous task of informing and alerting the American people. Confident that with your help, man will be what he was born to be, free and independent.”

Her er talen i sin sammenhæng: John F. Kennedy’s speech on secret societies and freedom of the press (transcribed into text).

Retur til kapitel 2  Retur til kapitel 1