Attentatet mod World Trade Center 9/11–2001 er opklaret (nyt kapitel 2 af 3)

Sand Historie

Opda­te­ret pr. 11. sep­tem­ber 2017

Morderens agenda

Mor­de­rens over­ord­ne­de mål var at tje­ne den zio­ni­sti­ske sag ved at for­stær­ke det jødi­ske ver­dens­sam­funds ind­fly­del­se og for­ø­ge den­ne mafi­as behold­ning af guld, samt — som det altid gæl­der i de kred­se — at redu­ce­re antal­let af ikke-jøder, idet de må for­modes at mod­sæt­te sig det plan­lag­te jødi­ske ver­dens­dik­ta­tur.

Vej­en til det­te mål for jøder­ne er kon­stant desta­bi­li­se­ring (COC) og for­søg på at anstif­te krig. Når det er lyk­ke­des for dem, har de mest ekstre­me til­fæl­de kostet mil­li­o­ner af euro­pæ­e­re og hvi­de ame­ri­ka­ne­re livet.

Jøder­nes mid­ler består af bety­de­li­ge mate­ri­el­le res­sour­cer, medie­kon­trol, agen­ter i poli­ti­ske og mili­tæ­re kred­se, ikke mindst i frem­me­de efter­ret­ning­s­tje­ne­ster (fx PET, søg med “fjært” i artik­len) – samt bestik­kel­ses- og pres­sions­mid­ler til at sik­re til­ba­ge­hol­den­hed hos per­so­ner, der kun­ne fat­te mistan­ke.

Mor­de­ren ønske­de at over­be­vi­se den krist­ne ver­den om, at den blev angre­bet af den isla­mi­ske ver­den. Prin­cip­pet del og hersk er evigt gyl­digt.

Illu­sio­nen måt­te inde­hol­de to fal­ske vir­ke­lig­he­der, én for det patri­o­ti­ske, stats­kon­trol­le­ren­de niveau, patri­ci­er­ne – en anden for den almin­de­li­ge befolk­ning, publi­kum, ple­be­jer­ne. (Den 3. vir­ke­lig­hed, sel­ve sand­he­den, læser du lige nu.)

På øver­ste for­svarsni­veau skul­le der ska­bes en over­be­vis­ning om, at USA var under ato­man­greb fra en ukendt fjen­de. Når stats­le­del­sen under tidspres hav­de erkendt, at der fand­tes et gaben­de hul i for­svarskæ­den mod øst, og at New York i næste øje­blik kun­ne for­svin­de i et ato­mart rag­na­rok, skul­le det­te for­svarsni­veau, pas­sen­de vej­ledt og assi­ste­ret af mor­de­rens agen­ter på ste­det, offent­lig­gø­re og for­mid­le histo­ri­en om, at den isla­mi­ske ver­den under ledel­se af Osama Bin Laden og net­vær­ket Al-Qae­da (eller for de mere oply­ste — blot Mos­sad i sam­ar­bej­de med CIA) hav­de kapret fire pas­sa­ger­fly og hen­holds­vis flø­jet dem ind i Wor­ld Tra­de Cen­ter, Pen­ta­gon og efter pla­nen Det Hvi­de Hus og der­med gen­nem­ført “et isla­mi­stisk angreb på vest­lig leve­vis”.

Hvilke ressourcer skulle morderen som minimum råde over:

  1. En agen­da for angre­be­ne på USA, Euro­pa og den isla­mi­ske ver­den.
  2. En ind­le­den­de kampag­ne, der hos FBI og CIA vil­le efter­la­de rap­por­ter om, at et antal indrej­ste ara­bi­sk udse­en­de per­so­ner bl.a. hav­de mod­ta­get pri­vat fly­ve­træ­ning med spe­ci­fik­ke krav om, at lan­dings­ø­vel­ser­ne kun­ne ude­la­des!
  3. En højt pla­ce­ret hjæl­per i det ame­ri­kan­ske for­svar, der vil­le kun­ne bestil­le og lade plan­læg­ge en omfat­ten­de luft­for­svar­sø­vel­se på øst­ky­sten fra om mor­ge­nen den 11. sep­tem­ber 2001, såle­des at sto­re dele af det pri­mæ­re jager­for­svar var deploy­e­ret til øvel­ses­mæs­si­ge opga­ver. Den­ne øvel­se skul­le inte­gre­res med en ABC-øvel­se i New York, der skul­le træ­ne ind­sats mod kemisk og nuk­lear krigs­fø­rel­se.
  4. Mindst 1 Gra­nit-kryd­ser­mis­sil for­sy­net med nuk­leart spræng­ho­ved, men uden deto­na­tor, så hen­sig­ten med mis­silan­gre­bet ikke umid­del­bart var ind­ly­sen­de.
  5. Viden og udrust­ning til affy­ring af et Gra­nit-mis­sil fra en affy­rings­ram­pe på eller ned­dyk­ket i havet.
  6. Efter­ret­nin­ger om det øje­blik­ke­li­ge bered­skab i USA, spe­ci­elt mod Atlan­ten.
  7. En fjernsty­ret kon­ven­tio­nel spræng­lad­ning ca. 300 meter oppe i hvert af tvil­lin­getår­ne­ne og mulig­he­den for at udlø­se dem med et sig­nal.
  8. Agen­ter, der fær­de­des mel­lem beslut­nings­ansvar­li­ge per­so­ner eller var en del af dem, skul­le sti­mu­le­re ind­tryk­ket af et koor­di­ne­ret ato­man­greb, næv­ne de døde­li­ge kon­se­kven­ser og sty­re kon­klu­sio­nen i ret­ning af den ene­ste “rig­ti­ge” løs­ning; der­ef­ter pege på indi­ci­er­ne fra den for­be­red­te dæk­hi­sto­rie om fly­kaprin­ger og selv­mord­s­ter­ror (sand­he­den for ple­be­jer­ne).
  9. Et nyheds­bu­reau i USA til lan­ce­ring af angre­be­ne på Wor­ld Tra­de Cen­ter.
  10. Et imø­de­kom­men­de rets­sy­stem.

Den ene­ste orga­ni­sa­tion uden for USA, der råde­de over alle dis­se res­sour­cer og hav­de mulig­hed for at gen­nem­fø­re angre­bet og ska­be illu­sio­nen, var den isra­el­ske efter­ret­ning­s­tje­ne­ste, Mos­sad, der råder over en hær af agen­ter i USA, pri­mært i CIA.
Men Mos­sad fik sand­syn­lig­vis hjælp fra den fran­ske efter­ret­ning­s­tje­ne­ste, for­tæl­ler Dimi­tri Kha­lezov, og her taler han om sam­ar­bej­den­de brød­re i en inter­na­tio­nal jødisk fri­mu­rer­lo­ge. (“Illu­mi­na­ti”* er bekla­ge­lig­vis spil­le­ven­de.)

I de føl­gen­de afsnit rede­gør vi for mor­de­rens adgang til dis­se res­sour­cer.

*) Illu­mi­na­ti var en orden af “spi­ri­tu­elt oply­ste” fra byen Ingolstadt i 1776’ernes selv­stæn­di­ge Bay­ern. Da orde­nen blev afdæk­ket og for­budt i 1784, blev man­ge af dens doku­men­ter beslag­lagt og lagt offent­ligt frem. Papi­rer­ne ryste­de omver­de­nen ved at afslø­re orde­nens omstyr­ten­de hen­sig­ter og evnen til at infil­tre­re usyn­ligt. I de pas­sa­ger, der beskri­ver hvor­dan offent­li­ge kon­to­rer, pro­fes­sio­ner og poli­ti­ske par­ti­er blev infil­tre­ret, ses et stærkt sam­men­fald med de såkald­te Zions Pro­tokol­ler, hvoraf et kapi­tel blev afslø­ret i England i 1905. Tek­ster­ne er gen­nem­sy­ret af en olym­pisk ned­la­den­de tone over for den ikke illu­mi­ne­re­de ver­den, pøbe­len, ple­be­jer­ne, sla­ver­ne.
Johan Adam Wei­s­haupt (f. 1748, d. 1830) (hans loge­navn var “Achil­les”) var stif­ter og leder af Illu­mi­na­ti. Beskri­vel­ser af hans bag­grund begræn­ser sig ofte til: “bay­risk filo­sof fra Ingolstadt”. Hos for­mid­le­re af jødi­ske kil­der, her­un­der Wikipe­dia, næv­nes Wei­s­haupts jødi­ske slægtskab ikke. I det hele taget giver man­ge pri­vil­e­ge­re­de offent­li­ge kil­der udse­en­de af, at Illu­mi­na­ti ikke var jødisk inspi­re­ret eller ledet. Men med Illu­mi­na­tis ekstre­me mål­sæt­nin­ger er orga­ni­sa­tio­nens jødi­ske grund­lag inter­es­sant for hele ver­den: Adam Wei­s­haupt var søn af orto­dok­se jøder, og de kon­ver­te­re­de først til et mere prak­tisk romersk-katolsk til­hørs­for­hold tid­ligt i hans barn­dom. Det er påfal­den­de, at selv om Illu­mi­na­tis for­skrif­ter og Zions Pro­tokol­ler er skre­vet i sam­me ånd og tone som vis­se dele af Tora­hen og Tal­m­ud, afvi­ser det jødi­ske ver­dens­sam­fund vredt ethvert jødisk ansvar for ind­hol­det.

Ad. 1, En agenda for angrebene på USA, Europa og den islamiske verden.

  1. Angrib USA’s for­svars­be­red­skab i ydmy­gen­de omfang.
  2. Angrib Nordtår­net i Wor­ld Tra­de Cen­ter, et pro­mi­nent natio­nalt smyk­ke.
  3. Angrib Sydtår­net og ude­luk et hæn­de­ligt uheld.
  4. Angrib Pen­ta­gon med et nuk­leart våben – og præ­sen­ter beslut­nings­ta­ger­ne for et kata­ly­se­ren­de spørgs­mål.
  5. Præ­pa­rer befolk­nin­ger­ne gen­nem medi­er­ne.
  6. Slet spo­re­ne under og inde i Salo­mon-byg­nin­gen.
  7. Angrib den isla­mi­ske ver­den.
  8. Impli­cer Euro­pa.
  9. Spind guld på kri­gen, på våben­pro­duk­tion, på afsæt­nin­gen, på råd­giv­nin­gen, på kon­su­lent­tje­ne­ster­ne, på nød­hjæl­pen, på mæg­lin­gen, på under­le­ve­ran­cer­ne, på grund­stof­fer­ne, på oli­en, på fol­ke­van­drin­ger­ne, på under­sø­gel­ser­ne, på medi­ci­nen, på histo­ri­eskriv­nin­gen, på nyheds­for­mid­lin­gen, på fil­me­ne, på … uen­de­ligt man­ge fle­re salg­ba­re emner.
  10. Læn dig til­ba­ge og nyd, at goyim udryd­der sig selv, omkom­mer i ind­byr­des kri­ge, at al orden oplø­ses, at natio­ner­ne går under og til sidst kan over­ta­ges uden mod­stand.
  11. Glæd dig til Zion og den ny ver­den­sor­den.

Ad. 2, En indledende kampagne, der hos FBI og CIA ville efterlade rapporter …

Vi husker alle den mun­tre beret­ning om den ara­bi­ske mand, der meld­te sig på en pri­vat fly­ve­sko­le i Cali­for­ni­en for at lære at fly­ve, men angi­ve­ligt under kur­sus­for­lø­bet skul­le have spurgt, om han kun­ne spa­re lan­dings-lek­tio­ner­ne, som han alli­ge­vel ikke vil­le få brug for! Det­te blev natur­lig­vis ind­be­ret­tet til FBI (og med sik­ker­hed blev det også regi­stre­ret i CIA), men de gode bor­ge­re, der hen­vend­te sig til myn­dig­he­der­ne, hør­te aldrig mere til sagen. I hvert fald ikke i form af pås­køn­nel­se.

Det er tem­me­lig ind­ly­sen­de, at det ikke var seri­ø­se luft­pira­ter, end­si­ge agen­ter for Al-Qae­da, der opfør­te sig så upro­fes­sio­nelt og pro­vo­ke­ren­de, selv om de sene­re kom til at figu­re­re på den offi­ci­el­le liste over fuld­blods luft­pira­ter.
Der blev regi­stre­ret andre for­ryk­te til­fæl­de af upro­fes­sio­nel opfør­sel, men det er unød­ven­digt at refe­re­re dem alle for at gøre det­te for­stå­e­ligt.

Den lil­le flok var net­op pro­vo­ka­tø­rer, som mor­de­ren ad omve­je hav­de enga­ge­ret til at plan­te fal­ske spor. Hen­sig­ten var, at ide­en om en fore­stå­en­de ara­bi­sk fly­kapring skul­le begyn­de at udkrystal­li­se­re i de ned­re lag af sik­ker­hed­s­tje­ne­ster­ne. Der­fra vil­le den gen­nem en her­sken­de lokal natur­lov til­fly­de pres­sen og der­med hele befolk­nin­gen.

På den bag­grund var det meget nemt at sæl­ge fly­kaprings­sce­na­ri­et til den god­tro­en­de ame­ri­kan­ske befolk­ning den 11. sep­tem­ber 2001 gen­nem medi­er­ne.

Det­te sce­ne­ri blev ener­gisk udbyg­get efter den 11. sep­tem­ber 2001:

Den 12. sep­tem­ber 2001 opda­ge­de (man) fle­re biler, der kun­ne til­hø­re de meget omtal­te (ind­til da unavn­giv­ne) fly­kapre­re, par­ke­ret i for­skel­li­ge luft­hav­ne. I biler­ne fandt man fly­ve­ma­nu­a­ler på ara­bi­sk, en video med tit­len “Hvor­dan man fly­ver et pas­sa­gerjet­fly”, kopi­er af den hel­li­ge kor­an (nog­le med per­son­lig sig­na­tur fra Osama bin Laden selv), samt adskil­li­ge afskeds­bre­ve, der for­tal­te, at for­fat­ter­ne nu befandt sig i Para­dis omgi­vet af smuk­ke kvin­der.

Mon ikke Bar­ney og Bet­ty i TV-hjør­net der­ef­ter kun­ne læg­ge to og to sam­men og få det til at gå op med, at det alfa­der­li­ge USA gjor­de alt for at beskyt­te sine børn ved at for­føl­ge dis­se sau­di­a­ra­bi­ske fly­pira­ters for­bry­de­ri­ske leder gen­nem huler­ne i de afg­han­ske bjer­ge. En af Osama bin Ladens våben­fæl­ler syn­tes at hed­de Sad­dam Hus­se­in og bo i Irak. Snart skul­le det vise sig, at CIA hav­de påli­de­li­ge efter­ret­nin­ger om, at den­ne sponsor af ter­r­o­ris­me mod Vesten lå inde med umå­de­li­ge mæng­der af “mas­seø­de­læg­gel­ses­vå­ben” (eller er det olie?).

Ad. 3, En højt placeret hjælper i det amerikanske forsvar …

Den 11. sep­tem­ber 2001 var USA’s jager­luft­for­svar enga­ge­ret i øvel­ser, der bl.a. gik ud på, at fin­de og iden­ti­fi­ce­re vir­ke­li­ge jet­li­ne­re, der figu­re­re­de som “kapre­de” fly for­skel­li­ge ste­der over USA. Sam­ti­dig iværk­sat­te FEMA en ABC-øvel­se (Ato­mar-Bio­lo­gisk-Cemisk) i New York, såle­des at FEMA-enhe­der fra omkring­lig­gen­de sta­ter delt­og i at for­stær­ke New Yor­ks bered­skab mod en kemisk, bio­lo­gisk og/eller ato­mar krig. Vis­se afde­lin­ger hav­de mod­ta­get ordrer om at være til ste­de i New York alle­re­de fra om mor­ge­nen den 10. sep­tem­ber 2001.
På top­pen af det­te var NEST (Nuclear Emer­gen­cy Search Team), der udgjor­de USA’s eks­per­ti­se i hånd­te­ring af nuk­lea­re nød­si­tu­a­tio­ner, ble­vet sendt til Euro­pa for at del­ta­ge i en øvel­se (Jack­al Cave), der skul­le vare til den 15. sep­tem­ber 2001.
Var det et til­fæl­de, at dis­se øvel­ser enga­ge­re­de cen­tra­le styr­ker, kom­mu­ni­ka­tions­mid­ler og eks­pertvi­den i rela­tion til et poten­ti­elt nuk­leart angreb den 11. sep­tem­ber 2001? Var det et til­fæl­de, at et øget ABC-bered­skab stod klar i New York, hvis noget skul­le bli­ve udsat for radio­ak­tiv strå­ling?
Næp­pe.

Det kan i høj grad undre, at NORAD (North Ame­ri­can Aeros­pa­ce Defen­se Com­mand) viste sig ude af stand til at præ­ste­re et effek­tivt mod­svar på til­ste­de­væ­rel­sen af et fjendt­ligt atom­vå­ben­bæ­ren­de mis­sil i ame­ri­kansk luftrum, selv om mis­silet og dets bevæb­ning blev regi­stre­ret og iden­ti­fi­ce­ret kor­rekt og i tide til at udlø­se et modan­greb. Vi taler om ver­dens dyre­ste og mest moder­ne for­svar. Den­ne side af 9/11 er for­dækt, og pri­va­te under­sø­gel­ser obstru­e­res af myn­dig­he­der­ne. Vil læse­ren vide mere om det­te hul i for­sva­ret hos ver­dens ene­ste super­magt, er der hel­dig­vis man­ge under­sø­ge­re på Inter­net­tet, som ikke har givet op end­nu.

I den sam­men­hæng er det på sin plads at næv­ne Mr. Micha­el C. Rup­pert.


Præ­sen­ta­tion: Wikipe­dia

 

Han døde i april 2014, angi­ve­ligt for egen hånd ved et skud gen­nem tin­din­gen. Han var tid­li­ge­re pro­fes­sio­nel efter­for­sker i LAPD. Som pen­sio­ne­ret poli­ti­mand løb han utræt­te­ligt myn­dig­he­der­ne på døren for at få kastet lys over, hvem der hav­de det over­ord­ne­de ansvar for for­svars­fa­dæ­sen den 11. sep­tem­ber 2001. Han tal­te offent­ligt om, at han lå inde med en bekræf­tet erklæ­ring fra en ansat i for­sva­ret, og at den­ne erklæ­ring vil­le kun­ne fæl­de Bush, juni­or, Che­ney og Rums­feld som medansvar­li­ge.
Desvær­re er han ikke den ene­ste sand­heds­sø­gen­de i for­hold til 9/11, der er fun­det død med et hul i tin­din­gen og en pistol ved hån­den, uden at nogen har kun­net bevid­ne selv­mor­det eller har set det kom­me.

Selv om Dimi­tri Kha­lezov i sin bog kom­mer langt omkring i det sam­le­de hæn­del­ses­for­løb, giver han i det bri­ti­ske inter­view udtryk for den sym­pa­ti­ske hold­ning, at han hel­le­re vil tale om det, han ved med sik­ker­hed, nem­lig til­ste­de­væ­rel­sen af de nuk­lea­re lad­nin­ger under WTC og de karak­te­ri­sti­ske spor de efter­lod sig, end om det, han er nødt til at gæt­te sig til.

Hvad der i vir­ke­lig­he­den ske­te med de fire pas­sa­ger­fly fra den offi­ci­el­le histo­rie om 9/11 er uvist. Eller skal vi kal­de dem “flights” (flyv­nin­ger). For der er ingen sik­ker rela­tion mel­lem de omtal­te flights og det fysi­ske mod­styk­ke for et ene­ste af dem. Kha­lezov næv­ner i det bri­ti­ske inter­view, at de to Boing 767 jet­pas­sa­ger­fly der langt om læn­ge blev asso­ci­e­ret med Flight 11 og Flight 175, der skul­le have påflø­jet tår­ne­ne, enten blev stjå­let tom­me i Boston og sik­ret mod uti­dig til­ste­de­væ­rel­se sene­re ved at bli­ve dum­pet i havet, eller de blev skudt ned på sam­me måde som de fly, der blev kaldt Flight 77 og Flight 93, sand­syn­lig­vis blev. Måske blev alle fire fysi­ske fly brugt et eller andet sted over USA som tom­me, fjernsty­re­de og meget tro­vær­di­ge øvel­ses­ob­jek­ter i den ver­se­ren­de fly­kaprings­ø­vel­se, ind­til USA i det vir­ke­li­ge liv blev angre­bet med et atom­vå­ben­bæ­ren­de mis­sil, og for­svars­le­del­sen miste­de over­blik­ket over, hvem der var ven eller fjen­de. Under den til­ta­gen­de panik blev fly­e­ne måske skudt ned som “kapre­de, mulig­vis atom­vå­ben­bæ­ren­de fly”. Bered­skabs­ni­veau­et nåe­de helt op på DEFCON 3 i den mest kri­ti­ske fase. Det­te niveau med­fø­rer en udvi­det ret til at sky­de først og spør­ge sene­re i for­bin­del­se med mistan­ke om et ato­man­greb. Det bered­skabs­ni­veau hav­de ikke været i brug i USA i 30 år.

Med hen­syn til mulig­he­den for at fjernsty­re fly er det inter­es­sant, at jøden Dov Zak­heim (ordi­ne­ret rab­bi­ner), der gjor­de lynkar­ri­e­re under George W. Bush og blev Under­secre­tary of Defen­ce og chef for Pen­ta­gon, sam­ti­dig var CEO (admi­ni­stre­ren­de direk­tør) for den inter­na­tio­na­le divi­sion af SPC (System Plan­ning Coor­pora­tion), som i 1980’erne udvik­le­de syste­met CTS (Com­mand Trans­mit­ter System), der gjor­de det muligt sam­ti­dig at fjernsty­re op til 8 luft­far­tø­jer, fra jor­den eller fra et luft­far­tøj.
Det­te for­tæl­les i video­en “9/11 mis­sing links“, fra 1:34:10. Vi ven­der til­ba­ge til den­ne video under punk­tet Ad. 6.

Her på redak­tio­nen er vi over­be­vi­ste om, at intet fly blev flø­jet ind i WTC-tår­ne­ne, og at Pen­ta­gon blev ramt af et Gra­nit-kryd­ser­mis­sil. Hvad der i vir­ke­lig­he­den over­gik de fire fly, ved kun få med sik­ker­hed.
Til gen­gæld ved vi med sik­ker­hed, at de fire flights blev udpe­get som årsag til og brugt som for­kla­ring på bran­de­ne i Wor­ld Tra­de Cen­ter og Pen­ta­gon og hul­let i en mark i Penn­sylva­nia.

Ad. 4, Et Granit-krydsermissil …

Som de tid­li­ge­re beskri­vel­ser viser, var Gra­nit-mis­silet i lige høj grad avan­ce­ret og effek­tivt. I Israel stod pla­ner­ne om at opbyg­ge en selv­stæn­dig ato­mar ubå­ds­slagstyr­ke højt på dags­or­de­nen op mod årtu­sind­skif­tet. Seks nybyg­ge­de ubå­de er sene­re ble­vet leve­ret fra Tyskland, de tre som “wie­der­gut­ma­chung”, dvs. krigs­ska­de­godt­gø­rel­se! — til ver­dens fol­ke­mor­de­re num­mer ét. 
Det er sand­syn­ligt, at Frankrig også bidrog med ubå­ds­ud­styr. Den zio­ni­sti­ske plan for en ny ver­den­sor­den for­ud­sæt­ter, at slyn­gel­sta­ten Israel råder over et ufor­holds­mæs­sigt stort ato­mar­se­nal (i 2012 var det ver­dens 4. stør­ste) samt mulig­he­den for at sen­de et død­brin­gen­de atom­vå­ben smyk­ket med david­stjer­nen til ethvert punkt på klo­den. Der­for var ubå­de­ne fra Tyskland for­be­redt til mis­si­ler, men kun­ne ikke leve­res med den type, som jøder­ne vil­le have.

Vores hypo­te­se er, at Mos­sad og den fran­ske efter­ret­ning­s­tje­ne­ste slog pjal­ter­ne sam­men og plan­lag­de røveriet/tyveriet af Gra­nit-mis­silet fra Kursk. Om de for­år­sa­ge­de ulyk­ken eller blot udnyt­te­de den, kan vi ikke vide. Fransk­mæn­de­ne har stor erfa­ring med dyk­ning og mini­ubå­de, og Mos­sad var inter­es­se­ret i et effek­tivt mis­sil til natio­nens plan­lag­te ubå­d­seskadre, ude at spil­de tid med at udvik­le en selv­stæn­dig tek­no­lo­gi.
På den kon­to stjæ­ler jøder­ne paten­ter og kost­bar viden i hele den høj­tek­no­lo­gi­ske ver­den, hvor de kan slip­pe afsted med det. Hold kor­te­ne tæt til krop­pen, hvis du har en god idé. Fransk­mæn­de­ne, og her taler vi om den jødi­ske besæt­tel­ses­magt i Frankrig, blev for­modent­lig betalt med en andel af det nuk­lea­re mate­ri­a­le, og sene­re med detal­jer om Gra­nit-mis­silet, da det var ble­vet dis­si­ke­ret og kopi­e­ret.

Dimi­tri Kha­lezov skri­ver i sin bog bl.a. føl­gen­de om medi­er­nes omta­le af Kursk’s for­lis:
“I et af de tid­lig­ste TV-inter­view (som af gode grun­de aldrig blev gen­ta­get), blev der luf­tet en alter­na­tiv histo­rie (i for­hold til den offi­ci­el­le). En dyk­ker­grup­pe var i al hast flø­jet fra Sor­te­havs­flå­den til Nord­flå­den i et for­søg på at red­de even­tu­el­le over­le­ven­de besæt­nings­medlemmer fra Kursk, og grup­pens leder hav­de for­talt føl­gen­de histo­rie:
Grup­pen var de før­ste dyk­ke­re på ste­det, hvor Kursk var ble­vet fun­det. Trods en kraf­tig storm dyk­ke­de fle­re af dem for at nå Kursk så hur­tigt som muligt. Men på den sid­ste del af dyk­nin­gen fik de øje på adskil­li­ge andre dyk­ke­re, der alle­re­de var travlt beskæf­ti­get omkring vra­get af Kursk. Dis­se ukend­te dyk­ke­re ope­re­re­de fra to andre ubå­de, der lå på bun­den ved siden af Kursk. Grup­pen af dyk­ke­re, der hav­de trod­set stormen på over­fla­den og hav­de pro­ble­mer med den dybe dyk­ning (alle for­bin­del­ser stram­mes og slæk­kes i takt med dyk­ker­ski­bets bevæ­gel­ser), gik beret­ti­get ud fra, at dyk­ker­ne ved Kursk alle­re­de var i gang med at løse bjærg­nings­op­ga­ven, hvor­på de afbrød dyk­nin­gen og vend­te til­ba­ge til dyk­ker­ski­bet. (Det må ind­sky­des, at sigt­bar­he­den i have­ne nord for polarcirk­len ofte er 50–70 meter, hvil­ket gør dyk­ker­ar­bej­de man­ge gan­ge let­te­re end i tem­pe­re­re­de far­van­de.) Det blev sene­re demen­te­ret, at der skul­le hav­de været ubå­de i nær­he­den af den sunk­ne Kursk, og alle ryg­ter om andre ubå­de døde ud på TV og over­lod plad­sen til den offi­ci­el­le pro­pa­gan­da­ma­ski­ne.”

Vi har for­søgt at fore­stil­le os, hvil­ke mulig­he­der dyk­ker­ne og mand­ska­bet fra dyk­ker­ski­bet vil­le have haft, hvis deres obser­va­tion hav­de givet anled­ning til mistan­ke. Vil­le bjærg­nings­o­pe­ra­tio­nen ved Kursk kun­ne anfæg­tes fra over­fla­den. Vej­ret var hårdt, og det er van­ske­ligt at kom­mu­ni­ke­re gen­nem 108 meter vand, især hvis mod­ta­ge­ren ikke ønsker at sva­re. Og uden en sik­ker iden­ti­fi­ka­tion af dyk­ker­ne og ubå­de­ne omkring Kursk vil­le det have været has­ar­de­ret at angri­be fra over­fla­den. Kursk og even­tu­el­le over­le­ven­de vil­le kun­ne ska­des yder­li­ge­re. Det er rime­ligt at anta­ge, at obser­va­tio­nen gav anled­ning til til­kal­del­se af for­nø­den assi­stan­ce, og at den næp­pe har været inden for umid­del­bar ræk­ke­vid­de.

En dybvands­o­pe­ra­tion med dyk­ke­re udfø­res med for­del fra et under­vands­far­tøj, hvor dyk­ker­ne har kor­te distan­cer at svøm­me, så de ikke behø­ver at dekom­pri­me­re i van­det, og hvor de er uaf­hæn­gi­ge af vind og vejr på over­fla­den.
Under dis­se for­hold kan dyk­ker­ne ved Kursk have haft tid nok til at fjer­ne og sik­re et antal af de 22 mis­si­ler (evt. alle) inklu­si­ve deres nuk­lea­re lad­nin­ger, inden de atter blev for­styr­ret. Dimi­tri Kha­lezov er over­be­vist om, at alle 22 mis­si­ler med deres atoms­præng­ho­ve­der blev stjå­let fra Kursk, og at ger­nings­man­den er med­lem af en fri­mu­rer­lo­ge (mere kor­rekt: en jødisk sek­te­risk bevæ­gel­se) med folk i Mos­sad og den fran­ske efter­ret­ning­s­tje­ne­ste, blandt andre!

Dimi­tri Kha­lezov teo­re­ti­se­rer i sin bog om mulig­he­den for, at spræng­nin­gen af tor­pedorum­met i Kursk ind­traf efter tyve­ri­et af mis­si­ler­ne, at Kursk måske blev kapret af agen­ter, da ubå­den plan­mæs­sigt, som en del af den igang­væ­ren­de flå­deø­vel­se, var ble­vet “par­ke­ret” på bun­den. Øvel­sen kan meget sand­syn­ligt have inklu­de­ret ned­luk­ning af reak­to­rer­ne og nød­b­jærg­ning af mis­si­ler­ne på bun­den. Det­te ske­ma vil­le have givet tyven læn­ge­re tid, da kom­mu­ni­ka­tio­nen til en tak­tisk ubåd kan være afbrudt i dage­vis. Det vil­le aldrig kom­me til offent­lig­he­dens kend­skab, hvis man fandt tegn på, at et antal besæt­nings­med­lem­mer hav­de kapret ubå­den, myr­det dens ledel­se og mand­skab, åbnet sil­opor­te­ne og -dæks­ler­ne, over­svøm­met ubå­den og der­ef­ter for­ladt den. På det tids­punkt, hvor spræng­nin­gen i tor­pedorum­met blev udløst, kun­ne tyven for længst have været i sik­ker­hed.

I mor­de­rens besid­del­se fand­tes i 2001 ikke bare ét, men måske hele 22 Gra­nit-kryd­ser­­mis­si­ler, hvert mis­sil med en ter­monu­k­lear krig­slad­ning sva­ren­de til 500 kilo­ton TNT. Pen­ta­gon var i egen­skab af krigs­mi­ni­ste­ri­um et pri­mært mål for den tid­li­ge­re sov­je­ti­ske mod­stan­der, og der­for var “Pen­ta­gon” alle­re­de kodet ind som nr. 1 i mis­silets liste over pri­mæ­re mål.

Gra­nit-mis­silet, der ham­re­de gen­nem tre byg­nin­ger i Pen­ta­gon, har med stor sik­ker­hed været arme­ret med det ori­gi­na­le spræng­ho­ved og dets kær­ne­ma­te­ri­a­le. Der­med afslø­re­de mor­de­ren ikke, at der var tale om et ski­nan­greb. Den “for­fej­l­e­de” udløs­ning kun­ne i den ophe­de­de situ­a­tio­nen bli­ve opfat­tet som held i uheld, og der­med blev trus­sels­bil­le­det fast­holdt. Vi mener bestemt, at det net­op ikke var mor­de­rens hen­sigt at udlø­se den­ne atom­bom­be. På en eller anden måde var udløs­nings­me­ka­nis­men ble­vet deak­ti­ve­ret på en måde, så ind­gre­bet ikke var åben­lyst. En ato­m­eks­plo­sion i Was­hin­g­ton DC vil­le have kostet for man­ge bræn­dof­re blandt mor­de­rens egne, og det efter­føl­gen­de rag­na­rok vil­le have været umu­ligt at kon­trol­le­re og gui­de i ret­ning af “isla­misk ter­ror”.

Ad. 5, Ekspertisen til affyring af et Granit-missil fra havet, og en affyringsrampe.

Den nød­ven­di­ge viden var alle­re­de til­ve­je­bragt af isra­el­ske og måske fran­ske tek­ni­ke­re efter august 2000, da man hav­de dekon­stru­e­ret det før­ste af Gra­nit-mis­si­ler­ne og kon­stru­e­ret en affy­rings­ram­pe, evt. ud fra data fra en af Kursk’s silo­er, hvis man da ikke alle­re­de var i besid­del­se af teg­nin­ger­ne. 

Det er en mulig­hed, at Gra­nit-mis­silet hur­tigt blev instal­le­ret i en isra­elsk ubåd, og at Mos­sad fik hjælp fra det­te våben. En ubåd kun­ne med for­sig­tig­hed nær­me sig den ame­ri­kan­ske kyst uset og affy­re mis­silet fra ned­dyk­ket til­stand. Affy­rin­gen vil­le ikke efter­la­de spor af betyd­ning på over­fla­den. Eller hvis tek­nik­ken end­nu ikke til­lod affy­ring i ned­dyk­ket til­stand, måt­te den ske fra over­fla­den efter­fulgt af en hur­tig dyk­ning.

Affy­rin­gen kun­ne også have fore­gå­et fra et almin­de­ligt han­dels­skib. Ram­pen fyl­der ikke meget på dæk­ket. Den kun­ne have været mon­te­ret i en con­tai­ner, som blev sæn­ket straks efter affy­rin­gen. Alle spor vil­le være slet­tet. Det civi­le far­tøj behø­ve­de end ikke at redu­ce­re far­ten. Blev der opta­get satel­lit­bil­le­der af affy­rin­gen, har vi ikke hørt om dem. Vi vil­le hel­ler ikke have hørt om det, hvis far­tø­jet sene­re var ble­vet iden­ti­fi­ce­ret.
“Mis­sil” var net­op det ord, som ikke kun­ne udta­les, og den efter­føl­gen­de håb­lø­se dæk­hi­sto­rie om Flight 77’s påflyv­ning af Pen­ta­gon skul­le mane alle mis­sil­fan­ta­si­er i jor­den. Det­te for­søg på at bort­for­kla­re et mis­silan­greb med en påflyv­ning af et pas­sa­ger­fly siger en del om niveau­et af des­pe­ra­tion. 

Efter affy­rin­gen over­tog Gra­nit-mis­silet opga­ven med at nå det ind­ko­de­de mål, helt uden at møde hin­drin­ger, som vi ved i dag.

Ad. 6, Efterretninger om det øjeblikkelige beredskab i USA, specielt mod Atlanten.

Efter­ret­nin­ger af den kate­go­ri erhver­ver Mos­sad ved et ruti­ne­mæs­sigt tele­fo­nopkald, bog­sta­ve­ligt talt. Den ame­ri­kan­ske admi­ni­stra­tion, super­mag­tens for­skel­li­ge værn og bered­sk­ab­stje­ne­ster er i skræm­men­de omfang infil­tre­ret af Mos­sads agen­ter på leden­de poster, dvs. ame­ri­kan­ske jøder, hvis pri­mæ­re loy­a­li­tet lig­ger i Israel.
Video­en 9/11 mis­sing links viser omfan­get af infil­tre­rin­gen og næv­ner en god del af nøg­le­per­so­ner­ne ved navn. Begynd 53:45 minut­ter inde fra afsnit­tet “Dual Citizens”. Fra 1:02:40 næv­nes nog­le af de “dob­bel­te stats­bor­ger­ska­ber”, der sid­der i ind­fly­del­ses­ri­ge stil­lin­ger i USA med alver­dens mulig­he­der for at kom­pro­mit­te­re sta­tens poli­tik. Det kan anbe­fa­les at se Video­en i fuld læng­de, godt 2 timer. Vi lin­ker til den til sidst. Video­en ind­le­des med en beret­ning om Levon-affæ­ren i Egypten i 1954 og det isra­el­ske over­fald i 1967 udført i inter­na­tio­nalt far­vand på det ube­væb­ne­de ame­ri­kan­ske efter­ret­nings­skib “USS Liber­ty”. Et angreb på USA fra super­mag­tens måske “aller­nær­me­ste alli­e­re­de” (kig fra 5:20). Vi kan varmt anbe­fa­le føl­gen­de bog fra 2016 — Era­sing the LIBERTY, skre­vet af én af de over­le­ven­de Phil­lip F. Tour­ney.

Ad. 7, En fjernstyret konventionel sprængladning i hvert af tvillingetårnene …

Hvor­dan lyk­ke­des det mor­de­ren at pla­ce­re – i beg­ge tår­ne – spræng­lad­nin­ger og til­stræk­ke­ligt brænd­stof, så resul­ta­tet kom til at lig­ne en eks­plo­sions­brand inde i byg­nin­gen omkring et pas­sa­ger­fly med søn­der­rev­ne brænd­stof­tan­ke – og der­ef­ter yder­li­ge­re sik­re, at bran­den fik så godt fat i omgi­vel­ser­ne, at den ikke døde ud?

Vi har tid­li­ge­re kom­men­te­ret de sur­re­a­li­sti­ske bil­le­der af fly­e­ne, der som æte­ri­ske lege­mer gli­der uskad­te gen­nem skys­kra­ber­nes stå­l­væg­ge med bugen og vin­ger­ne ube­ska­di­ge­de og ful­de af jet­brænd­stof! Ved en vir­ke­lig påflyv­ning vil­le mindst halv­de­len af fly­et end­nu have befun­det sig uden for tår­net, når brænd­stof­fet eks­plo­de­re­de, og karak­te­ri­sti­ske vrag­de­le og lem­læ­ste­de men­ne­sker vil­le have lan­det neden­for på jor­den. Ild­kug­len fra det eks­plo­de­ren­de brænd­stof vil­le pri­mært have udvik­let sig på indslags­si­den af tår­net.
Men det er ikke det vi ser på bil­le­der­ne. Vi ser fly af alu­mi­ni­um pene­tre­re pan­ser­ag­ti­ge stå­l­b­jæl­ker og eks­plo­de­re inde i skys­kra­ber­ne. Tal­ri­ge video­op­ta­gel­ser af angre­bet på Sydtår­net (da alle hav­de fun­det kame­ra­et frem) viser, at ild­kug­len fra eks­plo­sio­nen alt over­ve­jen­de bred­te sig ud fra den nord­li­ge side af skys­kra­be­ren, dvs. mod­sat indsla­get, som om en gigan­tisk flam­me­ka­ster var ble­vet tændt inde i byg­nin­gen. Til­sva­ren­de gæl­der i et vist omfang for eks­plo­sio­nen i Nordtår­net.

Tyde­lig­vis udgår de eks­plo­sions­bran­de, vi ser fra tår­ne­ne, fra byg­nin­gens indre, og det har­mone­rer dår­ligt med, at brænd­stof­fet kun fin­des i bugen og vin­ger­ne af et eks­plo­de­ren­de pas­sa­ger­fly. Hvis det var til­fæl­det, vil­le bran­den have været udpræ­get asym­me­trisk, for­di brænd­stof­fet alle­re­de vil­le have eks­plo­de­ret uden for byg­nin­gen på indslags­si­den.

Et Boing 767–200ER pas­sa­ger­fly med ful­de tan­ke rum­mer ca. 90.000 liter jet­brænd­stof. Vi ved ikke præ­cist, hvad der kræ­ves af brænd­stof til en flyv­ning fra Boston til Los Ange­les. Men turen tager ca. 5 timer, og Boing 767 bru­ger ca. 6.500 liter i timen. Uden at gå nær­me­re ind i kor­rek­tion for vin­den, men med et til­læg på 5% for fly­ve­sik­ker­he­den, kræ­ver det en mind­ste brænd­stof­be­hold­ning på ca. 34.000 liter. Jet­brænd­stof vejer gen­nem­snit­ligt 800 g/liter. Det giver en sam­let vægt på omkring 27.200 kg eller 27,2 tons. Behold­nin­gen kan med andre ord rum­mes i 34 behol­de­re à 1 kubik­me­ter. Indu­stri­el­le pal­le­tan­ke rum­mer 1.000 liter, så enten kun­ne behold­nin­gen rum­mes i 34 pal­le­tan­ke, eller alter­na­tivt i 68 plast­trom­ler à 500 liter. Det var alt­så en mulig­hed at brin­ge selv et mat­chen­de kvan­tum jet­brænd­stof på plads i byg­nin­gen i for­vej­en. 

Men hvem kan afgø­re, om de kend­te eks­plo­sio­ner hver for sig mat­che­de afbræn­din­gen af 27 tons jet­brænd­stof? Vores påstand er, at 1/3, alt­så 9 tons af behold­nin­gen vil­le kun­ne ska­be et gan­ske over­be­vi­sen­de show, spe­ci­elt, hvis det blev assi­ste­ret af en god pyro­tek­nisk plan. Der­med er vi nede på 11–12 pal­le­tan­ke, til hvert af tår­ne­ne, kom­bi­ne­ret med lidt yder­li­ge­re mate­ri­el til effek­ter og til at hol­de bran­den i gang.  Pal­le­tan­ke kan stab­les, så 12 af dem med let­hed kan opbe­va­res i et min­dre (aflåst) depo­trum.
Såle­des kan brænd­sto­f­a­spek­tet let for­kla­res.

Det andet aspekt ved eks­plo­sion (der på nog­le opta­gel­ser umi­sken­de­ligt lyder som en deto­na­tion) er til­ve­je­brin­gel­sen af de åbnin­ger, der skul­le opstå i yder­væg­ge­ne af tår­ne­ne. Den stør­ste åbning skul­le lig­ne kon­tu­rer­ne af et Boing 767 fly, og et antal min­dre åbnin­ger i de øvri­ge mure skul­le gøre det ud for uds­lyng­nings­ska­der. 

Det er vores påstand, at dis­se flypro­fil-åbnin­ger blev frem­bragt med ret­te­de spræng­lad­nin­ger, der var anbragt på inder­si­den af mure­nes stål­pro­fi­ler. Prin­cip­pet i en sådan lad­ning frem­går af illu­stra­tio­nen her:


1. Deto­na­tor, 2. Lad­ning, 3. Hul metal­keg­le af en vis tyk­kel­se. Ill.: Inter­net­tet

 

Vi ser tvær­snit­tet af en skæ­re­lad­ning. Læng­den (ind i teg­nin­gen) er nor­malt fra 30 til 100 cm, høj­den fra 10 til 50 cm. Fra ven­stre mod høj­re vises faser­ne fra tæn­ding af deto­na­to­ren til den ende­li­ge kile­form er opstå­et. Når chok­bøl­gen bre­der sig fra top­pen mod bun­den, bli­ver kær­nen på grund af sin vink­le­de form omdan­net til en plas­maki­le i hele mid­ter­pla­nets læng­de. Kilens hastig­hed er super­so­nisk og tem­pe­ra­tu­ren man­ge tusin­de °C.

Ret­te­de lad­nin­ger fin­des kort for­talt i to udga­ver, strå­le­lad­nin­ger og skæ­re­lad­nin­ger. Med en strå­le­lad­ning opstår en plas­ma­strå­le med cir­kel­rundt tvær­snit; den efter­la­der en cir­ku­lær åbning i alt, hvad den ram­mer. Med en sprængskæ­re­lad­ning opstår en plas­maki­le, der til­sva­ren­de skæ­rer og smel­ter gen­nem alt; den efter­la­der et snit som en skæ­re­bræn­der. Meget kraf­ti­ge stål­pro­fi­ler kan på et split­se­kund skæ­res igen­nem på tværs uden i øvrigt at defor­me­res næv­ne­vær­digt.

Med skæ­re­lad­nin­ger vil­le stål­pro­fi­ler­ne i væg­ge­ne ikke bli­ve bøjet udad, selv om lad­nin­gen var pla­ce­ret på inder­si­den — og ellers kun­ne den pla­ce­res på en af sider­ne. Ved en hur­tig bereg­ning skøn­ner vi, at der har været 2,50–2,60 m mel­lem fast gul­vet til det faste loft på hver eta­ge.


Det kend­te bil­le­de af åbnin­gen i Nordtår­net (fra FEMA-rap­por­ten). Det er ledsa­get af tek­sten: “Zone of aircraft impa­ct on the north face of WTC 1.”

 

Vi har frem­hæ­vet eta­ge­ad­skil­lel­ser­ne (de blå­li­ge bånd på tværs) for at vise, at på eta­ger­ne 95, 96 og 97 blev en del af adskil­lel­sen sprængt bort.


De gule linjer føl­ger kan­ter­ne af de afskår­ne stå­l­b­jæl­ker.
De røde linjer på næste bil­le­de mar­ke­rer, hvor det vil­le være nød­ven­digt at pla­ce­re skæ­re- og tryklad­nin­ger­ne langs gul­vet og lof­tet på eta­ger­ne 94–99 for at spræn­ge den­ne åbning.
Ill.: O​-​D​-​I​-​N​.org

 


De ikke mar­ke­re­de områ­der, især “trap­pen” i bil­le­dets neder­ste ven­stre kva­drant, repræ­sen­te­rer afskal­ning af alu­mi­ni­ums­be­klæd­nin­gen, der efter at være skå­ret over på tværs blev revet væk i sam­lin­gen, der føl­ger eta­ge­ad­skil­lel­sen. Det ske­te, da væsken eks­plo­de­re­de og skab­te et enormt tryk og en ild­kug­le ud gen­nem åbnin­gen.
Ill.: O​-​D​-​I​-​N​.org

 

Mens vi var ved at teg­ne, hvor lad­nin­ger­ne skul­le anbrin­ges, blev vi opmærk­som­me på, at det “fly”, der skul­le have skå­ret sig gen­nem nord­væg­gen må have haft vin­ger med stør­re posi­tiv v-form end en Boing 767–200ER, nem­lig 13–14 gra­der mod Boings ca. 5–6 gra­der. Vin­ger­nes v-form, i det­te til­fæl­de posi­tiv, for­di vin­ge­spid­ser­ne er høje­re oppe end vin­gero­den, må ikke for­veks­les med de to vin­gers ind­byr­des pil­form. Selv for en hårdt bela­stet Boing 767–200ER vil v-for­men ikke ændre sig ret meget for vin­gen som hel­hed. Belast­nin­gen vil pri­mært få vin­gens yder­ste halv­del til at krum­me en smu­le opad. Men åbnin­gen i Nordtår­net har ingen krum­me linjer.


Under­kan­ter­ne af det gule felt viser de gen­nem­gå­en­de ret­nin­ger, der blev sprængt ud i væg­gen for at give ind­tryk af en v-for­met flyvin­ge. Men vink­len pas­ser ikke.
Ill.: O​-​D​-​I​-​N​.org

 

Se selv her:


Hvis høj­re vin­ge fra et Boing 767–200ER pas­sa­ger­fly pas­ser med snit­tet i væg­gen (rød sil­hu­et), så pas­ser ven­stre vin­ge ikke, og vice ver­sa (blå sil­hu­et).
Den ven­stre “vin­ge” har hel­dig­vis for den­ne under­sø­gel­se efter­ladt en ret præ­cis smal åbning, og hvis vin­gen fra en Boing 767–200ER skal pas­se i den åbning, vil der ikke fin­des en kor­re­spon­de­ren­de åbning til den høj­re vin­ge. Vink­ler­ne pas­ser ikke. Ska­der­ne på de lod­ret­te kolon­ner pas­ser ikke til det fly, der påstås at have for­voldt dem. Ærger­ligt … efter alt det besvær.
Ill.: O​-​D​-​I​-​N​.org

 


Sådan ser v-for­men ud i én af de com­pu­te­rani­ma­tio­ner, der er frem­stil­let for at under­støt­te den offi­ci­el­le rap­port. Her er vink­len mel­lem de frem­brag­te åbnin­ger rig­tig og der­for meget for­skel­lig fra vink­len i den vir­ke­li­ge åbning. Bemærk at man­ge fle­re stå­l­b­jæl­ker er bøjet, som de vil­le være, hvis et pans­ret fly­ven­de objekt, frem­stil­let i et super­hårdt mate­ri­a­le med evnen til at pene­tre­re kon­struk­tions­stål og med super­so­nisk fart vir­ke­lig hav­de ramt Nordtår­net. Vi må skuf­fe med, at den slags egen­ska­ber ikke eksi­ste­rer for noget kendt pas­sa­ger­fly.
Foto: Inter­net­tet

 

På alle vores kopi­er af “indslag­såb­nin­gen” i Nordtår­net står en kvin­de og støt­ter sig til en af kolon­ner­ne. Hun blev sene­re iden­ti­fi­ce­ret som Mrs. Edna Cin­tron. Over­ra­sken­de nok blev ingen und­sat fra siden af tår­ne­ne, og hun omkom sene­st, da tår­net blev demo­le­ret. Men hun demon­stre­re­de for alver­den med sin til­ste­de­væ­rel­se i åbnin­gen kort for­in­den, at der ikke var spe­ci­elt varmt på eta­ge 94, efter at væsker­ne var brændt ud. På bil­le­det med den gule figur ses hun 5 kolon­ner tv. for figu­rens mid­ter­ste spids.


Her er en anden opta­gel­se, hvor Mrs. Edna Cin­tron tyde­ligt ses. De nær­me­ste kolon­ner i ven­stre del af faca­den bøjer ikke indad, men til siden, hvil­ket er effek­ten af ensi­di­ge model­le­ren­de sprængskæ­re­lad­nin­ger. De man­ge lige snit i for­skel­lig høj­de – ikke nød­ven­dig­vis vin­kel­ret på kolon­ner­ne – er skæ­re­lad­nin­ger­nes tyde­li­ge aftryk.
Foto: Inter­net­tet

 

Vid­ner, der boe­de tæt på Wor­ld Tra­de Cen­ter, har for­kla­ret, at i peri­o­den op til den 11. sep­tem­ber 2001 kun­ne de obser­ve­re nat­li­ge besø­gen­de, der ankom i ano­ny­me biler omkring kl. 3, når tår­ne­ne var tom­me og afluk­ke­de og områ­dets bebo­e­re for­mode­des at sove. De besø­gen­de var væk igen, inden de før­ste mor­gen­du­e­li­ge mød­te i cen­tret.

En opgra­de­ring af brand­be­skyt­tel­sen i tår­ne­ne blev udført mel­lem 1999 og 2000. Den fore­gik på eta­ger­ne 92–100 samt 102 i Nordtår­net og på eta­ger­ne 77–78, 88–89, 92 og 96–97 i Sydtår­net. Vi min­der om, at de sene­re angreb­ne eta­ger i Sydtår­net var 77–85 og i Nordtår­net 93–99. Mistan­ken er natur­lig­vis, at mor­de­rens spe­ci­a­li­ster alle­re­de på det tids­punkt pla­ce­re­de spræng­lad­nin­ger inde i de hule stå­l­ko­lon­ner og pla­stre­de åbnin­ger­ne til med den brand­hæm­men­de belæg­ning, som typisk vil­le være gen­stand for opgra­de­rin­gen. Man kun­ne sene­re deto­ne­re lad­nin­ger­ne, når man vid­ste, hvor de var pla­ce­ret.

Den 18. august 2001 røm­me­de en grup­pe bestå­en­de af fire instal­la­tions-kunst­ne­re under nav­net Gelat­in* Nordtår­nets 91. eta­ge, hvor de hav­de dis­po­ne­ret over et antal rum gen­nem det meste af et år. Enog­halv­fem­s­indsty­ven­de eta­ge lig­ger kun to eta­ger under det niveau, der 3 uger sene­re blev sat i brand ved en eks­plo­sion. Kunst­ner­nes pro­jekt gik offi­ci­elt ud på at kre­e­re en “ille­gal” instal­la­tion, “The B-thing”**.
The Lower Man­hat­tan Cul­tu­ral Coun­cil hav­de sik­ret grup­pen arbejds­ro i det­te “stu­die” i Nordtår­net. Council’et gjor­de sig i øvrigt bemær­ket med støt­te til et bety­de­ligt antal isra­el­ske kunst­stu­de­ren­de. Der kan imid­ler­tid være tale om almin­de­lig favo­ri­se­ring, som er helt nor­malt for jødi­ske for­sam­lin­ger i det vært­sland, hvor de har ophold.
Her var alt­så en kunst­ner­grup­pe med mid­ler (eller for­bin­del­ser) til at beta­le hus­le­je i over ½ år i et af ver­dens dyre­ste han­dels­cen­tre, eller bli­ve begun­sti­get med et gra­tis udlån. Offi­ci­elt blev grup­pen sponso­re­ret af to gal­le­ri­er i Wien, der ikke over­ra­sken­de var jødisk eje­de (Mos­sad fører sig ger­ne frem i skik­kel­se af “kunst­stu­de­ren­de”).
Under arbej­det med “instal­la­tio­nen” fjer­ne­de grup­pen et af vin­du­er­ne, angi­ve­ligt for at opsæt­te en udven­dig bal­kon! De ønske­de ikke at præ­sen­te­re vær­ket for offent­lig­he­den end­nu, da det åben­bart skul­le udtryk­kes i bil­le­der, måske eks­klu­sivt for Wien. Det blev angi­ve­ligt foto­gra­fe­ret fra en heli­kop­ter. Gelat­in udgav sene­re en sær­præ­get bog med en del skit­ser fra tår­net – og dår­li­ge bil­le­der af bal­ko­nen ude­fra. Bogen lig­ner et sju­sket ali­bi for at udgi­ve sig for kunst­ne­re.

Her er en video med John Fri­end, der fører os igen­nem bogen. Og her en anden video om kunst­ner­grup­pen Gelatin’s til­ste­de­væ­rel­se i Nordtår­net.

Mistan­ken er natur­lig­vis, at de indi­rek­te arbej­de­de for mor­de­ren og ufor­styr­ret kun­ne rekog­nos­ce­re og bere­de vej­en for de sene­re spræng­nings­eks­per­ters for­be­re­del­ser af Nordtår­net og Sydtår­net under for­skel­li­ge “kunst­fær­di­ge” påskud. For­må­let med at fjer­ne et vin­due kun­ne være at fore­ta­ge en direk­te pej­ling af stå­l­b­jæl­ker­nes kraf­tig­ste fli­ge, dem der ven­der vin­kel­ret på faca­den. Dis­se isra­el­ske agen­ter vil­le kun­ne bore sig igen­nem fra vin­du­es­fat­nin­gen, og hul­let vil­le ikke kun­ne ses, når vin­du­et var mon­te­ret igen. Hvis tyk­kel­sen af dis­se stå­l­fli­ge aftog mod top­pen af skys­kra­ber­ne, vil­le 91. eta­ge være den rig­ti­ge eta­ge at måle på.

*) Nav­net Gelat­in lyder på engelsk som et spræng­stof.
**) The B-thing kan på engelsk lyde som “pryg­lin­gen” eller “afklaps­nin­gen”, spe­ci­elt hvis det udta­les af tysk­ta­len­de.

Vi ved ikke hvem, der har kun­net fær­des i Wor­ld Tra­de Cen­ter om nat­ten, men det må have været folk med for­bin­del­ser­ne i orden. Det nærer mistan­ken om, at der var tale om spe­ci­a­li­ster, der ind­gik i mor­de­rens plan. Under for­ud­sæt­ning af, at en sådan styr­ke har kun­net dis­po­ne­re over et cen­tralt depot i hver af tår­ne­ne i for­hold til eta­ger­ne 94–98 i Nordtår­net og 78–84 i Sydtår­net, og dis­se depo­ter har kun­net sik­res mod åbning ind­til nat­ten til den 11. sep­tem­ber 2001, har opsæt­nin­gen eller dens fær­dig­gø­rel­se og klar­gø­rin­gen af de nød­ven­di­ge spræn­gem­ner været en ukom­pli­ce­ret opga­ve. Den har kun­net gen­nem­fø­res sam­me nat som en vel­for­be­redt mili­tær aktion.

Man skal fore­stil­le sig, at når mate­ri­a­ler­ne først har været til ste­de i et eller fle­re cen­tra­le depo­trum i for­hold til de 5 aktu­el­le eta­ger, og der har fore­lig­get en detal­je­ret plan for opsæt­ning af lad­nin­ger­ne, pla­ce­ring af væske­be­hol­der­ne osv., har fx 12 ruti­ne­re­de per­so­ner i hvert tårn kun­net gen­nem­fø­re appli­ce­rin­gen på få timer. Dvs. man behø­ve­de kun at afspær­re eta­ger­ne under påskud af fx: “Fejl i aircon­di­tio­ne­rin­gen — områ­det er luk­ket til kl. 10″ – fra om mor­ge­nen den 11., når man for­lod tår­net for sid­ste gang. Eller låse­ne til de præ­pa­re­re­de rum blev bare blo­ke­ret, og inden de tid­ligst mød­te kun­ne fin­de ud af hvor­for, blev de opta­get af et langt alvor­li­ge­re pro­blem.

For at opnå den effekt, vi kan obser­ve­re under spræng­nin­ger­ne, skul­le den vir­ke kraf­tigst ud fra sydsi­den af Nordtår­net for at ska­be ind­tryk af bevæ­gel­se fra nord mod syd. Der­for skul­le den bety­de­lig­ste del af brænd­stof­fet tryk­kes ud af sydsi­den på 3 af eta­ger­ne. På inder­si­den skul­le væske­be­hol­der­ne for­sy­nes med tryklad­nin­ger, som vil­le for­stø­ve væsken, og i sam­me øje­blik skul­le den tæn­des, typisk med fos­for, slyn­ges ud ad de for­be­red­te min­dre åbnin­ger på sydsi­den og blæ­se ud gen­nem de tom­me vin­du­esåb­nin­ger. En min­dre del skul­le sky­des ud ad den sto­re indslag­såb­ning, når den opstod i nord­s­i­den. Skæ­re­lad­nin­ger­ne skul­le deto­ne­re en anel­se før brænd­stof­fet (som vi kan se de gør), såle­des at tryk­ket fra den bræn­den­de væske blev sendt ud gen­nem åbnin­ger­ne som ild­kug­ler, der vil­le oms­pæn­de kan­ter­ne i sam­me øje­blik de opstod. Enkel­te mortér­lig­nen­de rør skul­le slyn­ge faste­re bræn­den­de emner langt ud fra byg­nin­gen. Dis­se emner var ikke stør­re fly­de­le, men skul­le sene­re kun­ne for­kla­res som sådan. De rig­ti­ge fly­de­le, 4 i alt (et fly af de nævn­te typer inde­hol­der fle­re mil­li­o­ner for­skel­li­ge dele), blev plan­tet i omgi­vel­ser­ne, eller var alle­re­de pla­ce­ret, og blev efter eks­plo­sio­nen afdæk­ket for at bli­ve opda­get til­fæl­digt.


Tek­sten siger: “Areas of aircraft debris impa­ct.” (ste­der hvor vra­gre­ster fra fly­e­ne ram­te). Kil­de: FEMA

 

Efter eks­plo­sio­nen i Sydtår­net blev der bl.a. fun­det en jet­mo­tor­kær­ne, som angi­ve­ligt skul­le være en vrag­del fra den Boing 767–200ER pas­sa­ger­ud­ga­ve, der var flø­jet ind i tår­net. En tid­li­ge­re pilot i CIA, John Lear (fra 3:40 til 5:40), har for­kla­ret, at den fund­ne motor ikke blev brugt i Boing 767, da den er pro­du­ce­ret af Gene­ral Electric, og Boing anvend­te ude­luk­ken­de Pratt & Whit­ney-moto­rer. “De folk, der plan­te­de moto­ren, tog fejl,” siger han, “og efter­lod en for­kert motor.” Emnet behand­les også på Ren​se​.com Artik­len inde­hol­der bl.a. føl­gen­de (ano­ny­me) udta­lel­se fra en fly- og motorme­ka­ni­ker (over­sæt­tel­se):
Jeg er fly- og motorme­ka­ni­ker i et stør­re luft­fart­s­sel­skab. Jeg ved­li­ge­hol­der 767’ere. Moto­rer­ne [foto­gra­fe­ret på Man­hat­tan] er IKKE fra en 767. Ingen eksi­ste­ren­de 767 bru­ger CFM56’ere. Den er ikke kraf­tig nok til at løf­te en 67’er. DE MOTORER GADEN I NEW YORK FALDT IKKE AF EN 767.

For at ved­li­ge­hol­de bran­den kun­ne der være anbragt olie­be­hol­de­re, der smel­te­de ved den pri­mæ­re brand og send­te bræn­den­de olie nedad i byg­nin­gen. Ter­mit­lad­nin­ger i nær­he­den af byg­nin­gens struk­tu­rel­le knu­de­punk­ter vil­le efter nogen tid bidra­ge til ind­tryk­ket af, at byg­nin­gen blev svæk­ket.
Men stå­l­kon­struk­tio­nen blev på intet tids­punkt i den­ne fase svæk­ket af betyd­ning, ikke før den nuk­lea­re demo­le­ring trans­for­me­re­de alt stof op til ca. 80. eta­ge (300 meter) til hvid­ligt pul­ver. Man skal også læg­ge mær­ke til, at kort efter den ind­le­den­de væske­eks­plo­sion, svandt bran­den bety­de­ligt ind, og hav­de der ude­luk­ken­de været tale om jet­brænd­stof, vil­le den pri­mæ­re brand være gået ud af man­gel på næring, og det vil­le have været muligt at bekæm­pe de min­dre føl­ge­bran­de.

Spræng­nin­gen blev udløst med en eller fle­re elek­tri­ske deto­na­to­rer med ind­byg­ge­de små for­sin­kel­ser og mas­ser af sprængs­nor (tyn­de deto­ne­ren­de pla­sti­cslan­ger), der var truk­ket ud til alle kom­po­nen­ter i opsæt­nin­gen, evt. med trå­d­lø­se sekun­dæ­re udlø­se­re; eller de to tæn­dings­prin­cip­per var arran­ge­ret paral­lelt som ekstra sik­ker­hed. Tæn­din­gen fore­gik via en eller fle­re radiosty­re­de udlø­se­re, der var beskyt­tet, så spræng­nin­gen kun kun­ne udlø­ses med et unikt sig­nal, enten fra en manu­el udlø­ser i Byg­ning 7 eller auto­ma­tisk ved påflyv­nin­gen, hvis “fly­et” i vir­ke­lig­he­den var et mis­sil, og der var indstal­le­ret en mål­søg­nings­a­n­ord­ning (hom­ing devi­ce) mel­lem eks­plo­si­ver­ne.
Det til­sva­ren­de møn­ster blev anvendt ved for­be­re­del­sen af Sydtår­nets påflyv­ning.

Den­ne for­bry­del­se er så forag­te­lig, at det er van­ske­ligt af fin­de ord.
Pri­mært for­di det plan­lag­te hel­ve­de blev udløst, mens der var sage­s­lø­se men­ne­sker i tår­ne­ne. De var dømt til at bræn­de inde, sprin­ge i døden for at und­gå flam­mer­ne eller bli­ve dis­in­te­gre­ret i en super­so­nisk chok­bøl­ge.
For de patri­o­ti­ske ame­ri­ka­ne­re var der tale om en panik­hand­ling, for mor­de­ren var det rea­li­se­rin­gen af et for­sæt­ligt mas­se­mord, men en detal­je i den plan, hvis fore­lø­bi­ge mål var at give omver­de­nen ind­tryk af, at livet i Wor­ld Tra­de Cen­ter og USA gik sin nor­ma­le gang, ind­til “isla­mi­stisk ter­ror” gjor­de sit ind­t­og i Ame­ri­ka. Der­ef­ter vil­le han pro­fi­te­re af de med­føl­gen­de kri­ge og ulyk­ker. Gul­det og grids­k­he­den er hans driv­kraft, og med gul­det, han tje­ner på at myr­de løs på goyim, vil han grund­læg­ge en ny ver­den­sor­den.

Ad. 8, Agenter, der færdedes mellem beslutningstagerne …

Som punkt Ad. 6.

Ad. 9, Et nyhedsbureau i USA til lancering af angrebene på World Trade Center.

Her kan væl­ges ad libi­tum. ABC, CBS, NBC, CNN, FOX m.fl. er alle jødisk eje­de og kon­trol­le­ret. 

Vi gen­gi­ver her et uddrag af Dimi­tri Kha­lezov beskri­vel­se af for­lø­bet i TV-medi­er­ne, fra det før­ste tårn, Nordtår­net, blev ramt af en spek­taku­lær eks­plo­sions­brand højt oppe, hvor­ved der opstod et gaben­de hul i nord­s­i­den.

Bemærk, at vi og Dimi­tri Kha­lesov først men­te, at fly­e­ne i de viste video­er var udtryk for digi­tal mani­pu­la­tion, men i 2017 blev vi klar over, at den­ne anta­gel­se er for­kert, idet hele 53 video­op­ta­gel­ser viser noget, der lig­ner et “fly” nær­me sig tår­ne­ne langs de offi­ci­el­le baner. Så man­ge uaf­hæn­gi­ge opta­gel­ser kun­ne ikke alle have været mani­p­u­le­ret med et så præ­cist resul­tat. I næste afsnit af den­ne gen­nem­gang har vi nær­me­re beskre­vet en under­sø­gel­se, der er i 2016 blev udført af Mr. Richard Hall fra Rich­pla­net. Det er fort­sat givet, at intet fysisk fly ram­te tår­ne­ne eller Pen­ta­gon, og sand­syn­lig­vis blev også tår­ne­ne ramt af et mis­sil, og dis­se mis­si­ler var i stand til at frem­fø­re en pro­jek­tion fore­stil­len­de et Boing pas­sa­ger­fly. Hvor­dan den­ne tek­nik vir­ker, ved vi end­nu ikke, men teo­ri­en for­kla­rer bl.a. de spø­gel­ses­ag­ti­ge fly, som vi kan se for­svin­de ind i tår­ne­ne uden at bli­ve beska­di­get.

***
[…]

Den 11. sep­tem­ber, kl. 8.46 [eks­plo­sio­nen i Nordtår­net]:
Man­ge leden­de øvrig­heds­per­so­ner i USA var sta­dig ikke sik­re på, om det vir­ke­lig var et fly eller noget andet (der hav­de ramt Nordtår­net). Leden­de per­so­ner i Secret Ser­vi­ce og for­sva­ret, som hav­de hørt om eks­plo­sio­nen, inden den aller­før­ste nyheds­rap­por­te­ring fra CNN to minut­ter sene­re, hæld­te umid­del­bart til den anta­gel­se, at det enten var et kryd­ser­mis­sil eller end­da et eller andet jord-til-luft-mis­sil, som ved en fejl hav­de ramt tår­net i Wor­ld Tra­de Cen­ter. — Selv om der ikke umid­del­bart fand­tes video­op­ta­gel­ser til rådig­hed, der kun­ne vise det omtal­te fly, “opda­ge­de” man sam­me aften, at det “hel­dig­vis” var lyk­ke­des to fran­ske kame­ra­mænd at fil­me fly­et, da det nær­me­de sig og ram­te Nordtår­net og udlø­ste en enorm oran­ge ild­kug­le. Tår­net var til­sy­ne­la­den­de ble­vet ramt i en direk­te vin­kel, og ild­kug­len bred­te sig på den mod­sat­te side i for­læn­gel­se af “fly­ve­ret­nin­gen” – sene­re for Sydtår­nets ved­kom­men­de i mod­sat ret­ning, så bran­dens pri­mæ­re for­løb for­stær­ke­de ind­tryk­ket af en fly­ve­ret­ning. Den­ne ene­ste opta­gel­se til rådig­hed, var fra det fran­ske kame­ra­hold, og den blev gen­ta­get fra de for­skel­li­ge TV-kana­ler til langt ud på afte­nen den 11. sep­tem­ber og igen den føl­gen­de dag. De før­ste TV-bil­le­der fra inden man hav­de mod­ta­get den fran­ske film, viste ingen ild­kug­le, idet eks­plo­sio­nen da var over­stå­et. De viste en del sort røg fra et hul, der skul­le fore­stil­le at være skå­ret ud i tår­nets pan­ser­mur af vin­ge­spid­ser­ne og hale­fin­nen på et pas­sa­ger­fly af alu­mi­ni­um.

[…]

Den 11. sep­tem­ber, kl. 8.49:
CNN blev det før­ste stør­re TV-net­værk, der begynd­te at vise opta­gel­ser af WTC-ulyk­ken, idet man hæv­de­de at have ube­kræf­te­de for­ly­den­der om, at et fly den­ne mor­gen var flø­jet ind i et af tår­ne­ne i Wor­ld Tra­de Cen­ter.

Den 11. sep­tem­ber, kl. 8.49:
Majo­ri­te­ten af USA’s top­le­de­re, her­un­der spid­ser fra efter­ret­ning­s­tje­ne­ster­ne, højt­stå­en­de mili­tæ­re og end­da NORAD’s ope­ra­tio­nel­le tje­ne­s­te­gø­ren­de per­so­nel modt­og deres aller­før­ste ind­tryk af WTC-ulyk­ken gen­nem CNN’s nyheds­rap­por­ter. Den alt over­ve­jen­de majo­ri­tet af dem tro­e­de umid­del­bart, at der kun var tale om en ulyk­ke. Uni­ted Air­li­nes modt­og før­ste under­ret­ning om WTC-ulyk­ken via CNN’s TV-nyhe­der.

[…]

Den 11. sep­tem­ber, kl. 9.03 [eks­plo­sio­nen i Sydtår­net, 17 minut­ter efter eks­plo­sio­nen i Nordtår­net]:
CNN Live viste angi­ve­ligt en direk­te opta­gel­se af det andet fly, der nær­me­de sig Sydtår­net og gen­nem­bo­re­de det – fulgt af spek­taku­læ­re oran­ge ild­kug­ler og fly­ven­de vragstyk­ker. I det øver­ste ven­stre hjør­ne af CNN’s skærm­bil­le­de vistes tek­sten “COURTESY WABC”, som bety­der, at video­en ikke var CNN’s egen, men blev stil­let til rådig­hed af andre. Hele bag­grun­den i bil­le­det af Twin Towers var under­ligt ens­far­vet. 
På et bestemt tids­punkt, uden at vi så bil­le­der fra Cour­te­sy WABC, tal­te CNN’s nyheds­vært med sta­tio­nens rap­por­ter på WTC-sce­nen, og pågæl­den­de meld­te til­ba­ge om en enorm eks­plo­sion i Sydtår­net, uden over­ho­ve­det at anty­de, at noget fly skul­le have være invol­ve­ret. Efter at have mod­ta­get den­ne opda­te­ring, udtal­te vær­ten, at måske var det et fly og til­fø­je­de: “lad os ikke spe­ku­le­re”, men holdt sit for­slag åbent ved at gen­ta­ge ordet “måske” yder­li­ge­re to gan­ge. 

Den 11. sep­tem­ber, kl. 9.03 [eks­plo­sio­nen i Sydtår­net]:
Nyheds­vær­ten på Fox News 5 dis­ku­te­re­de med en tid­li­ge­re FBI-agent, hvor­vidt den før­ste “påflyv­ning” kun­ne være en ter­r­or­hand­ling – da i det sam­me den “direk­te” TV-sen­ding (med WABC-log­o­et) – viste det andet fly ram­me tårn nr. 2 og totalt for­svin­de ind i byg­nin­gen, der der­ef­ter eks­plo­de­re­de i en enorm oran­ge ild­kug­le. Trods den omstæn­dig­hed, at bil­le­der­ne angi­ve­ligt blev sendt direk­te, udtal­te nyheds­vær­ten, da han 3 minut­ter sene­re hav­de beslut­tet at repe­te­re sam­me sekvens: “Jeg tro­e­de først, det ske­te … Jeg tro­e­de, at det var en gen­ta­gel­se, men fak­tisk så vi det ske direk­te, måske for 2 minut­ter siden …” Det­te tyder på, at selv Fox News’ på det­te tids­punkt ikke var sik­re på, hvor sekven­sen stam­me­de fra, og først, efter at den var udsendt, fik for­talt, at de hav­de bevid­net en direk­te udsen­del­se. Dis­se såkaldt direk­te bil­le­der blev vist med en ufor­klar­lig for­skyd­ning på 19 sekun­der.


Bil­le­det: For­modet “live” TV-skærm fra Fox News 5 kl. 9.03 (den er 19 sekun­der for­sin­ket i for­hold til sand tid). Fox’ egen nyheds­vært opfat­te­de ikke straks, at det var en direk­te opta­gel­se, og 3 minut­ter sene­re med­del­te han, at han tid­li­ge­re hav­de opfat­tet, at der alle­re­de var tale om en gen­ta­gel­se. Der gik 3 minut­ter før han for­stod, at udsen­del­sen var direk­te.
Foto: The Third Truth about 9/11

 

[…]

Den 11. sep­tem­ber, 9.04:
CBS’ nyheds­vært, der i begyn­del­sen blev flan­ke­ret af nog­le “direk­te” opta­gel­ser af tvil­lin­getår­ne­ne, med det anfly­ven­de 2. fly – præ­cis de sam­me opta­gel­ser, som hav­de til­flydt andre stør­re nyheds­a­gen­tu­rer, hav­de for­pas­set det andet flys “vir­ke­li­ge” kol­li­sion med tår­net, for­di han på tids­punk­tet hav­de inter­viewet en kvin­de, der befandt sig et sted i nær­he­den af WTC. Han beslut­te­de der­for at gen­vi­se for­lø­bet, hvor fly­et nær­me­de sig og kol­li­de­re­de med tår­net. Men den­ne gang benyt­te­de han CBS’s egne opta­gel­ser af sce­nen. Dis­se opta­gel­ser er taget fra et andet stand­punkt og viser tyde­ligt en gigan­tisk oran­ge ild­kug­le, der plud­se­lig væl­ter ud af Sydtår­net, men intet fly. Stu­di­e­vær­ten bekla­ge­de, at han ikke kun­ne se noget fly over­ho­ve­det – og anty­de­de, at det måt­te skyl­des en fejl. Imid­ler­tid oply­ste en kvin­de, som han hav­de inter­viewet [i stu­di­et] at eks­plo­sio­nen blev for­år­sa­get af et fly.
Få minut­ter sene­re beslut­te­de stu­di­e­vær­ten, uden nær­me­re for­kla­ring, at vise den sam­me opta­gel­se igen, og den­ne gang bekræf­te­de han, at han omsi­der “kun­ne se et fly” (til trods for, at der sta­dig intet fly var at se).

[…]


Side 154 i The Third Truth about 9/11.

 

[…]

Den 11. sep­tem­ber, 9.16:
CBS TV viste nye opta­gel­ser af fly­et, der skul­le have ramt Sydtår­net – den­ne gang bevæ­ge­de fly­et sig hen mod kame­ra­et, og man kan tyde­ligt se, at det fore­ta­ger et stejlt dyk, før det for­svin­der bag Sydtår­net. (Sene­re blev den­ne spe­ci­el­le opta­gel­se af 9/11’s efter­for­ske­re døbt “dyk­bom­ber-opta­gel­sen”.) Den til­hø­rer en kate­go­ri af opta­gel­ser, der viser den sam­me “blå­nel­se”, såvel i bag­grun­den som i tår­ne­ne – som vi gen­ser med ram­me nr. 2 i WNYW-seri­en oven­for. En CBS nyheds­vært hav­de flg. kom­men­tar: “nye opta­gel­ser; lidt Hol­lywood-agti­ge, men vir­ke­li­ge”.


Bil­le­det: Nye opta­gel­ser som vist fra CBS 5 kl. 9.16 (ET). På de to bil­led­ram­mer oven­for ses et fly i en tyde­ligt dyk­ken­de kurs, inden det ram­mer sit mål (på andre opta­gel­ser er det­te num­mer 2 flys bane tyde­ligt hori­son­tal et godt styk­ke før det ram­mer Sydtår­net. Det­te fæno­men for­kla­res i næste afsnit af vores arti­kel). Da ild­kug­len fol­de­de sig ud, bemær­ke­de stu­di­e­vær­ten, at det lig­ne­de noget fra Hol­lywood.
Foto: The Third Truth about 9/11

 

[…]
11. sep­tem­ber, kl. 9.22:
CNN’s nyheds­vært gen­tog end­nu en gang, at de [CNN] ikke var i besid­del­se af opta­gel­ser med det 2. fly fra dets kol­li­sion med Sydtår­net [i betyd­nin­gen: CNN var ikke i besid­del­se af egne opta­gel­ser], og så gen­af­spil­le­de de et bånd, der net­op viste fly­et kol­li­de­re med tår­net, men med tek­sten “COURTESY WABC” i øver­ste ven­stre hjør­ne af bil­le­det. Sekven­sen viser et fly, der nær­mer sig tår­net fra bil­le­dets høj­re side og for­svin­der ind i tår­net, og kort efter bry­der de oran­ge ild­kug­ler ud fra tår­nets mod­sat­te side. Ved nor­mal hastig­hed er der ingen tegn på tek­ni­ske anor­ma­li­te­ter i sekven­sen; men afspil­les den ram­me for ram­me, er det meget tyde­ligt, at et par helt sor­te ram­mer til­sy­ne­la­den­de umo­ti­ve­ret fin­des mel­lem det tids­punkt, hvor fly­et for­svin­der ind i tår­net og det tids­punkt, hvor de vel­kend­te oran­ge ild­kug­ler begyn­der at vise sig. Det­te peger for det før­ste klart på digi­tal mani­pu­la­tion, og for det andet på meget kort tid til at fore­ta­ge den­ne mani­pu­la­tion. [Uan­set, om der er udført en digi­tal mani­pu­la­tion, ken­der vi ikke den præ­ci­se anled­ning, idet det efter Mr. Richard Hall’s under­sø­gel­se i 2016 ikke har været nød­ven­digt at til­fø­je et fly. Måske har hen­sig­ten været at skju­le eller til­fø­je andet.] Den, der udfør­te det­te, hav­de åben­bart ikke tid til at kon­trol­le­re sit arbej­de og fjer­ne de sor­te ram­mer. Tids­rum­met mel­lem sand tid og dis­se ram­mer er kal­ku­le­ret til ca. 17 sekun­der, og det bety­der, at de per­so­ner, der udfør­te dis­se mani­pu­la­tio­ner den 11. sep­tem­ber, sand­syn­lig­vis kun hav­de mel­lem 10 og 15 sekun­der til rådig­hed.* Yder­li­ge­re kan det ses, at ordet “Live” på de 4 ram­mer oven­for tyde­lig­vis er med for­skel­lig bag­grund (2 med rød bag­grund og én med blå), for­di dis­se to dele af video­en blev kom­bi­ne­ret i al hast (tid­tag­nin­gen i det neder­ste høj­re hjør­ne ple­jer at skif­te i CNN-opta­gel­ser mel­lem ET, MT, PT etc., men i den 4. ram­me vises “PT” i ste­det for “MT”, men det er ikke så unor­malt for CNN, de skif­ter hele tiden. Ved nor­mal hastig­hed er der min­dre end 1 sekund mel­lem de 4 ram­mer). Det rig­tigt for­nø­je­li­ge ved det­te klip er imid­ler­tid, at to CNN-jour­na­li­ster, der dis­ku­te­re­de nyhe­den for­an den­ne bag­grund, ikke nævn­te ordet “pla­ne” en ene­ste gang. De gen­tog til gen­gæld orde­ne “explo­sion” og “explo­ded” mindst 6 eller 7 gan­ge.


Side 161 i The Third Truth about 9/11.

 

[…]

11. sep­tem­ber, kl. 9.25:
CNN brag­te de før­ste cita­ter fra øvrig­heds­per­so­ner i USA, der hav­de kaldt WTC-begi­ven­he­der­ne en “ter­r­or­hand­ling”. [Bemærk, at der end­nu kun var for­lø­bet 40 minut­ter siden det ind­le­den­de angreb på Nordtår­net.]
***

Det­te fore­gå­en­de uddrag er kun et kort inter­val af Dimi­tri Kha­lezovs omfat­ten­de kro­no­lo­gi­ske over­sigt over en peri­o­de fra 5. sep­tem­ber 2001 til 20. maj 2003 (s. 146–220 i bogen). Dis­se eksemp­ler giver en for­nem­mel­se af, hvor både sin­drig og skrø­be­lig til­slø­rin­gen af 9/11 var. Men den­ne skrø­be­lig­hed vog­tes end­nu i 2017, snart 16 år efter for­bry­del­sen. Den­ne bevogt­ning udfø­res med ver­dens far­lig­ste og mest effek­ti­ve våben:

DET JØDISKE MEDIEMONOPOL !!!

Et meget lidt uaf­hæn­gigt rets­sy­stem hol­der nemt sagsø­ge­re fra døren, hvis de ikke har bevi­ser­ne i orden, og i den­ne sag lig­ger bevis­byr­den helt tyde­ligt hos dem, der anfæg­ter den offi­ci­el­le rap­port om 9/11.

Der har været fle­re pro­mi­nen­te for­kla­rin­ger på 9/11. Især har Judy Wood og Mor­gan Rey­nold med deres obser­va­tio­ner og sun­de spørgs­mål været snub­len­de tæt på løs­nin­gen. Desvær­re var tit­len på deres memor­an­dum uhel­dig, selv om den ikke er for­kert “… Directed Ener­gy Wea­pon (DEW)” fra 2006. Hav­de de bare nøje­des med den, men den ende­li­ge titel blev: “Star Wars Directed Ener­gy Wea­pon (DEW)”. Der­med gjor­de de det for nemt for myn­dig­he­der­ne at afvi­se deres i øvrigt pris­vær­di­ge arbej­de som for­fløj­en fan­ta­si. De hav­de mere ret, end de ane­de; en underjor­disk nuk­lear lad­ning på 150 kilo­ton, der udvik­ler sig asym­me­trisk, er i høj grad et directed ener­gy wea­pon. Men kon­cep­tet faldt dem ikke ind. Det er for ube­gri­be­ligt i sit udgangs­punkt. Kha­lezov hav­de et bety­de­ligt for­spring med sit pro­fes­sio­nel­le for­hånd­skend­skab til instal­la­tio­nen under byg­nin­ger­ne 1, 2 og 7 i Wor­ld Tra­de Cen­ter, helt til­ba­ge fra 80’erne. Man­ge af de ska­der, som Wood og Rey­nold peger på og undrer sig over, er for­kla­ret med Kha­lezovs model.
Selv om de to DEW-tæn­ke­re siden må have fået kend­skab til for­kla­rin­gen om kon­trol­le­re­de nuk­lea­re demo­le­ring­s­lad­nin­ger, har de ikke uddy­bet deres stand­punkt og har måske pro­ble­mer med den men­tale øvel­se, der er nød­ven­dig for at ven­de ret­nin­gen på det­te 9/11 Directed Ener­gy Wea­pon.

I næste afsnit ind­le­der vi med at gen­nem­gå Mr. Richard Hall’s under­sø­gel­se og de muli­ge sce­na­ri­er som føl­ge af den. Der­ef­ter føl­ger en vis­ning af de mest kend­te video­se­kven­ser, der inde­hol­der en “påflyv­ning”. Vi har hen­tet en ver­sion af hver af dem på YouTu­be og angi­ver start­tids­punk­tet, hvis “kol­li­sio­nen” ikke er den ind­le­den­de sce­ne.

Fort­sæt til kapi­tel 3  Retur til kapi­tel 1