Attentatet mod World Trade Center 9/11–2001 er opklaret (nyt kapitel 1 af 3)

Sand Historie

O​-​D​-​I​-​N​.org, Opdateret pr. 11. september 2017.

 

Med den­ne arti­kel brin­ger vi den hidtil bed­ste for­kla­ring på, hvor­for to af ver­dens mest sta­bi­le stål- og beton­kon­struk­tio­ner, skys­kra­ber­ne Twin Towers, juvel­er­ne i Wor­ld Tra­de Cen­ter på Man­hat­tan i USA frem til 2001, efter en kortva­rig, begræn­set brand, bog­sta­ve­ligt talt for­puf­fe­de i en sky af grå­hvidt pul­ver.

Hvad  blev der af stå­let, beto­nen, glas­set, ele­va­to­rer­ne, tæp­per­ne, inven­ta­ret, per­so­ner­ne og måske to pas­sa­ger­fly?
Da stø­vet let­te­de over den inva­li­de­re­de sky­li­ne rage­de ruin­bun­ken efter hver af de 415–417 meter høje tår­ne højst 35 meter op i luf­ten. Mær­ke­ligt nok inter­es­se­re­de medi­er­ne sig kun over­fla­disk for det fak­tum, at ud af tår­ne­nes sam­le­de mas­se på 1.000.000 tons mang­le­de omkring 80 pro­cent!
Krigs­be­skyld­nin­ger­ne mod den isla­mi­ske ver­den beslag­lag­de god­tro­en­de men­ne­skers opmærk­som­hed og fra­tog dem evnen til at undres.

På basis af Dimi­tri Kha­lezovs bog The Third Truth about 9/11 brin­ger vi hans svar på det­te nu 16 år gam­le myste­ri­um: Hvad ske­te der 9/11?
Hans svar og resul­ta­ter­ne af anden pri­vat efter­forsk­ning siden 2001 har med­ført, at myste­ri­et i 2017 er langt min­dre. Men der er sta­dig ufor­kla­re­de sider af det, vi har kun­net iagt­ta­ge på grund­lag af fore­lig­gen­de mate­ri­a­le på Inter­net­tet.

I dag, hvor den­ne revi­de­re­de udga­ve af vores oprin­de­li­ge arti­kel fra 2014 udgi­ves, er det præ­cis 16 år siden, at det­te århund­re­des før­ste ver­den­s­oms­pæn­den­de bed­rag udspil­le­de sig. Desvær­re er løg­ne­ne og til­slø­rin­ger­ne fra offi­ci­el­le kil­der sta­dig de sam­me med hen­syn til, hvem der stod bag angre­bet på Wor­ld Tra­de Cen­ter i New York den 11. sep­tem­ber 2001. Det­te bed­ra­ge­ri ran­ge­rer på høj­de med andre illu­sio­ner fra det for­gang­ne årtu­sin­de, her­un­der især påstan­de­ne om indu­stri­el uds­let­tel­se af jøder under Anden Ver­denskrig, men også histo­ri­en om, at mor­det på præ­si­dent John F. Ken­ne­dy i 1963 var en enkelt mands pri­va­te pro­jekt.

Dis­se løg­ne ved­li­ge­hol­des i des­pe­rat omfang ved hjælp af ver­dens stær­ke­ste våben:
det jødi­ske medi­e­mo­nopol.

Løg­nen om 9/11 beskyt­tes af en bestemt grund af USA’s myn­dig­he­der i form af “den før­ste sand­hed”, den for ple­be­jer­ne, der er for tro­skyl­di­ge til at ane uråd. Det har i de sene­ste 16 år kostet tusin­der af dem livet. Det for­kla­rer vi sene­re. “Den anden sand­hed” er for patri­ci­er­ne, der hjæl­pes lidt på vej med nog­le antyd­nin­ger og der­ef­ter for­mu­le­rer en løs­ning til eget brug; men sta­dig abso­lut for­kert.

Den tre­die sand­hed” er sel­ve sand­he­den! i al sin over­be­vi­sen­de enkel­hed.

Den ken­des og for­tæl­les af os bar­ba­rer, som ikke er god­tro­en­de og ikke hol­der mund.

Det var ikke Osama bin Laden og Al-Qae­da eller den ame­ri­kan­ske rege­ring, der stod bag atten­ta­tet mod Wor­ld Tra­de Cen­ter i New York. Det var en ver­den­s­oms­pæn­den­de over­ve­jen­de jødisk sekt, der domi­ne­rer CIA, Mos­sad m.fl. ame­ri­kan­ske og ikke-ame­ri­kan­ske orga­ni­sa­tio­ner og myn­dig­he­der i sek­tens stræ­ben mod en NWO.

Hvis du er et sand­heds­sø­gen­de men­ne­ske, må du være med til at afslø­re det­te før­ste sto­re bed­rag i inde­væ­ren­de årtu­sin­de. Vi, der er gået fri af hjer­ne­va­sken, må udstil­le løg­nen og dens bag­mænd. Lær sand­he­den her på O​-​D​-​I​-​N​.org og udbred den efter bed­ste evne. Det kræ­ver en smu­le læs­ning og eftertan­ke af dig. Det bed­ste fin­der du her, hvis du vil vide, hvad der vir­ke­lig ske­te den 11. sep­tem­ber 2001.

Læs uden at sprin­ge noget over, ellers mister du vig­ti­ge for­ud­sæt­nin­ger i den over­ord­ne­de frem­stil­ling og argu­men­ta­tion.

Forord af Hugo Ravn

 


John F. Ken­ne­dy. Foto: Inter­net­tet

 

John F. Ken­ne­dy var den mest ind­sigts­ful­de og selv­stæn­di­ge leder, den vest­li­ge ver­den har kun­net møn­stre siden Adolf Hit­ler. Ken­ne­dy respek­te­re­de Hit­ler for de resul­ta­ter han opnå­e­de i Tyskland, inden den jødisk frem­pro­vo­ke­re­de Anden Ver­denskrig opslug­te og øde­lag­de alt, hvad der var anstæn­digt og ordent­ligt.
Beg­ge dis­se ene­stå­en­de stats­mænd hav­de obser­ve­ret, hvil­ken trus­sel det ver­den­s­oms­pæn­den­de kri­mi­nel­le jødi­ske net­værk repræ­sen­te­rer for den vest­li­ge ver­dens leve­vis og kul­tur, og de hav­de beg­ge mod og mands­hjer­te til at tale åbent om pro­ble­met og for­sø­ge at løse det på fre­de­lig vis. 

De fle­ste ved, hvor­dan det gik dem. Spørgs­må­let er, om det hvi­de Euro­pa, som de hen­vend­te sig til, skal fin­de sig i jøder­nes myr­de­ri­er, eller vi kan mobi­li­se­re det nød­ven­di­ge mod og sam­men­hold til at tage kam­pen op – sta­dig for at opnå en fre­de­lig poli­tisk løs­ning til trods for jøder­nes fana­tis­me.

De bed­ste blandt goyim skal du dræ­be,” lyder til­skyn­del­sen i Tal­m­ud, jøder­nes bety­de­lig­ste lære­bog! (goyim bety­der ikke-jøder).

Kennedy opfordrede nationen til at stå sammen mod jødevældet i USA

Uddrag af Ken­ne­dys tale til ame­ri­kan­ske pres­se­folk og natio­nen om hem­me­li­ge sel­ska­ber og lands­ska­de­li­ge medi­er – kort før han blev myr­det i Dal­las, Texas, i 1963 – har vi over­sat her:

Sel­ve ordet hem­me­lig­hol­delse er fra­stø­de­n­de i et frit og åbent sam­fund, og vi er som folk arve­ligt og histo­risk kon­fron­te­ret med hem­me­li­ge sam­fund, hem­me­li­ge loy­a­li­tets­af­gi­vel­ser og hem­me­li­ge pro­ces­for­løb. … Vi står overalt i ver­den over for en mono­li­tisk og hæm­nings­løs kon­spira­tion, der pri­mært base­rer sig på skjul­te mid­ler til udbre­del­sen af dens ind­fly­del­ses­sfæ­re, på infil­tra­tion i ste­det for frem­træ­den, på under­gra­ven­de virk­som­hed i ste­det for frie valg, på inti­mi­de­ring i ste­det for fri vil­je. Det er et system, der har rek­rut­te­ret umå­de­li­ge men­ne­ske­li­ge og mate­ri­el­le res­sour­cer i opbyg­nin­gen af et fin­ma­sket net, en højst effek­tiv maski­ne, der kom­bi­ne­rer mili­tæ­re, diplo­ma­ti­ske, efter­ret­nings­mæs­si­ge, øko­no­mi­ske, viden­ska­be­li­ge og poli­ti­ske ope­ra­tio­ner. Dens pla­ner er for­dæk­te – ikke offent­li­ge, dens fejl­ta­gel­ser bli­ver begra­vet – ikke bragt som over­skrif­ter, dens mod­stan­de­re brin­ges til tavs­hed – bli­ver ikke hørt; intet for­brug anfæg­tes, intet ryg­te tryk­kes, ingen hem­me­lig­hed afslø­res. … Der­for afgjor­de den athen­ske lov­gi­ver, Solon, at det var en for­bry­del­se for enhver bor­ger at afstå fra at ytre sin mening. Jeg beder om jeres hjælp til den­ne enor­me opga­ve at infor­me­re og enga­ge­re det ame­ri­kan­ske folk. Jeg har til­lid til, at med jeres hjælp, kan men­ne­sker bli­ve, hvad de er født til at være: frie og uaf­hæn­gi­ge.”

(Se den ori­gi­na­le tekst nederst på siden. Når du har afslut­tet nær­væ­ren­de arti­kel, er vores artik­ler om, hvor­for og hvor­dan J. F. Ken­ne­dy blev myr­det af jøder­ne i USA til­sva­ren­de inter­es­san­te og over­be­vi­sen­de.)

Hvad har et bestemt netværks hang til mord, intimidering, konspiration og hem­me­lig­hol­delse at gøre med angrebet på World Trade Center?

Sva­ret er: Det ver­den­s­oms­pæn­den­de kri­mi­nel­le jødi­ske net­værk har ALT med den­ne for­bry­del­se at gøre. Det vil frem­gå af den­ne arti­kel og dens kil­der.

Et man­tra i tidens USA lyder:

I can­not tell you about evi­den­ce that has been gat­he­red. It is clas­si­fied infor­ma­tion.
I can­not tell you about evi­den­ce that has been gat­he­red. It is clas­si­fied infor­ma­tion.
I can­not tell you about evi­den­ce that has been gat­he­red. It is clas­si­fied infor­ma­tion.

Når befolk­nin­gen evin­de­ligt mødes af hem­me­lig­hol­delse, for­ti­el­ser og løg­n­ag­ti­ge for­kla­rin­ger fra de men­ne­sker, der er sat til at rege­re natio­nen, opstår en mag­tes­løs­hed og en længsel efter sand­he­den. Den til­stand fører til kon­spira­tio­ner, og der har ver­se­ret man­ge af slagsen om angre­bet på Wor­ld Tra­de Cen­ter den 11. sep­tem­ber 2001 (kaldt “9/11″), især i USA selv­føl­ge­lig, og ikke mindst for­di, den offi­ci­el­le rap­port har vist sig at være én stor bort­for­kla­ring. Magt­ha­ver­ne har beslut­tet dens fuld­kom­men­hed, men når befolk­nin­gen opda­ger, at der fin­des én sand­hed for magt­ha­ver­ne og en anden for fol­ket, ønsker de mest selv­stæn­digt tæn­ken­de at ken­de dem beg­ge.
Blandt de man­ge ver­se­ren­de teo­ri­er om 9/11 er en stor del af dem plan­tet. Der fin­des desvær­re men­ne­sker med histo­ri­ske grun­de til at under­tryk­ke sand­he­den, og der er søsat man­ge gro­te­ske kon­spira­tio­ner, som er med til at for­plum­re bil­le­det. “Vi spil­ler med på beg­ge sider,” er erken­del­sen af en af jøder­nes stra­te­gi­er, og den siger alt om per­fi­di­te­ten i de kred­se, hvor sand­he­den altid har været en fjen­de.

Den sundt ana­ly­se­ren­de for­kla­ring, som vi giver en fors­mag på med den­ne arti­kel, ram­mer efter vores vur­de­ring hove­d­et på søm­met om 9/11. Nær­me­re den abso­lut­te sand­hed kom­mer sand­heds­sø­gen­de men­ne­sker næp­pe i for­hold til det­te mas­se­mord, der koste­de næsten 3.000 men­ne­sker livet. Der var natur­lig­vis et seg­ment af men­ne­ske­he­den, der gik fri, som altid går fri, og som ken­der de fle­ste detal­jer om 9/11, og det er for­bry­de­re af deres for­mat, det er nød­ven­digt at gøre op med.

Den føl­gen­de for­kla­ring får hele tiden fle­re til­hæn­ge­re, selv i aka­de­mi­ske kred­se. Dér har man af grun­de, som er far­li­ge for os alle, her­sket en uskøn afven­ten­de til­ba­ge­hol­den­hed i det meste af ti år. Modet har i høj grad svig­tet hos dem, der kun­ne gøre en for­skel i den offent­li­ge debat. Der er desvær­re for man­ge eksemp­ler på, at afvi­gel­ser fra den offi­ci­el­le kon­sensus har med­ført opsi­gel­ser fra uni­ver­si­te­ter­ne. Det er også i kri­mi­nelt omfang sket i Danmark.

Den føl­gen­de over­be­vi­sen­de for­kla­ring skyl­des rus­se­ren Dimi­tri Kha­lezov, der i 80’erne var leden­de offi­cer i en sov­je­tisk efter­ret­nings­af­de­ling (der på engelsk vil­le hed­de) Spe­ci­al Con­trol Ser­vi­ce of the 12th Chief Directo­ra­te of the Defen­se Mini­s­try. Det var en afde­ling, hvor man bl.a. ind­sam­le­de data fra over­våg­ning af ato­mart mate­ri­a­le inden for USSR og i ver­den ude omkring. Med Kha­lezovs egne ord bevid­ner han blot, hvad han ved. I 2010 hav­de han i bog­form ende­ligt for­mu­le­ret sin for­kla­ring på, hvad der vir­ke­lig fore­gik under 9/11. Bogens titel er The third truth about 9/11 (Den tred­je sand­hed om 9/11). Det er den­ne ver­sion fra 4. juli 2013, vi hen­vi­ser til i det føl­gen­de.


For­fat­ter til
The Third Truth about 9/11.

 

Vores lang­sig­te­de mål her på O​-​D​-​I​-​N​.org med at brin­ge Dimi­tri Kha­lezovs for­kla­ring og ankla­ge er ønsket om, at sand­he­den om 9/11 en dag vil ska­be et så uom­gæn­ge­ligt fol­ke­ligt pres, at et for­hå­bent­ligt end­nu eksi­ste­ren­de anstæn­digt USA bli­ver nødt til at stil­le de ansvar­li­ge for ret­ten og straf­fe dem for deres med­vir­ken. Imid­ler­tid kan vi fryg­te, at anstæn­di­ge men­ne­sker aldrig mere vil kom­me til orde eller magt i USA.

Her brin­ger vi Dimi­tri Kha­lezovs bevid­nel­se i en dansk resu­me­ren­de men abso­lut loy­al udga­ve. Vi opfor­drer alle, der søger sand­he­den, til at læse The third truth about 9/11 (ca. 1.000 sider på engelsk i A4-for­mat), som kan hen­tes fra lin­ket sidst i den­ne arti­kel. Vi til­stræ­ber at have den nye­ste ver­sion lig­gen­de. Vi har betalt for vores kopi og vi har kon­trol­le­ret den check­sum­mer.
Vi opfor­drer læse­ren til at gøre det sam­me. Kha­lezovs tek­ster, hjem­mesi­der og video­er på Inter­net­tet er kon­stant under angreb, så det er nød­ven­digt at kon­trol­le­re, at tek­ster­ne er de ori­gi­na­le. Frem­gangs­må­den for­kla­res til sidst. Ende­lig er det op til læser­ne selv at hono­re­re for­fat­te­ren efter hans for­slag [2].

Det skal med her, at i for­skel­li­ge spørgs­mål udvik­ler vi her på redak­tio­nen vores egen mere detal­je­re­de for­kla­ring, men uden at kon­fron­te­re hoved­linjer­ne i Kha­lezovs opfat­tel­se af det ske­te. Det er også os, der kal­der ger­nings­man­den for en mor­der. Beteg­nel­sen er mønt­et på det skyl­di­ge kol­lek­tiv af jødi­ske loge­brød­re, der hær­ger, pri­mært den vest­li­ge euro­pæ­i­ske ver­den, hvis histo­rie, intel­lek­tu­el­le ejen­dom og fysi­ske vær­di­er grad­vist over­ta­ges gen­nem jøder­nes para­si­ti­ske livs­form i vært­slan­de­ne.

— Hugo Ravn

Officielle facts om tvillingetårnene i World Trade Center

 


Tvil­lin­getår­ne­ne var en karak­te­ri­stisk og pro­mi­nent del af New Yor­ks sky­li­ne.
Foto: Inter­net­tet

 

Twin Towers var sum­men af Nordtår­net og Sydtår­net, hen­holds­vis WTC byg­ning 1 og 2. Tvil­lin­getår­ne­ne udgjor­de ind­til angre­bet den 11. sep­tem­ber 2001 en cen­tral og iøj­ne­fal­den­de del af kom­plek­set Wor­ld Tra­de Cen­ter på Man­hat­tan i New York. Byg­ning 1 var 417 meter høj, byg­ning 2 — 415 meter, hver byg­ning hav­de 110 eta­ger. Fra Nordtår­net stak yder­li­ge­re en 110 meter høj radio- og Tv-mast op fra top­pen. Tår­ne­ne blev desig­net af den japansk-ame­ri­kan­ske arki­tekt Minoru Yama­saki og blev opført i peri­o­den 1966–73. 
WTC-kom­plek­sets Byg­ning 7, The Salo­mon Buil­ding, var et 47-eta­gers højhus med tra­pez-for­met tvær­snit lidt nord for tår­ne­ne. Fæl­les for de tre byg­nin­ger var, at den overjor­di­ske del af kon­struk­tio­ner­ne helt over­ve­jen­de bestod af stål, ca. 100.000 tons i hvert tårn.


Ill.: Inter­net­tet

 

Om lidt føl­ger en kort beskri­vel­se af det offi­ci­el­le hæn­del­ses­for­løb ved angre­bet på Wor­ld Tra­de Cen­ter og Pen­ta­gon i løbet af tirs­da­gen den 11. sep­tem­ber 2001.
Der­med anfæg­ter vi ind­til vide­re ikke de ame­ri­kan­ske myn­dig­he­ders offi­ci­el­le udlæg­ning fra 2004 i “The 9/11 Com­mis­sion Report”. Den­ne rap­port er end­nu i 2017 uæn­dret i for­hold til, hvad kom­mis­sion i 2004 men­te der var sket, og hvad moti­vet men­tes at have været. Kom­mis­sio­nens rap­port er mere et poli­tisk mani­fest end en sand­fær­dig under­sø­gel­se og rap­por­te­ring om angre­bet på Wor­ld Tra­de Cen­ter og Pen­ta­gon. Den kan læses via lin­ket neden­for. Bemærk fx på side 579, punk­tet “12 What to do? A Glo­bal Stra­te­gy”, der viser, at neokon­ser­va­tiv tænk­ning alle­re­de var intro­du­ce­ret som en kon­se­kvens af for­bry­del­sen. Bogen præ­sen­te­res på Wikipe­dia med føl­gen­de tri­but: “Nomi­ne­ring: Natio­nal Book Award for Non­fi­ction” (hvis nogen skul­le kom­me i tvivl). Rap­por­ten er i et og alt et bestil­lings­ar­bej­de fra myn­dig­he­der, der har gjort alt for at til­slø­re sand­he­den og fort­sæt­ter med at gøre det. Sagen har fået sam­me ten­den­tiø­se behand­ling som det bruta­le mord på John F. Ken­ne­dy i 1963, og efter vores over­be­vis­ning er mor­de­ren den sam­me.

The 9/11 Com­mis­sion Report (skal læses i Ado­be Acro­bat Rea­der, der frit kan hen­tes via lin­ket).

Her føl­ger den hidtil mest sam­men­hæn­gen­de for­kla­ring på, hvad der ske­te før, under og efter den 11. sep­tem­ber 2001, og vi beskri­ver nog­le af kon­se­kven­ser­ne af for­bry­del­sen. Den­ne afslø­ring er ikke fra i går; den har været til­gæn­ge­lig for offent­lig­he­den siden 2010, men har ikke nydt stør­re opmærk­som­hed i USA. Årsa­gen er ikke kun, at main­stream­me­di­er­ne er jødisk kon­trol­le­re­de, men at ame­ri­ka­ner­ne i almin­de­lig­hed har utro­ligt van­ske­ligt ved at for­li­ge sig med, at for­sva­ret af natio­nen kun­ne sæt­tes ud af spil­let af en min­dre grup­pe af kri­mi­nel­le. Det bety­der, at vi aldrig hører sand­he­den fra medi­er og de efter­for­ske­re i USA, der er kom­met tæt­test på en for­kla­ring har sta­dig sto­re pro­ble­mer med at erken­de vir­ke­lig­he­den og har for­søgt at for­kla­re sig væk fra den nuk­lea­re vir­ke­lig­hed.

I Danmark er den offent­li­ge mening totalt i hæn­der­ne på jøder­ne, og meget få pri­va­te har for­må­et at distan­ce­re sig fra hjer­ne­va­sken og sæt­te sig grun­digt ind i for­ud­sæt­nin­ger­ne og begi­ven­he­der­ne på grund­lag af egne obser­va­tio­ner og kon­klu­sio­ner. Vores beskri­vel­se af for­bry­del­sen 9/11 byg­ger i høj grad på pri­va­te under­sø­gel­ser og samvit­tig­heds­vid­ners beret­nin­ger. Her taler vi pri­mært om en tid­li­ge­re sov­je­tisk efter­ret­nings­of­fi­cer Dimi­tri Kha­lezov, hvis bog The third truth about 9/11 er grund­læg­gen­de læs­ning for enhver, der har ind­set, at en kri­mi­nel jødisk kli­ke med fili­a­ler over hele ver­den har som mål­sæt­ning at begå hen­syns­løs kri­mi­na­li­tet mod den øvri­ge men­ne­ske­hed.
Dimi­tri Kha­lezovs bog er på engelsk og fin­des kun som e-bog læse­lig i PDF-Rea­der. For­fat­te­ren opfor­drer alle til at kopi­e­re den og dele den med andre. Vi lin­ker sene­re til den nye­ste udga­ve fra  4. juli 2013! – Vi har også lyt­tet til den tid­li­ge­re CIA-agent Sus­an Lin­dau­er og hen­des vid­nes­byrd. På video for­tæl­ler hun om sin tid som koor­di­na­tor mel­lem CIA og Irak, ind­til hun faldt i unå­de og blev fri­heds­be­rø­vet i fem år uden rets­sag, på nip­pet til at bli­ve kemisk lobo­to­me­ret. Hen­des anhol­del­se og fængs­ling ske­te i med­før af “Patri­ots Act”, der giver myn­dig­he­der­ne i USA sær­li­ge befø­jel­ser over for per­so­ner, der mistæn­kes for ter­r­o­ris­me. Vi lin­ker til hen­des video sidst i artik­len.

På Inter­net­tet fin­des en guld­gru­be af vel­men­te part­sind­læg om 9/11 med vidt for­skel­li­ge udlæg­nin­ger af moti­vet til en af ver­dens mest uhyr­li­ge for­bry­del­ser. På en enkelt for­mid­dag blev næsten 3.000 sage­s­lø­se ame­ri­ka­ne­re myr­det af mor­de­rens mario­net­ter. En bety­de­lig del af mate­ri­a­let på Inter­net­tet er kon­stru­e­ret for at for­vir­re og vild­le­de, og det har i høj grad med­vir­ket for­plum­rin­gen af bil­le­det gen­nem 16 år.
Sand­he­den vil dog sej­re til sidst, og de bed­ste af under­sø­gel­ser­ne er højst brug­ba­re for­søg på at brin­ge sand­he­den for en dag. Vi hen­vi­ser løben­de til den del, som vi bedøm­mer er kva­li­fi­ce­ret og nyt­tig. Enhver kan med sig selv afgø­re vær­di­en af mate­ri­a­let ved at kryds­re­fe­re­re hoved­linjer­ne. Man kan fx fin­de en del bil­led­do­ku­men­ta­tion, der udmær­ker sig ved at være uko­or­di­ne­ret i mod­sæt­ning til jødi­ske TV-sta­tio­ners repe­te­ren­de indok­tri­ne­ring med histo­ri­en om, at det var isla­mi­ske gid­sel­ta­ge­re, der angreb Wor­ld Tra­de Cen­ter.

Tirsdag formiddag den 11. september 2001 indtraf følgende på Manhattan

Kl. 08:46:30 blev Nordtår­net i byg­nings­kom­plek­set Wor­ld Tra­de Cen­ter (Byg­ning 1) angi­ve­ligt ramt på nord­væg­gen gen­nem eta­ger­ne 93–99 (pri­mært 94–98) af et Boing 767–200ER pas­sa­ger­fly. Der opstod øje­blik­ke­ligt en eks­plo­sions­brand i høj­de med de nævn­te eta­ger, og da ilden stil­ne­de af, kun­ne man obser­ve­re en stor tak­ket, aflang åbning i nord­væg­gen og nog­le min­dre sekun­dæ­re åbnin­ger i sam­me høj­de i syd­væg­gen.

Kl. 09:02:59 blev Sydtår­net (Byg­ning 2) angi­ve­ligt ramt på syd­væg­gen gen­nem eta­ger­ne 77–85 (pri­mært 78–84) af et lig­nen­de Boing 767–200ER pas­sa­ger­fly. Der opstod igen en eks­plo­sions­brand i høj­de med de nævn­te eta­ger, og da ilden tog af, kun­ne man obser­ve­re en stor tak­ket, aflang og lidt skråt­stil­let åbning i syd­væg­gen og en min­dre men syn­lig åbning i sam­me høj­de i øst­væg­gen samt en min­dre åbning tæt ved det nor­døst­li­ge hjør­ne i nord­væg­gen.

Opsøg bil­le­der­ne på Inter­net­tet; søg fx på YouTu­be med “9/11 atta­ck on wor­ld tra­de cen­ter” og vælg “Bil­le­der”.


Ill. fra FEMA’s rap­port (Fede­ral Emer­gen­cy Mana­ge­ment Agen­cy).

 

Fly­ets for­mode­de indslags­ret­ning på nord­s­i­den af Nordtår­net (WTC 1; tæt på mid­ten og næsten vin­kel­ret på byg­nin­gen. Den nedt­o­ne­de vin­ge anty­der, hvor meget fly­et menes at have kræn­get i ansla­get (ven­stre vin­ge lidt lave­re end høj­re).
Et Boing 767 pas­sa­ger­fly har et vin­ge­fang på 47,57 meter; tvil­lin­getår­ne­ne hav­de kva­dra­tisk tvær­snit med sider på 63,40 meter. Bemærk at kær­nen i Nordtår­net er ori­en­te­ret i øst–vestlig ret­ning.


Ill. fra FEMA’s rap­port.

 

Fly­ets for­mode­de indslags­ret­ning på sydsi­den af Sydtår­net (WTC 2); tæt­te­re på det sydøst­li­ge hjør­ne og i en vin­kel mod øst. Bemærk at kær­nen i Sydtår­net er ori­en­te­ret i nord–sydlig ret­ning

Vin­de­ne over Man­hat­tan blæ­ste det meste af den­ne for­mid­dag svagt fra nord­vest. Der­med kan man ori­en­te­re sig om opta­gel­ser­nes ret­ning ved at iagt­ta­gel­se røg­fa­ner­ne.


Ill.: Inter­net­tet

 

Kl. 09:37:46 blev cen­tret for kri­ge i ver­den, Pen­ta­gon i Was­hin­g­ton, angi­ve­ligt ramt i land­skabs­høj­de af et Boing 757 pas­sa­ger­fly på den vest­vend­te pen­ta­e­der. Der­ved opstod der i den yder­ste mur en næsten cir­ku­lær åbning med en dia­me­ter på 3–4 meter, og der opstod brand i den yder­ste byg­ning. Yder­li­ge­re to byg­nings­ræk­ker ind mod mid­ten af den kon­cen­tri­ske, fem­kan­te­de kon­struk­tion blev gen­nem­brudt. Der frem­kom ikke udstrak­te ska­der på yder­væg­gen, men den (af fle­re årsa­ger) opblus­sen­de brand med­før­te efter ca. 29 minut­ter, at de over­lig­gen­de 3–4 eta­ger i den yder­ste ring­byg­ning faldt sam­men.

Opsøg bil­le­der­ne på Inter­net­tet; søg fx på YouTu­be med “9/11 atta­ck on pen­ta­gon” og vælg “Bil­le­der”.


Ill.: Inter­net­tet

 

Kl. 09:59:00 faldt Sydtår­net sam­men efter at have brændt i 56 minut­ter.

Kl. 10:03:11 styr­te­de angi­ve­ligt et Boing 757 pas­sa­ger­fly ned på en mark i nær­he­den af Shanks­vil­le, Penn­sylva­nia.

Kl. 10:28:00 faldt Nordtår­net sam­men efter at have brændt i 101,5 minut­ter.

Kl. 17:20:33 faldt Byg­ning 7 sam­men uden at være ramt af noget fly, angi­ve­ligt demo­le­ret på klas­sisk vis på grund af svæk­kel­se efter brand­ska­der opstå­et under og efter tvil­lin­getår­ne­nes fald.

De offi­ci­el­le fly­ve­møn­stre for de fire invol­ve­re­de “flights” frem­går af kom­mis­sions­rap­por­tens sider 32 og 33.

Kølige iagttagelser, og et brændende spørgsmål

Ved beg­ge angreb på tår­ne­ne bred­te sig en eks­plo­sions­ag­tig og karak­te­ri­stisk væske­brand van­dret ud fra byg­nin­gen, og der blev slyn­get faca­de­be­klæd­ning (alu­mi­ni­ums­pla­der) og min­dre bræn­den­de objek­ter ud, som straks faldt til jor­den. Efter ret kort tid blev den syn­li­ge ild mere spora­disk, tyde­lig­vis for­di det mest flyg­ti­ge af brænd­stof­fet var brugt op. Der­ef­ter var det domi­ne­ren­de ind­tryk en mas­siv sort røg­ud­vik­ling som fra olie­bran­de inde i byg­nin­gen, i begyn­del­sen i sam­me høj­de som de pri­mæ­re udven­di­ge ska­der, men efter­hån­den også adskil­li­ge eta­ger opef­ter, idet byg­nin­gen vir­ke­de som en skor­sten og hul­ler­ne i mure­ne som træk­ka­na­ler. Der­til kom ind­tryk­ket af et fly­den­de stof, der ved høj tem­pe­ra­tur bred­te sig som glø­de­n­de tun­ger nedad. Men ude­fra viste den ube­rør­te del af tår­ne­ne, såvel som de ram­te eta­ger, ingen tegn på egent­li­ge brand­ska­der – ind­til byg­nin­gen over­ra­sken­de og ufor­klar­ligt styr­te­de sam­men i en gigan­tisk støv­sky.

Det sam­le­de angreb for­vold­te næsten 3.000 men­ne­skers død. Omkring 400 var red­nings- og poli­ti­folk, der for­søg­te at und­sæt­te nød­sted­te. En enkelt jødisk per­son omkom i tår­ne­ne. To andre jødi­ske per­so­ner hæv­des at have været pas­sa­ge­rer i de fly, der ver­se­rer i den offi­ci­el­le for­kla­ring. Men efter­som det, der ram­te Twin Towers og Pen­ta­gon, aldrig er ble­vet iden­ti­fi­ce­ret som et af dis­se fly, svæ­ver påstan­den frit i luf­ten så at sige.

Umid­del­bart under og efter sam­men­styrt­nin­gen af tår­ne­ne blev sto­re dele af Man­hat­tan ind­hyl­let i en vulka­n­ag­tig sky af grå­hvidt støv. Sky­en lig­ne­de et fæno­men, der kan ople­ves ved vulka­nud­brud, hvor såkaldt pyrokla­sti­ske sky­er, eller glø­de­lavi­ner kan opnå tem­pe­ra­tu­rer på op til 1000°C. Det er uvist, hvil­ken tem­pe­ra­tur støv­sky­en hav­de i de før­ste sekun­der efter pul­ve­ri­se­rin­gen. Der blev fun­det totalt udbrænd­te biler lige i nær­he­den af tår­ne­ne, men sky­en blev hur­tigt kølet ned, da den bred­te sig til sider­ne.
Ud af tvil­lin­getår­ne­nes sam­le­de mas­se på ca. 1.000.000 tons, hvoraf god­set i de peri­fe­re og cen­tra­le dra­ge­re i tår­ne­ne var 6,35 cm tykt, eller tyk­ke­re end de for­re­ste pan­ser­pla­der i en kamp­vogn, lå ca. 20 pro­cent (en fem­te­del) til­ba­ge på “gro­und zero”, da støv­sky­er­ne let­te­de. Hvor var de mang­len­de 80 pro­cent for­s­vun­det hen? — 800.000 tons byg­nings­mas­se, her­af 160.000 tons kon­struk­tions­stål.

Myndighederne udpegede hurtigt attentatets gerningsmænd

Nog­le af os husker, hvor­dan dele af den ame­ri­kan­ske rege­ring og de medi­ebår­ne myn­dig­he­der ivre­de efter at udpe­ge den isla­mi­ske ver­den som ansvar­li­ge for atten­ta­tet mod Wor­ld Tra­de Cen­ter og Pen­ta­gon. De mest frem­træ­den­de i den­ne hetz var davæ­ren­de præ­si­dent, George W. Bush, vice­præ­si­dent Dick Che­ney, krigs­mi­ni­ster Donald Rums­feld og krigs­rå­d­gi­ver i Pen­ta­gon, Richard Per­le, men der var man­ge fle­re fra grup­pen af pri­mært jødi­ske per­son­lig­he­der, der på tids­punk­tet før­te sig frem som “neokon­ser­va­ti­ve”. Vi viser sene­re video­en “9/11 mis­sing links”, der afslø­rer en del af det kri­mi­nel­le net­værk i USA:

Over­skrif­ter og nav­ne som “ter­r­o­rist atta­ck”, “Ame­ri­ca under atta­ck”, “Isla­mic war against western lifesty­le”, “Al-Qae­da”, “Osama Bin Laden”, “full-sca­le inve­sti­ga­tion”, “reta­li­a­tion” m.fl. blev trom­met gen­nem medi­er­ne, og kort efter intro­du­ce­re­des “Sad­dam Hus­se­in” som ver­dens slyn­gel num­mer ét, bevæb­net med arse­na­ler af “masse­ødelæg­gelses­våben”.
Efter kort tids inten­se medi­e­ud­lad­nin­ger før­te det nye “risi­ko­bil­le­de” til kon­cep­tet “Krig mod ter­ror”. Der­med fik stats­mag­ter­ne såvel i USA som i Euro­pa stærkt udvi­de­de befø­jel­ser til at sna­ge i bor­ger­nes pri­vat­liv, og på det stra­te­gi­ske niveau blev det legi­timt at ret­te såkaldt fore­byg­gen­de angreb (pre­emp­ti­ve stri­kes) mod lan­de, der efter neokon­ser­va­ti­ve tæn­ke­res uan­fæg­te­de vote­rin­ger måt­te være arne­sted for ter­r­o­ris­me. Irak og Afg­ha­ni­stan kom til at hol­de for i “ver­dens­sam­fun­dets” efter­føl­gen­de serie af angreb på ver­dens­fre­den.
Alle­re­de da tårn num­mer to var sat i brand, blev dis­se vel­for­be­red­te nøg­le­ord og kam­pråb taget i brug og der­ef­ter atter og atter gen­ta­get i medi­er­ne.

Nit­ten navn­giv­ne og afbil­de­de med­lem­mer af Al-Qae­da (sider­ne 238 og 239 i kom­mis­sions-rap­por­ten) hav­de, påstår den, med Osama Bin Laden som anstif­ter og bag­mand gen­nem­ført fire kaprin­ger af pas­sa­ger­fly med afgang hhv. fra Boston, Boston, Was­hin­g­ton og Newark. Kaprer­ne sty­re­de angi­ve­ligt to af fly­e­ne ind i tvil­lin­getår­ne­ne, et tred­je ind i Pen­ta­gon, og det sid­ste, der anto­ges at være bestemt for Det Hvi­de Hus, blev på grund af kamp mel­lem pas­sa­ge­rer og kapre­re flø­jet lodret ned i en mark i Shanks­vil­le, Penn­sylva­nia. Angi­ve­ligt blev alle pas­sa­ge­rer og fly­kapre­re dræbt ved de fire selv­mord­s­ak­tio­ner.

Alle undersøgelser af 9/11 er berettigede, men ikke alle har afgørende betydning

Det bli­ver liv­ligt dis­ku­te­ret, om det var fly, mis­si­ler eller noget andet, der ram­te tvil­lin­getår­ne­ne og Pen­ta­gon, men strengt taget er det uden betyd­ning i for­hold til den umid­del­bart opnå­e­de effekt på offent­lig­he­den via medi­er­ne. Der er vid­ne­for­kla­rin­ger, der hver for sig peger på såvel et min­dre fly som et pas­sa­ger­fly eller et mis­sil. Enkel­te insi­ste­re­de på, at tår­ne­ne bare eks­plo­de­re­de uden, at noget fly­ven­de objekt var i nær­he­den, og det kan måske også for­kla­res. Men det umid­del­ba­re og afgø­ren­de ind­tryk af, at et Boing 767 pas­sa­ger­fly hav­de ramt tår­ne­ne, blev efter­tryk­ke­ligt ham­ret fast i TV- medi­er­ne fra kort efter angre­bet, og det var afgø­ren­de for hele ver­dens ople­vel­se af, hvad der fore­gik.

Passagerfly versus Twin Towers

 


En Boing 767–200ER fra Ame­ri­can Air­li­nes. Foto: Inter­net­tet

 

Ame­ri­can Air­li­nes Fligt 11 og Uni­ted Air­li­nes Flight 175 var pas­sa­ger­fly af den­ne type, der hhv. skul­le have gen­nem­brudt mure­ne i Nordtår­net og Sydtår­net i Wor­ld Tra­de Cen­ter.

Enhver for­nuf­tig viden­skabs­mand afvi­ser i dag, at et Boing 767–200ER pas­sa­ger­fly, der helt over­ve­jen­de består af alu­mi­ni­um, hav­de evnen til at dif­fun­de­re ind gen­nem væg­gen på tvil­lin­getår­ne­ne uden at i det mind­ste halv­de­len blev slyn­get til­ba­ge og faldt til jor­den i form af iden­ti­fi­cer­ba­re vrag­de­le. Men alle offi­ci­el­le videoklip viser, at fly­e­ne skar sig gen­nem skys­kra­ber­nes stål som en varm kniv gen­nem smør. De gen­nem­gå­en­de lod­ret­te stå­l­b­jæl­ker i tvil­lin­getår­ne­nes yder­væg­ge hav­de en cen­ter­af­stand på 101,6 cm og var ca. 38 cm bre­de. Der­med kol­li­de­re­de mere end en tred­je­del af fly­et i det hori­son­tale plan direk­te med en pan­ser­ag­tig stå­l­b­jæl­ke, hvis fli­ge vin­kel­ret på faca­den var 2,5 tom­mer tyk­ke (det er 6,35 cm!). Dis­se bjæl­ker, der er vist i et van­dret snit på teg­nin­gen neden­for, var for­bun­det på tværs udfor hver eta­ge­ad­skil­lel­se med lige så kraf­ti­ge tra­ver­ser. Det­te net af stå­l­b­jæl­ker udgjor­de yder­skal­len i tår­ne­nes over­ord­ne­de rør­kon­struk­tion.

En stor del af dis­kus­sio­nen på Inter­net­tet har hand­let om fly­e­nes pene­tre­rings­ev­ne og den sand­syn­li­ge spred­ning af vra­gre­ster ved kol­li­sio­nen, ikke om fly­e­ne kun­ne ska­de den bæren­de kon­struk­tion ved en påflyv­ning. Det sid­ste var ude­luk­ket. Tår­ne­ne var kon­stru­e­ret til at kun­ne mod­stå den kine­ti­ske ener­gi fra en fuld­la­stet Boing 707 (det stør­ste kom­merci­el­le fly i 60’erne) ved nor­mal mar­chha­stig­hed og vil­le iføl­ge WTC’s che­fin­ge­ni­ør i 2001 kun­ne tåle at kol­li­de­re med et antal af den slags fly sam­ti­dig.
Til­ba­ge er kun påstan­den om, at tår­ne­nes kon­struk­tion blev så omfat­ten­de svæk­ket ved den fort­sat­te brand, at kon­struk­tio­nen som hel­hed brød sam­men. Den for­kla­ring afvi­ses af alle med viden om bran­de i byg­nin­ger, hvis bæren­de kon­struk­tion er af kon­struk­tions­stål. Jet­brænd­stof, der min­der om petrole­um, for­bræn­der hur­tigt i fri luft ved en tem­pe­ra­tur på 1030 °C, langt under ståls smel­te­punkt på 1516 °C. 

Når jet­brænd­stof­fet var brændt, vil­le afkølin­gen begyn­de, og byg­nin­gens sæd­van­li­ge ind­hold af brænd­ba­re mate­ri­a­ler vil­le ikke kun­ne ændre på det for­hold. Det kend­te sce­na­ri­um vil­le gen­ta­ge sig; ilden på de ram­te eta­ger vil­le dø ud inden for gan­ske få minut­ter uden at ska­de kon­struk­tio­nens bære­ev­ne. Den føl­gen­de afkøling vil­le i det­te til­fæl­de bli­ve frem­skyn­det af træk­ken gen­nem de opstå­e­de åbnin­ger.
I Nordtår­net obser­ve­re­de man en kvin­de stå i åbnin­gen i den nord­li­ge væg med hån­den på en af bjæl­ker­ne i faca­den, kort før tår­net faldt.


Den øver­ste halv­del af teg­nin­gen repræ­sen­te­rer den udven­di­ge side af byg­nin­gen. Cen­ter­af­stan­den mel­lem de lod­ret­te stå­l­b­jæl­ker var 101,6 cm, mel­lem­rum­met, reg­net mel­lem de inder­ste fli­ge, 63,5 cm. Glas­sets lysåb­ning har været ca. 50 cm. Den udven­di­ge alu­mi­ni­ums­be­klæd­ning, ca. 3 mm, er anty­det. God­set i de tyk­ke af fli­ge­ne i dis­se lod­ret­te stål­pro­fi­ler var 6,35 cm tykt (2,5″). Byg­nin­gens over­fla­de bestod alt­så for 2/3’s ved­kom­men­de af vin­du­er, og for den reste­ren­de 1/3 af væl­dig solidt stål. Der var reelt tale om en pan­ser­ag­tig faca­de for den­ne 3.dels ved­kom­men­de, for ikke at næv­ne eta­ge­ad­skil­lel­ser­ne på hver 1,6 meters høj­de, der yder­li­ge­re var for­stær­ket med beton i gulv­pla­net, og hvoraf “fly­et” mod Nordtår­net må have ramt mindst 5 og mod Sydtår­net mindst 6 af dis­se adskil­lel­ser.

 

Et tan­ke­eks­pe­ri­ment:
Et pas­sa­ger­flys kol­li­sion med en sådan pan­ser­skal kan sam­men­lig­nes med, at et alu­mi­ni­ums­pro­jek­til affy­res imod en tynd stål­pla­de, der er så tyk, at pro­jek­tilets sam­le­de bevæ­gel­ses­e­ner­gi ikke kan bøje den. Det sva­rer til, at tår­ne­nes struk­tu­rel­le stiv­hed kun­ne mod­stå en kol­li­sion med et Boing 707-fly uden at ændre form. Hvis vores stål­pla­de er så tyk, at alu­mi­ni­ums­pro­jek­tilet ikke kan bøje den, vil det aldrig kun­ne pas­se­re stål­pla­den, for det kan under ingen omstæn­dig­he­der gen­nem­bo­re den.
Med andre ord vil­le et sådant pro­jek­til af alu­mi­ni­um defor­me­res og spl­intres mod stål­pla­den og i prin­cip­pet fal­de til jor­den for­an den. Det er der­for Dimi­tri Kha­lezov så rig­tigt gen­ta­ger, at alu­mi­ni­um ikke kan “pene­tre­re” stål. Hvis vi udvi­der eks­pe­ri­men­tet og affy­rer 3 pro­jek­ti­ler af alu­mi­ni­um sam­ti­dig (o o o), side om side og van­dret, så det ene ram­mer stål­pla­den og de to andre ram­mer lige ved siden af (o o|o|), har vi et bil­le­de af, hvor­dan 2/3 af fly­et (teo­re­tisk) vil­le kun­ne pas­se­re ind i tår­net gen­nem vin­du­esåb­nin­gen ved siden af hver stå­l­b­jæl­ke. Men i vores eks­pe­ri­ment er der ingen sam­men­hængs­kraft mel­lem de 3 pro­jek­ti­ler, og der­med pas­se­rer 2/3 af alu­mi­ni­ums-pro­jek­ti­ler­ne uhin­dret for­bi stål­pla­den. Et fly der­i­mod hæn­ger væl­dig godt sam­men, og der­for vil den ene tre­di­e­del, der ram­mer et stål­pro­fil hol­de fast i de to tre­di­e­de­le der ram­mer vin­du­et såle­des, at langt over en tre­di­e­del af fly­et (i vir­ke­lig­he­den op mod halv­de­len) vil­le bli­ve knust mod tår­net, kastet til­ba­ge og ram­le ned på under­la­get i gade­plan. Ingen af dis­se mil­li­o­ner af vragstum­per, som et nedstyr­tet pas­sa­gerjet­fly nor­malt efter­la­der, og hvoraf en stor del inde­hol­der iden­ti­fi­cer­ba­re num­re, blev fun­det i nær­he­den af tår­ne­ne. En iso­le­ret sek­tion med vin­du­esåb­nin­ger, to dele af et under­stel (lan­dings­hjul) og en (for­kert) motor var alt, hvad der fand­tes. Dis­se få vrag­de­le blev med sik­ker­hed plan­tet i for­vej­en.


Her er en del af den bæren­de yder­væg frem­hæ­vet, så man kan se den ind­byr­des 1-eta­ges for­skyd­ning mel­lem de 3-eta­ger høje modu­ler.
Ill. FEMA’s rap­port

 

Passagerfly versus Pentagon

 


En Boing 757 fra Uni­ted Air­li­nes. Foto: Inter­net­tet

 

Ame­ri­can Air­li­nes Flight 77 og Uni­ted Air­li­nes Flight 93 var pas­sa­ger­fly af den­ne type, der hhv. skul­le have gen­nem­bo­ret 3 byg­nings­blok­ke i Pen­ta­gon og have boret sig ned i en mark i Shanks­vil­le, Penn­sylva­nia, i beg­ge til­fæl­de på en måde, så stort set ingen vrag­de­le blev efter­ladt uden for indslag­såb­nin­gen.

I til­fæl­det Pen­ta­gon er det end­nu mere oplagt, at hver­ken en Boing 757 eller noget andet kon­ven­tio­nelt fly vil­le kun­ne gen­nem­bry­de mure­ne i det yder­ste byg­ning­s­lag og der­ef­ter gen­nem­træn­ge yder­li­ge­re to lag byg­nin­ger og kun efter­la­de en kanal, der var 3–4 meter i dia­me­ter. Det er logisk for enhver, der ikke er enga­ge­ret i en des­pe­rat dæk­hi­sto­rie, at en fly­ve­ma­ski­ne vil­le efter­la­de det meste af vin­ger­ne og hale­par­ti­et på områ­det uden for indslag­såb­nin­gen og to hul­ler i yder­mu­ren, hvor moto­rer­ne var brudt igen­nem.
Alle spor peger på, at Pen­ta­gon blev ramt af et pans­ret mis­sil. Det­te fak­tum var i høj grad af betyd­ning for for­sva­rets beslut­nings­ta­ge­re.
Et medi­e­per­son på “nedstyrt­nings­ste­det” for­kla­re­de i andet for­søg, at et pas­sa­ger­fly hav­de ramt Pen­ta­gon. Men da han rap­por­te­re­de umid­del­bart efter påflyv­nin­gen, end­nu under ind­tryk af ube­ar­bej­de­de rea­li­te­ter, men­te han, at det fly­ven­de objekt måt­te have været et mis­sil. I den til­pas­se­de ver­sion lan­ce­re­de han et inter­es­sant pas­sa­ger­fly, hvor vin­ger­ne kun­ne gli­de ned langs krop­pen, inden det bore­de sig ind i Pen­ta­gon, og vi bedes ven­ligst for­stå, at et sådant fly kun­ne for­svin­de helt gen­nem en åbning på kun 3–4 meter i dia­me­ter. Måske kun­ne hale­fin­nen og hale­pla­net også klap­pe sam­men?

Her er en kort video­op­ta­gel­se, der blev offent­lig­gjort i 2011. Måske viser den et mis­sil slå ind i Pen­ta­gon. Under alle omstæn­dig­he­der min­der det lyse fly­ven­de objekt ikke meget om et pas­sa­ger­fly. Kig her.

Dimi­tri Kha­lezov har detal­je­ret og nøg­ter­nt rede­gjort for en viden, som han kun kan have fra en bestemt del af det sov­je­ti­ske efter­ret­nings­væ­sen. Hans spe­ci­a­le var oprin­de­ligt afprøv­ning, data­ind­sam­ling, opbe­va­ring og ved­li­ge­hol­del­se af nuk­lea­re mate­ri­a­ler i Sov­jet. Han blev sene­re til­knyt­tet en enhed, “16479”, der beskæf­ti­ge­de sig med efter­ret­nin­ger om kær­ne­vå­ben og kær­ne­ma­te­ri­a­le, bl.a. regi­stre­ring af emner­nes bevæ­gel­ser og hånd­te­ring uden for Sov­je­tu­ni­o­nen i for­hold til eksi­ste­ren­de trak­ta­ter.
I sin bog (og i et læn­ge­re bri­tisk inter­view fra 2013, som vi lin­ker til sene­re) argu­men­te­rer han over­be­vi­sen­de for, at det var et sov­je­tisk byg­get kryd­ser­mis­sil af typen P700 Gra­nit, en fly­ven­de mur­bræk­ker, nor­malt udru­stet med en 500 kilo­ton atom­bom­be, der ram­te Pen­ta­gon. Mis­silet blev affy­ret fra Atlan­ter­ha­vet 2–300 miles fra kysten (320–480 km).


Ill.: Inter­net­tet

 

Sov­je­tisk P700 Gra­nit kryd­ser­mis­sil. De ret små bære­pla­ner stik­ker ud mod betrag­te­ren. Mis­silet blev udvik­let som for­svar mod USA’s han­garski­be. Det var kraf­tigt pans­ret, veje­de 7 tons og fløj med 2,5 mach. Offi­ci­el ræk­ke­vid­de: 625 km. Bevæ­gel­ses­e­ner­gi­en var så høj, at det kun­ne slå en kryd­ser over på mid­ten, selv uden spræng­lad­ning. Mis­silet rum­me­de en avan­ce­ret softwa­re til intel­li­gent mål­søg­ning, und­vi­gel­se og angreb. Rus­ser­ne men­te selv, at fra mis­silet blev taget i brug engang i 70’erne til fle­re år efter 9/11 var det umu­ligt at sky­de det ned fra fly eller med antil­uft­skyts. Gra­nit-kryd­ser­mis­silet var, når øvel­ser und­ta­ges, altid arme­ret med en ter­monu­k­lear krig­slad­ning på 500 kilo­ton.

 


Her ses lad­nin­gen for­re­st og moto­ren, en ramjet, bagest; i mid­ten brænd­stof­tan­ken. Foto: Inter­net­tet

 

Mis­silets reste­ren­de brænd­stof­be­hold­ning har næp­pe været til­stræk­ke­ligt til den efter­føl­gen­de øde­læg­gen­de brand i Pen­ta­gon. Brand­folk på ste­det udtal­te til jour­na­li­ster, at ind­tryk­ket af den­ne brand og dens ska­de­virk­nin­ger på Pen­ta­gons vest­fa­ca­de blev for­stær­ket af, at det brænd­te med kraf­tig sort røg­ud­vik­ling fra trai­le­re, der stod par­ke­ret i nær­he­den af muren ikke langt fra indslags­ste­det. Der fin­des ikke man­ge bil­le­der på Inter­net­tet af Pen­ta­gon i tids­rum­met fra påflyv­nin­gen, og ind­til de over­lig­gen­de eta­ger og taget faldt sam­men ca. 29 minut­ter sene­re. Der fin­des til gen­gæld man­ge bil­le­der af Pen­ta­gon fra efter byg­nings­kol­lap­set, hvor den min­dre og næsten cir­ku­læ­re åbning hav­de udvik­let sig til en kløft gen­nem det yder­ste byg­ning­s­lag og en sod­svær­tet kanal, der for­to­ne­de sig ind gen­nem de næste to byg­nin­ger, det hele præ­get af øde­lag­te byg­nings­de­le. En bety­de­lig sod­svær­tet faca­de skul­le utvivl­s­omt under­byg­ge histo­ri­en om et nedstyr­tet pas­sa­ger­fly.

WTC_Pentagon_missil_bane_480xy
Det fly­ven­de objekt, der ram­te Pen­ta­gon, bore­de en tun­nel gen­nem 3 byg­nings­blok­ke. Udgang­såb­nin­gen i den sidst gen­nem­brud­te mur ved (V) var sta­dig cir­ku­lær og ca. 3 m i dia­me­ter. Det er en ret des­pe­rat påstand, at et Boing 757 pas­sa­ger­fly skul­le kun­ne ska­be en sådan pro­jek­til­ka­nal! med sin alu­mi­ni­um­skrop.
Foto: The Third Truth about 9/11

 

Det har læn­ge været ind­ly­sen­de for man­ge, at de ame­ri­kan­ske myn­dig­he­der i vidt omfang brug­te medi­er­ne til at camou­f­le­re, hvad der vir­ke­lig var sket, ikke mindst i for­hold til Pen­ta­gon.

I sin bog for­tæl­ler Dimi­tri Kha­lezov, at det kon­kre­te rus­si­ske mis­sil var udru­stet med en ter­monu­k­lear krig­slad­ning på 500 kilo­ton, men at lad­nin­gen ikke blev udløst. Atoms­præng­nin­gen vil­le have uds­let­tet sto­re dele af Was­hin­g­ton DC. Den ikke udlø­ste kær­ne­lad­ning er et inter­es­sant aspekt i for­hold til de sene­re begi­ven­he­der sam­me dag. Mere om det punkt lidt sene­re.


Det­te er en uspe­ci­fik gen­gi­vel­se af et ter­monu­k­leart atoms­præng­ho­ved, pri­mært base­ret på Plu­to­ni­um-239, men for­stær­ket med Uran-238-reflek­tor, en let og effek­tiv kom­bi­na­tion.
Ill.: Inter­net­tet

 

Overlevende flykaprere!

Dimi­tri Kha­lezov for­tæl­ler, at 12 af de 19 “isla­mi­ske ter­r­o­ri­ster”, der figu­re­rer i den offi­ci­el­le kom­mis­sions­rap­port som kapre­re af de fire fly, kan ude­luk­kes, enten for­di de end­nu er i live (8) eller hav­de et ali­bi for kaprings­tids­punk­tet.
Ud af de fem, der skul­le have kapret Ame­ri­can Flight 11 og flø­jet maski­nen ind i tvil­lin­getårn 1, har de fire nu enten et ali­bi eller er kon­sta­te­ret i live. Af de fem, der skul­le have kapret Uni­ted Flight 175 og flø­jet maski­nen ind i tvil­lin­getårn 2, gæl­der til­sva­ren­de for to af dem. Af de fem, der skul­le have kapret Ame­ri­can Flight 77 og flø­jet maski­nen ind i Pen­ta­gon, er det sam­me til­fæl­det for fire af dem, og ende­lig – Af de fire, der skul­le have kapret Uni­ted Flight 93 og flø­jet maski­nen ned i en mark i nær­he­den af Shanks­vil­le, Penn­sylva­nia, har to af dem nu enten et ali­bi eller er i live.
Tid­li­ge­re (fx i 2007) var andre begyndt at under­sø­ge, om de 19 per­so­ner, der offi­ci­elt blev udråbt til fly­kapre­re, nu også kun­ne være det. Se de 4–5 min. her (fra 1:05:30 til 1:10:00).

Efter­som en eller fle­re kapre­re fra hvert af fly­e­ne enten har et ali­bi eller er i live, og det lader til at være doku­men­te­ret, hvis man kig­ger på Inter­net­tet, fal­der hele fly­kaprings-sce­na­ri­et til jor­den. 
På det angiv­ne nedstyrt­nings­sted for Uni­ted Flight 93, en mark i nær­he­den af Shanks­vil­le, Penn­sylva­nia, fandt hava­ri­eks­per­ter­ne ikke til­nær­mel­ses­vis de vrag­de­le, som et nedstyr­tet pas­sa­ger­fly vil­le have efter­ladt, og de fandt ingen spor af foru­lyk­ke­de men­ne­sker over­ho­ve­det.
De i medi­er­ne hyp­pigt refe­re­re­de tele­fon­sam­ta­ler mel­lem pas­sa­ge­rer og pårø­ren­de kan ikke have fun­det sted fra de angiv­ne fly­ve­høj­der, men­te Kha­lezov, og det er der sene­re ført tek­nisk bevis for. 
Dimi­tri Kha­lezov præ­ci­se­rer i inter­viewet, at hans ærin­de ikke har været at spe­ku­le­re i et kaprings­sce­na­ri­um, for det ken­der han ikke til. Han fore­træk­ker at udta­le sig om det, han er klar til at vid­ne i ret­ten om, og det­te vid­nes­byrd er i høj grad inter­es­sant og hans kon­klu­sion mere end sand­syn­lig.

K-141 “Kursk” (projekt 949A, eller “ANTEY-II”, NATO kodenavn “OSCAR-II”)

Vi rej­ser nu et år til­ba­ge i tiden i for­hold til angre­bet på Wor­ld Tra­de Cen­ter.

Den rus­si­ske atomubåd Kursk kun­ne med­fø­re 24 Gra­nit kryd­ser­mis­si­ler i et til­sva­ren­de antal affy­rings­si­lo­er. Medi­er­ne har for­talt os: “Kursk blev den 12. august 2000 under en øvel­se i Barents­ha­vet ramt af en kraf­tig eks­plo­sion i tor­pedorum­met. Ska­der­ne var så omfat­ten­de, at ubå­den sank på 108 meter vand ikke langt fra Kola­halvø­en. Ingen af besæt­nin­gen på 118 mand over­le­ve­de læn­ge nok til at bli­ve red­det.”


Klik på bil­le­det for at se en stør­re udga­ve. Ill.: Inter­net­tet

 

Omfan­get og slag­kraf­ten af en Oscar II-ubåd var impo­ne­ren­de. Kursk var med læng­den 155 meter, bred­den 18,2 m og en dyb­gang på 9,2 m, ver­dens hidtil stør­ste offen­si­ve ubåd. Den blev dre­vet af 2 OK-6506 atom­re­ak­to­rer (2×190 MW), der bl.a. leve­re­de damp til to skru­e­t­ur­bi­ner. I ned­dyk­ket til­stand kun­ne Kursk sej­le 32 knob. Det yder­ste skrog, casin­gen, som til­la­der pas­sa­ge af det omgi­ven­de søvand, bestod af 8,5 mm rust­fri stål­pla­der. For­u­den at være mod­stands­dyg­tig over for kor­ro­sion var den yder­ste skal langt min­dre mag­ne­tisk end sæd­van­ligt stål. Ubå­dens mag­ne­ti­ske sig­na­tur var der­for van­ske­lig at detek­te­re. Tryks­kro­get var af 5,1 cm stål og hav­de en dia­me­ter på ca. 8,5 meter. Ubå­den kun­ne dyk­ke til 600 m (offi­ci­elt 300 m), og den kun­ne ope­re­re 6 måne­der ad gan­gen (offi­ci­elt 3 måne­der). Bevæb­nin­gen bestod, for­u­den af et antal miner og kon­ven­tio­nel­le, evt. atom­bæ­ren­de, tor­pedo­er, af 24 Gra­nit mis­si­ler med ter­monu­k­lea­re spræng­ho­ve­der på hver 500 kilo­ton. Mis­silsi­lo­er­ne var arran­ge­ret i to paral­lel­le ræk­ker i rum­met mel­lem casin­gen og tryks­kro­get, 12 i hver side. De 24 mis­si­ler kun­ne om nød­ven­digt affy­res som 2 sal­ver med 12 mis­si­ler i hver. Hver af dis­se svær­me på 12 mis­si­ler vil­le i luf­ten dan­ne en auto­nom, intel­li­gent enhed af ind­byr­des kom­mu­ni­ke­re­de mis­si­ler. Der­med kun­ne ubå­den angri­be to han­garski­be på sam­me tid uden at måle­ne hav­de sto­re chan­cer for at over­le­ve. Mis­si­ler­ne til­pas­se­de sig dyna­misk til for­hol­den­de under­vejs til målet.
Her på teg­nin­gen er styr­bords silo­sek­tion illu­stra­tivt truk­ket til side, så tryks­kro­gets indret­ning kan anes. Man skal fore­stil­le sig, at Kursk var malet sort udven­digt.

Dimi­tri Kha­lezov mener, at Kursk end­te på bun­den med 22 Gra­nit-mis­si­ler, hver med et nuk­leart spræng­ho­ved på 500 kilo­ton. Han byg­ger sin opfat­tel­se på, at skri­ve­ri­er­ne i rus­si­ske medi­er om sik­rin­gen af dis­se mis­si­ler til­trak sig opmærk­som­hed ved at være for utro­li­ge. De offi­ci­el­le medi­er kun­ne lige så godt have oplyst, at et eller fle­res mis­si­ler mang­le­de. Kha­lezov mener, at samt­li­ge mis­si­ler blev stjå­let fra ubå­den, inden den blev bjær­get. Der­med er det van­ske­ligt at fri­gø­re sig fra tan­ken om, at ulyk­ken kun­ne være plan­lagt og skyl­des en ter­r­or­hand­ling. I lyset af det føl­gen­de er den hypo­te­se langt mere sand­syn­lig end for­kla­rin­gen om et hæn­de­ligt uheld.

Her er et eksem­pel på en arti­kel fra 2000 (på engelsk) hen­tet fra et site, der kal­der sig Tick­ets from Rus­sia. Artik­len ind­le­der med at slå fast, at Kursk sta­dig har 22 Gra­nit-mis­si­ler ombord. Artik­len infor­me­rer i øvrigt inter­es­sant om Gra­nit-mis­silets avan­ce­re­de mål­søg­nings­e­gen­ska­ber.

Dimi­tri Kha­lezov viser, at rus­si­ske medi­er fort­sat­te skri­ve­ri­er­ne om, at dyk­ke­re hav­de sik­ret mis­si­ler­ne i silo­er­ne ved hjælp af skum. Angi­ve­ligt var hver silo ble­vet fyldt med eks­pan­de­ren­de skum, hvor­ef­ter dæks­ler­ne var ble­vet for­seg­let. Det­te skul­le for­gi­ve at for­hin­dre mis­si­ler­ne i at rive sig løse under den fore­stå­en­de bjærg­ning. Det­te er ren non­sens, fort­sæt­ter Kha­lezov, efter­som mis­si­ler­ne ikke kun­ne være sik­ret bed­re end i ram­pen i silo­er­ne uden skum. Fast­gø­rel­sen var i for­vej­en sik­ker nok til at mod­stå tryk­ket fra deto­ne­ren­de bom­ber i nær­he­den af ubå­den. Han mener, at myn­dig­he­der­ne med den­ne histo­rie vil­le ska­be ind­tryk­ket af, at silo­er­ne var ble­vet beska­di­get under eks­plo­sio­nen om bord, mens for­må­let reelt var at for­hin­dre nogen i at opda­ge, at silo­er­ne var tom­me, såvel under som efter bjærg­nin­gen. 
Da Kursk var bragt på det tør­re, blev mis­silsi­lo­er­ne hver for sig med ind­hold skå­ret! ud af vra­get og uåb­net trans­por­te­ret væk, angi­ve­ligt for at bli­ve demo­le­ret på grund af “håb­løst øde­lag­te mis­si­ler”. De rele­van­te ansvar­li­ge myn­dig­he­der i Rusland, hvis opga­ver Kha­lezov ken­der fra sin tid­li­ge­re tje­ne­ste, vil­le under ingen omstæn­dig­he­der skrot­te nuk­leart mate­ri­a­le. Det koster mere end guld. Mis­si­ler og spræng­ho­ve­der vil­le bli­ve repa­re­ret og gen­brugt i muligt omfang. Som mini­mum vil­le det kost­ba­re plu­to­ni­um eller uran bli­ve sik­ret til nye for­mål. De pågæl­den­de rus­si­ske medi­er afslut­te­de histo­ri­en med at skri­ve, at Kursk’s 22 mis­silsi­lo­er (under­for­stå­et med mis­si­ler) ende­lig var ble­vet demo­le­ret. Såle­des skul­le enhver ide om, at mis­si­ler­ne kun­ne være fal­det i hæn­der­ne på tyve være imø­de­gå­et.

Under alle omstæn­dig­he­der viste angre­bet på Pen­ta­gon, at mindst ét Gra­nit-mis­sil var ude af det rus­si­ske regn­skab og uden for rus­sisk kon­trol. Kha­lezov er sik­ker på, at det ame­ri­kan­ske vars­lings­sy­stem opda­ge­de og iden­ti­fi­ce­re­de mis­silet 5–8 minut­ter, inden det ram­te Pen­ta­gon, men uden mulig­hed for at neut­ra­li­se­re det i luf­ten. Mis­silets mar­chha­stig­hed var 2,5 mach, eller over 2.900 km/t, og det hav­de (som det frem­går af artik­len fra Tick­ets) et sofi­sti­ke­ret und­vi­gel­ses­sy­stem.
Opda­gel­sen af mis­silet udlø­ste krigs­a­lar­me­ring i Det Hvi­de Hus, og der blev umid­del­bart etab­le­ret kon­takt mel­lem præ­si­dent Putin og den ame­ri­kan­ske uden­rigs­mi­ni­ster Con­do­le­ezza Rice. Under den­ne sam­ta­le har Putin utvivl­s­omt for­sik­ret om, at rus­ser­ne intet kend­skab hav­de til angre­bet. Det er usand­syn­ligt, at USA i for­vej­en kend­te til tabet af de 22 mis­si­ler, men ellers må det­te tids­punkt have været sand­he­dens time for rus­ser­ne. Natur­lig­vis vid­ste mor­de­rens net­værk i USA alt om det­te. Den ame­ri­kan­ske præ­si­dent, George W. Bush, var på sko­le­be­søg og kun­ne ikke del­ta­ge i de før­ste hek­ti­ske beslut­nin­ger. Kha­lezov beskri­ver, hvor­dan vice­præ­si­dent Dick Che­ny og uden­rigs­mi­ni­ster C. Rice øje­blik­ke­ligt blev bragt i sik­ker­hed i den atomsik­re bun­ker tæt på Det Hvi­de Hus.
Det må have været en ube­skri­ve­lig let­tel­se for de ikke ind­vie­de, da mis­silet kort efter traf sit mål, uden at udlø­se et atom­rag­na­rok. Men var det et til­fæl­de, at et høj­tek­no­lo­gisk mis­sil kun­ne ram­mes af en så for­ræ­de­risk defekt?

Ormen borede sig ind

Man kan fore­stil­le sig, hvor­dan den psy­ki­ske ter­ror udvik­le­de sig i løbet af for­mid­da­gen den 11. sep­tem­ber 2001. Kl. 8.46 blev det Nordtår­net til­sy­nelan­den­de (efter indslag­såb­nin­gen at døm­me) ramt af et fly og en vold­som eks­plo­sion i nær­he­den af top­pen, og kl. 9.03, 16–17 minut­ter sene­re, obser­ve­re­de man­ge, at Sydtår­net blev ramt af et fly­ven­de objekt og en til­sva­ren­de eks­plo­sion. Sand­syn­lig­he­den for en til­fæl­dig ulyk­ke ved Nordtår­net veg plad­sen for vis­he­den om et koor­di­ne­ret angreb hos kred­sen af for­svar­s­eks­per­ter og i rege­rin­gen. Kun 35 minut­ter sene­re, kl. 9.38, i det 52. minut efter før­ste angreb, modt­og alle ved angre­bet på Pen­ta­gon det ulti­ma­ti­ve bevis for, at natio­nen var under angreb. Inden for få minut­ter loka­li­se­re­de man rester­ne af mis­silet i Pen­ta­gon, og typen Gra­nit blev visu­elt bekræf­tet. Selv om man ikke skul­le have nået at fin­de det ude­to­ne­re­de nuk­lea­re spræng­ho­ved, vid­ste alle, at Gra­nit-mis­silet som stan­dard frem­fø­rer et 500 kilo­ton atom­vå­ben.

Der­med udvik­le­de mor­de­rens agen­da sig hastigt på det psy­ko­lo­gi­ske plan. Spe­ku­la­tio­ner­ne kun­ne begyn­de og kon­klu­sion var givet på for­hånd:
Måske var eks­plo­sio­ner­ne i tvil­lin­getår­ne­ne ikke bare spek­taku­lær sabo­ta­ge, men dæk­ke­de over, at en eller fle­re atom­bom­ber var plan­tet i de to byg­nin­ger. Måske var lad­nin­ger­ne ble­vet “inji­ce­ret” ved hjælp af min­dre mis­si­ler? Ingen hav­de glemt “bil­bom­ben” under WTC i 1993, og man­ge vid­ste, at der var ble­vet udløst en mini-atom­bom­be på omkring 0,1 kilo­ton. Des­u­den ver­se­re­de fri­ske efter­ret­nin­ger om rus­si­ske kuf­fert-atom­bom­ber, der kun­ne være i ter­r­o­ri­sters besid­del­se, og man kun­ne ikke ude­luk­ke isla­mi­ske ter­r­o­ri­ster. Ræd­sels­sce­na­ri­et tone­de frem, at blot én enkelt atom­lad­ning på fx 150 kilo­ton (dvs. med en spræng­kraft sva­ren­de til 150.000 tons tro­tyl*) ven­te­de på at bli­ve udløst 300 meter over Man­hat­tan (til sam­men­lig­ning var bom­ben over Hiros­hi­ma “kun” på 12,5 kilo­ton!). Det meste af New York og dens befolk­ning på 7–8 mil­li­o­ner sjæ­le vil­le for­svin­de i et altø­de­læg­gen­de infer­no. I mod­sæt­ning til det nuk­lea­re spræng­ho­ved i Pen­ta­gon, vil­le en atom­bom­be i et af tvil­lin­getår­ne­ne ikke kun­ne nås på grund af bran­de­ne, så enhver mulig­hed for at neut­ra­li­se­re eller flyt­te lad­nin­gen eller bom­be den ud var ude­luk­ket. Det vil­le have være håb­løst at for­sva­re risi­ko­en ved at lade jager­fly sky­de mini­a­tom­bom­ber mod de indespær­re­de i tår­ne­ne.

Beslut­nings­ta­ger­ne var nødt til at tage høj­de for “worst case”, at det nuk­lea­re spræng­ho­ved mod Pen­ta­gon skul­le have deto­ne­ret, men fej­l­e­de. Det var der­for uvist, hvor­når en af de sand­syn­li­ge lad­nin­ger i tår­ne­ne kun­ne bli­ve udløst. Kon­klu­sio­nen på de over­vej­el­ser kun­ne kun bli­ve, at spræng­nin­gen kun­ne ind­træf­fe når som helst. Lidet kend­te man til mor­de­rens plan: at bran­de­ne i tår­ne­ne kun skul­le tje­ne ver­den som bevis for, at et selv­mord­s­an­greb var ble­vet udført af et antal mus­lim­ske fly­kapre­re. Der­ef­ter vil­le en kraf­tig brand og en der­af for­år­sa­get struk­tu­rel svæk­kel­se få tår­ne­ne til at kol­lap­se, lød det vide­re manuscript.
Man­ge af os, der kig­ge­de med for før­ste gang, ople­ve­de intu­i­tivt, at årsag og virk­ning ikke har­mone­re­de i den offi­ci­el­le ver­sion, men dis­se ind­tryk udkrystal­li­se­re­de langt sene­re på det bevid­ste plan. Mor­de­rens ske­ma var natur­lig­vis ikke fri for risi­ci, at der kun­ne ind­træf­fe ufor­ud­se­te hæn­del­ser med virk­nin­ger, man ikke hav­de kun­net kal­ku­le­re på for­hånd. Men i det sto­re og hele hav­de han gar­de­ret sig godt.
Inden for de føl­gen­de minut­ter hand­le­de den mere patri­o­ti­ske del af de ame­ri­kan­ske myn­dig­he­der i en form for kon­trol­le­ret chok, og nåe­de en kynisk kon­klu­sion:
Det vil­le være muligt at for­kla­re natio­nen, at måske 5000 men­ne­sker blev dræbt i tår­ne­ne af isla­mi­ske ter­r­o­ri­ster i kapre­de fly, men ikke at 7–8 mil­li­o­ner newy­or­ke­re døde sam­men med byen på grund af en for­svars­mæs­sig fadæ­se. Ofring af men­ne­ske­liv for at red­de andre kræ­ver sin kyni­ker, men her betød for­skel­len i antal­let af sand­syn­li­ge ofre, for ikke at tale om super­mag­tens for­svars­mæs­si­ge ydmy­gel­se over for omver­de­nen, at val­get blev let.

Men hvor­dan kun­ne den del af myn­dig­he­der­ne, der ikke kend­te til mor­de­rens kon­spira­tion, over­ho­ve­det have et valg? Det er det afgø­ren­de inter­es­san­te spørgs­mål, som Dimi­tri Kha­lezov giver os sva­ret på efter den­ne fak­tablok.

*) Spræng­kraf­ten af en atom­bom­be kan sam­men­lig­nes med den ækvi­va­len­te spræng­kraft af x tons tro­tyl (TNT), men sam­men­lig­nin­gen er kun rele­vant, når det hand­ler om chok- og tryk­bøl­ge. Tra­di­tio­nelt spræng­stof udvik­ler ingen var­me af betyd­ning, ingen radio­ak­ti­vi­tet og ingen mag­ne­tisk impuls. Det bety­der, at de mest øde­læg­gen­de aspek­ter af en atoms­præng­ning, var­men og strå­lin­gen (idet vi kun i paren­tes næv­ner den mag­ne­ti­ske afsvid­ning af al elek­tro­nik), er fra­væ­ren­de ved en kon­ven­tio­nel spræng­ning.
Hvad nyt­ter det, at man over­le­ver tryk­bøl­gen fra en atom­bom­be med 45% for­bræn­din­ger på krop­pen? Man dør alli­ge­vel inden for nog­le dage, hvis man ikke får inten­siv hjælp. Eller hvad nyt­ter det, at man over­le­ver tryk­bøl­gen og ild­kug­len efter at have mod­ta­get en døde­lig dosis af radio­ak­tiv strå­ling? Man dør alli­ge­vel inden for ca. 30 dage. Så selv om vi fore­stil­ler os, at nogen hav­de slæbt 150 tusin­de tons tro­tyl 300 meter op over Man­hat­tan og hav­de deto­ne­ret det hele på én gang, vil­le man­ge men­ne­sker dø i rui­ner­ne af sam­men­styr­te­de byg­nin­ger, men per­sonska­der­ne vil­le være for intet at reg­ne mod ska­der­ne fra en atom­bom­be med til­sva­ren­de spræng­kraft.
Det sam­le­de dødstal for Hiros­hi­ma og Naga­saki var efter 4 måne­der omkring 120.000 men­ne­sker, og det med en sam­let spræng­kraft på højst 30 kilo­ton. Vi taler her om en bom­be over Man­hat­tan, der kun­ne være 5 gan­ge kraf­ti­ge­re. I hel­dig­ste til­fæl­de vil­le der “kun” være tale om 1–2 mini-atom­bom­ber på mak­si­mal styr­ke dvs. 2 x 15 kilo­ton (30.000 tons TNT). Strå­lings­ska­der­ne vil­le under alle omstæn­dig­he­der bli­ve uhyg­ge­li­ge, og til­fæl­det vil­le vid­ne om et gaben­de hul i sik­ker­heds­sy­ste­met, især pin­ligt ved, at alle ansvar­li­ge myn­dig­he­der var ble­vet adva­ret med “bil­bom­ben” i 1993. Det var før­ste gang et fjendt­ligt atom­vå­ben var ble­vet ind­ført og udløst i USA. Nu var det sket igen, den­ne gang med en 500 kilo­ton nuk­lear lad­ning, dog uden at den (end­nu!) var ble­vet udløst.

Forskellige byggemyndigheders syn på ikke demolerbare skyskrabere

Iføl­ge Dimi­tri Kha­lezov var byg­ge­myn­dig­he­der­ne i New York og Chi­ca­go sidst i tres­ser­ne fæl­les om at for­lan­ge af en byg­her­re, at han skul­le frem­læg­ge en tro­vær­dig demo­le­rings­plan*, inden byg­ge­ri­et af sær­ligt høje skys­kra­be­re kun­ne sæt­tes i gang. Tvil­lin­getår­ne­ne skul­le være over 400 meter høje og hver for sig inde­hol­de omkring 100.000 tons stål. Man må have reg­net ud, at opga­ven med at instal­le­re og kon­trol­le­re det nød­ven­di­ge antal skæ­re­lad­nin­ger ved tra­di­tio­nel demo­le­ring vil­le være uover­kom­me­lig. End­vi­de­re kun­ne effek­ten af en nok så kon­trol­le­ret søn­der­de­ling af kon­struk­tio­nen ikke for­ud­si­ges med sik­ker­hed for så høje og vel­kon­stru­e­re­de byg­nin­ger som tvil­lin­getår­ne­ne. En trin­vis demo­le­ring og fjer­nel­se af byg­nin­ger­ne fra top­pen var ude­luk­ket; den vil­le med­fø­re et uac­cep­ta­belt for­brug af tid og pen­ge.

Alter­na­ti­vet var en kon­trol­le­ret underjor­disk spræng­ning af en ret­tet nuk­lear lad­ning!
Det lyder for­rykt, når man hører om mulig­he­den før­ste gang, og i moralsk for­stand er det måske ikke det helt rig­ti­ge kon­cept midt i en stor­by, hvis der ikke var mas­ser af pen­ge invol­ve­ret. Men udfø­res en sådan nuk­lear demo­le­ring under kon­trol­le­re­de for­hold, er den uden risi­ko for tab af men­ne­ske­liv, og resul­ta­tet over­gås ikke med nogen anden kendt tek­nik.
Der­for blev byg­nin­ger­ne 1, 2 og 7 i kom­plek­set Wor­ld Tra­de Cen­ter for­be­redt med bom­be­kam­re dybt nede i den klip­pe, som fun­da­men­tern skul­le hvi­le på, og byg­nin­ger­ne kun­ne i givet fald (måske efter 100 års god tje­ne­ste eller i en nød­si­tu­a­tion) rela­tivt smer­te­frit demo­le­res med kon­fek­tio­ne­re­de nuk­lea­re lad­nin­ger. Når byg­nin­ger­ne og nær­om­rå­det var ble­vet evaku­e­ret, vil­le lad­nin­ger­ne bli­ve kørt på plads i bom­be­kam­re­ne og udløst.

Det­te punkt, under­stre­ger Dimi­tri Kha­lezov, kan han vid­ne om i ret­ten, og han for­kla­rer, at han fik kend­skab til sagen i 80’erne under sov­jet­pe­ri­o­den gen­nem sit arbej­de i en spe­ci­a­laf­de­ling (der over­sat til engelsk vil­le hed­de) Spe­ci­al Con­trol Ser­vi­ce of the 12th Chief Directo­ra­te of the Defen­se Mini­s­try, en afde­ling der ind­sam­le­de data fra over­våg­ning af ato­mart mate­ri­a­le såvel inden for som uden for USSR. Der­for har han i lang tid vidst, at dis­se anlæg til demo­le­ring af Twin Towers og Salo­mon-byg­nin­gen i New York, samt i øvrigt Sears Tower i Chi­ca­go, blev anlagt i klip­pe­grun­den, hvor byg­nin­ger­ne skul­le rej­ses. Over­sat til engelsk hed demo­le­rings­pla­nen: Emer­gen­cy Nuclear Demo­li­tion Sche­me.

Mel­lem USA og USSR (og Rusland i dag) blev i 1976 ind­gå­et en trak­tat om fre­de­lig udnyt­tel­se af nuk­lear spræng­kraft. I med­før af trak­ta­ten begræn­ses spræng­kraf­ten af den enkel­te lad­ning til 150 kilo­ton. Det var i med­før af den­ne trak­tat, at Dimi­tri Kha­lezovs afde­ling var infor­me­ret om instal­la­tio­ner­ne i New York og Chi­ca­go. Det ame­ri­kan­ske kon­cept blev af Kha­lezov og hans kol­le­ga­er opfat­tet som has­ar­de­ret og før­te til inter­ne spø­ge­fuld­he­der i afde­lin­gen.

Han til­fø­jer, at der kortva­rigt i 70’erne opstod en debat i en ame­ri­kansk avis, for­di en ansat i WTC hav­de fun­det et blåprint, der viste demo­le­rings­kam­re­ne under tår­ne­ne, og hav­de hen­vendt sig til avi­sen. Men åben­bart vak­te afslø­rin­gen ingen sær­lig opmærk­som­hed hos avislæ­ser­ne. Vir­ke­lig­he­den kan vir­ke så over­væl­den­de, at ingen ønsker at tæn­ke kon­se­kven­ser­ne til ende, eller går ud fra, at det er en avisand. Det er en gen­nem­gå­en­de over­springs­hand­ling, som overalt på klo­den udnyt­tes af et inter­na­tio­nalt kri­mi­nelt net­værk, der til­ba­ge­ven­den­de, lige­som det er til­fæl­det i den­ne beret­ning, optræ­der som illu­sio­ni­ster og raci­sti­ske mas­se­mor­de­re.

*) Demo­le­ring er kon­trol­le­ret spræng­ning i mod­sæt­ning til nedriv­ning ved demon­te­ring eller ned­bryd­ning. Det sid­ste er uover­kom­me­ligt med moder­ne stå­l­byg­nin­ger, der ikke lader sig ned­bry­de. Der­for bli­ver de sprængt. Men efter­hån­den som stør­rel­sen af skys­kra­ber­ne er vok­set, er mæng­den af nød­ven­digt kon­ven­tio­nelt spræng­stof gan­ske enormt, og for­be­re­del­sen af de nød­ven­di­ge lad­nin­ger, der grup­pe­vis skal udlø­ses i for­skel­li­ge tem­pi, så tids­rø­ven­de, at løs­nin­gen ikke er attrak­tiv. Ende­lig ved man ikke, hvor­dan sepa­re­re­de dele af stå­l­kon­struk­tio­ner vil fal­de og lan­de fra 3–400 meters høj­de. Man kan fore­stil­le sig, at resul­ta­tet vil­le bli­ve en 100 meter høj bun­ke af stål og beton, ekstremt usta­bil, far­lig for opryd­der­ne og næsten umu­lig at fjer­ne.

Beskrivelse af teknikken

I sam­me tids­rum som Ame­ri­ka for­be­red­te sine højhu­se til nuk­lear demo­le­ring, brug­te rus­ser­ne i USSR nuk­lea­re lad­nin­ger til fx at ska­be kun­sti­ge søer eller underjor­di­ske reser­voi­rer i grund­fjel­det til opbe­va­ring af gas. For­de­len ved dybe indslag­slad­nin­ger var, at de ekstremt høje tem­pe­ra­tu­rer dan­ne­de en her­me­tisk tæt kug­leskal af et mate­ri­a­le, der i afkø­let til­stand kan sam­men­lig­nes med vulkansk glas (størk­net plas­ma). Dis­se kam­re var der­for per­fek­te til opbe­va­ring af gas under tryk.

Her er redak­tio­nens over­sæt­tel­se af et afsnit fra en arti­kel af Dimi­tri Kha­lezov om nuk­lear spræng­ning i atmos­fæ­ren i mod­sæt­ning til underjor­di­ske spræng­nin­ger, og især om, hvor­dan en nuk­lear lad­ning kan bru­ges til demo­le­ring af en skys­kra­ber. Han for­tæl­ler, at han (efter 9/11) blev opfor­dret til at skri­ve en tek­nisk arti­kel om sel­ve prin­cip­pet og læg­ge den på Wikipe­dia. Wikipe­dia fjer­ne­de imid­ler­tid artik­len inden for en uge med den begrun­del­se, at ind­hol­det kon­spi­re­re­de mod den offi­ci­el­le udred­ning om atten­ta­tet mod WTC. For­fat­te­ren hav­de intet sted i den oprin­de­li­ge arti­kel nævnt Wor­ld Tra­de Cen­ter ved navn.

Det­te link er til sitet Nuclear Demo­li­tion, der (på engelsk) for­kla­rer om atoms­præng­nin­ger gene­relt, men …

Inden du læser vide­re i artik­len, er det meget vig­tigt for for­stå­el­sen, at du fore­ta­ger et lil­le sidespring og læser vores over­sæt­tel­se af den infor­ma­ti­ve …
“Del 3 fra Nuclear Demo­li­tion” er det afsnit, der især beskri­ver nuk­lear demo­le­ring af skys­kra­be­re. Det er nød­ven­digt at for­stå prin­cip­per­ne, inden vi fol­der det vide­re hæn­del­ses­for­løb ud. Vi har til­fø­jet en illu­stra­tion, der viser ræk­ke­vid­den af en nuk­lear ret­tet lad­ning på 150 kilo­ton fra 50 meter under fun­da­men­tet op gen­nem en skys­kra­ber af tvil­lin­getår­ne­nes for­mat. Læs ven­ligst Del 3 fra Nuclear Demo­li­tion inden du læser vide­re her.

En hastig beslutning blev truffet på grundlag af tilrettelagt desperation

Hvis nogen hav­de pla­ce­ret en atom­bom­be højt oppe i et af tvil­lin­getår­ne­ne, vil­le den ene­ste måde at uska­de­lig­gø­re den på være at demo­le­re beg­ge byg­nin­ger ved hjælp af de der­til ind­ret­te­de nuk­lea­re lad­nin­ger.
Kon­cep­tet til­lod ikke, at beg­ge lad­nin­ger blev udløst på sam­me tid. Her­om sene­re. I det bed­ste sce­na­ri­um vil­le bom­be­man­dens atom­bom­be bli­ve for­stø­vet eller frag­men­te­ret og der­med defi­ni­tivt sat ud af spil­let. Atom­bom­ber udlø­ses ikke ved hård behand­ling, men gen­nem en meget sik­ker udlø­ser. Den­ne udlø­ser kan til gen­gæld akti­ve­res af en sen­sor, hvis nogen eller noget for­søg­te at flyt­te bom­ben. Men den risi­ko måt­te man løbe. Kun­ne bom­ben ikke direk­te neut­ra­li­se­res gen­nem en demo­le­ring, vil­le det i det mind­ste spa­re mil­li­o­ner af men­ne­ske­liv, hvis den udlø­stes i gade­ni­veau i mod­sæt­ning til 300 meter over byen. Skul­le den være gemt så højt i skys­kra­be­ren, at knus­nings- og beska­di­gel­ses­zo­ner­ne ikke kun­ne nå den, var der sta­dig en mulig­hed for, at den end­te i det underjor­di­ske infer­no fra demo­le­rin­gen, hvor tem­pe­ra­tu­ren på det­te tids­punkt vil­le være over 5000 °C. Der var sim­pelt­hen alt at vin­de ved at demo­le­re tår­ne­ne hur­tigst muligt.

Hvil­ket af tår­ne­ne befandt atom­bom­ben sig i? Eller var der en bom­be i beg­ge? Vil­le mor­de­ren, når han opda­ge­de, hvad der ske­te med det ene tårn, udlø­se atom­bom­ben i det andet? Dis­se spørgs­mål kun­ne beslut­nings­ta­ger­ne ikke få svar på. De var nødt til at bru­ge den ene­ste mulig­hed, der repræ­sen­te­re­de en frem­tid for New York.
Som præ­mis­ser­ne ind­til vide­re hav­de præ­sen­te­ret sig, var der ikke tid til yder­li­ge­re over­vej­el­ser.

Hvor­for blev Sydtår­net demo­le­ret først?
Det hav­de jo kun brændt i 56 minut­ter, mens Nordtår­net hav­de brændt i 72 minut­ter.


Illu­stra­tio­nen viser, hvor de små hvæl­vin­ger, bom­be­kam­re­ne til instal­le­ring af det nuk­lea­re udstyr, iføl­ge Kha­lezovs bereg­nin­ger var pla­ce­ret, nem­lig i kan­ten af sok­ler­ne. Det for­kla­rer, hvor­for dele af de mod­ståen­de væg­ge rage­de op i ruin­dyn­gen til sidst, og hvor­for de nær­me­ste byg­nin­ger led omfat­ten­de ska­de.
Det er imid­ler­tid ikke sand­syn­ligt, at Byg­ning 7 led struk­tu­rel­le ska­der under demo­le­rin­gen af tår­ne­ne. Det vil­le stri­de mod sik­ker­he­den i kon­cep­tet. Fore­stil­ler man sig to tun­nel­ler, der i 77 meters dyb­de udgik fra Byg­ning 7, én til hvert af tår­ne­ne, er det logisk, at man ikke kun­ne demo­le­re Nordtår­net (WTC 1) som det før­ste, da man der­med kun­ne afskæ­re sig fra Sydtår­net (WTC 2).
Ill.: The Third Truth about 9/11

 

Dimi­tri Kha­lezov oply­ser, at der fand­tes et tun­nel­sy­stem 50 meter under tvil­lin­getår­ne­nes fun­da­men­ter (der begyn­der 27 meter under gade­ni­veau). Fra Byg­ning 7, der fun­ge­re­de som kon­trol­cen­ter for demo­le­rings­an­læg­get, før­te en tun­nel med anlagt mini­jer­n­ba­ne til hvert af tår­ne­ne (for­ment­lig fra bun­den af en ca. 77 meter ele­va­torskakt). Med adskil­te tun­nel­ler kun­ne ufor­ud­se­te føl­ger af demo­le­rin­gen af det ene tårn ikke spær­re adgan­gen til det andet. Det er end­vi­de­re rime­ligt at anta­ge, at de nuk­lea­re lad­nin­ger af sam­me grund ikke måt­te fin­des i bom­be­kam­re­ne sam­ti­dig. Man kun­ne ikke risi­ke­re, at et uheld med før­ste demo­le­ring kom til at afskæ­re adgan­gen til en alle­re­de pla­ce­ret lad­ning.
Der ind­gik tre kær­ne­lad­nin­ger i demo­le­rings­pla­nen, der omfat­te­de de to tvil­lin­getår­ne og Byg­ning 7. Hver af lad­nin­ger­ne var på 150 kilo­ton, og de blev opbe­va­ret og ved­li­ge­holdt under Byg­ning 7. Man skal fore­stil­le sig, at en 150 kilo­ton atom­bom­be på det tids­punkt har fyldt som en cylin­der med måle­ne ca. 80 cm i dia­me­ter og 1,5–2 m lang. Den ope­ra­ti­ve hånd­te­ring af de nuk­lea­re anord­nin­ger hør­te under en afde­ling af Secret Ser­vi­ce, mens ved­li­ge­hol­del­sen kan have sor­te­ret under the U.S. Depart­ment of Ener­gy.
Byg­ning 7 var i øvrigt kendt som admi­ni­stra­tivt cen­ter for vis­se hem­me­li­ge tje­ne­ster og 23. eta­ge var ind­ret­tet som en sær­ligt sik­ker kom­man­do­cen­tral til hånd­te­ring af kata­stro­fe­si­tu­a­tio­ner i New York. Den var under­lagt OEM, Offi­ce of Emer­gen­cy Mana­ge­ment.

Efter det før­ste angreb, der ram­te Nordtår­net kl. 8.46 blev pro­ce­du­ren for demo­le­ring af tvil­lin­getår­ne­ne sene­st igang­s­at som en del af det gene­relt for­hø­je­de bered­skab. Der­med var den før­ste nuk­lea­re demo­le­ring­s­lad­ning ved at bli­ve bragt på plads under Sydtår­net, da Gra­nat-mis­silet bore­de sig ind i Pen­ta­gon kl. 9.37.46. Dimi­tri Kha­lezov skøn­ner, at ordren til at demo­le­re Sydtår­net alle­re­de blev sendt til Byg­ning 7 kl. 9.40, måske alle­re­de da NORAD* kon­sta­te­re­de det fjendt­li­ge mis­sil lidt tid­li­ge­re, logisk 9–10 minut­ter inden det ram­te Pen­ta­gon. Mor­de­rens mario­net­ter spild­te ikke tiden. Ame­ri­kan­ske patri­o­ter opfat­te­de hur­tigt (utvivl­s­omt næn­somt til­skyn­det), at der her­ske­de en kata­stro­fesvan­ger sam­men­hæng mel­lem det ato­mar­me­re­de mis­sil i Pen­ta­gon og begi­ven­he­der­ne, der udvik­le­de sig i tår­ne­ne på Man­hat­tan.

Sydtår­net blev demo­le­ret, så snart det var muligt og faldt til jor­den i en sur­re­a­li­stisk dom­me­dags­sky kl. 9.59.
Man­ge uskyl­di­ge men­ne­sker døde.

En CBS-foto­graf løb ca. 15 minut­ter efter Sydtår­nets fald ind i Byg­ning 7 og stød­te på Mr. Ben­net­te, en Secret Ser­vi­ce-mand, der var iført beskyt­tel­ses­ud­styr og sik­ker­heds­hjelm. Inden du ser den­ne afslø­ren­de video­op­ta­gel­se fra Byg­ning 7, bedes du først læse vores over­sæt­tel­se af Dimi­tri Kha­lezovs kom­men­tar til video­en (klik der­ef­ter på bil­le­det i kom­men­ta­ren).

Medi­er­ne udbas­u­ne­re­de, at Sydtår­net var “kol­lap­set” på grund af “struk­tu­rel svæk­kel­se” som føl­ge af bran­den.

Mor­de­ren plan for­løb ind­til vide­re til­freds­stil­len­de.  

Kl. 10.28, efter en lil­le halv time til at pla­ce­re, arme­re og klar­mel­de den næste demo­le­rings­a­n­ord­ning, blev Nordtår­net demo­le­ret.
Nye dødsof­re blev føjet til mor­de­rens liste.

Demo­le­rin­gen kl. 17.20 af Byg­ning 7 ske­te ca. 7 timer efter demo­le­rin­gen af Nordtår­net. Byg­ning 7 var ikke næv­ne­vær­digt beska­di­get efter de to før­ste demo­le­rin­ger, men man var nødt til at slet­te spo­re­ne af demo­le­rings­an­læg­get som hel­hed. De eksi­ste­ren­de skak­ter og afbrud­te tun­nel­ler til tår­ne­ne vil­le pege direk­te på Byg­ning 7, når de blev fun­det. Den­ne demo­le­ring fore­gik natur­lig­vis vha. en sekun­dær udlø­ser et sted uden for byg­nin­gen. Tiden blev brugt til at flyt­te afgø­ren­de data og udstyr ud af byg­nin­gen og slut­te­lig evaku­e­re den.

Demo­le­rin­gen af Byg­ning 7 er inter­es­sant i tek­nisk for­stand. Vi har tid­li­ge­re vist, at huset med sine “kun” 47 eta­ger vil­le bli­ve ramt af knus­nings­zo­nen til og med den øver­ste anten­ne­spids. Det betød, at hele byg­nin­gen blev pul­ve­ri­se­ret ved demo­le­rin­gen. Det­te sur­re­a­li­sti­ske pul­ve­ri­se­rings­fæ­no­men har vi alle­re­de vist et eksem­pel på med bil­led­se­kven­sen fra Nordtår­nets fald i del­ar­tik­len Del 3 fra Nuclear Demo­li­tion (ellers kig igen). Fæno­me­net ses i natur­lig hastig­hed ca. 50 sek. inde i den­ne video af Nordtår­nets fald, lige efter at last­bi­len har pas­se­ret.

Den pul­ve­ri­se­ren­de effekt på byg­nin­ger­ne 1, 2 og 7 i Wor­ld Tra­de Cen­ter skyld­tes chok­bøl­gen mod alt, hvad der lå inden for knus­nings­zo­nen i for­hold til den nuk­lea­re underjor­di­ske eks­plo­sion. Når chok­bøl­gen pas­se­rer gen­nem fast stof med super­so­nisk hastig­hed, øde­læg­ges den struk­tu­rel­le sam­men­hængs­kraft på mole­kyle­ba­sis i alle mate­ri­a­ler. Alle bestand­de­le i form af par­tik­ler for­bli­ver på plads i struk­tu­ren og ser ud til at være ufor­an­dre­de, ind­til en meka­nisk påvirk­ning sen­der dem bort for alle vin­de i stør­re eller min­dre por­tio­ner af støv­korn, 1/100 mm i dia­me­ter.
  
Da Byg­ning 7 begynd­te at fal­de, opstod et under­tryk på over­si­den, og man kan se, at den luft, der strøm­mer til fra sider­ne for at udlig­ne under­tryk­ket, hvirv­ler støv op – ikke kun fra taget, men af taget. Når man først har obser­ve­ret for­skel­len, ses den tyde­ligt på de fle­ste af opta­gel­ser­ne fra Byg­ning 7’s fald. Fæno­me­net kun­ne måske for­kla­res med, at der alle­re­de lå et lag støv fra tvil­lin­getår­ne­ne på det tids­punkt, men hvis man ser godt efter, dan­ner taget fra begyn­del­sen af fal­det en vin­kel med sig selv og går til slut helt i opløs­ning. Har man set opta­gel­ser af tra­di­tio­nel­le demo­le­rin­ger af beton­byg­nin­ger eller mure­de byg­nin­ger, er det som regel tyde­ligt, når de før­ste lad­nin­ger bry­der de bæren­de dele af kon­struk­tio­nen, alle­re­de inden byg­nin­gen kol­lap­ser. Men byg­ning 7 var hver­ken af beton eller mur­sten, den var pri­mært af stål. Der­med vil­le et tra­di­tio­nelt demo­le­rings­ske­ma have fore­skre­vet pla­ce­ring af et unæv­ne­ligt antal spræng­lad­nin­ger, og nog­le af dem vil­le have tryk­ket dele af faca­den ud inde­fra. Men Byg­ning 7 faldt, som det frem­går af de føl­gen­de videoklip som en hel­støbt kopi af sig selv, bare i pul­ver. Den over­ve­jen­de del af Byg­ning 7 for­svandt ned i det nuk­lea­re kam­mer, hvor tem­pe­ra­tu­ren var over 5000 °C.

Til­ba­ge lå en 10–15 meter høj dyn­ge af faca­de­be­klæd­ning og afstiv­ning, der hid­rør­te fra en få eta­ger høj “falsk” faca­de. Byg­ning 7’s fun­da­ment var så at sige smal­le­re end resten af byg­nin­gen opef­ter. Det har måske tjent en oprin­de­lig idé, men for at give ind­tryk af en plan faca­de fra gade til top var den­ne hul­hed dæk­ket af en falsk faca­de i sam­me plan. Efter­som knus­nings- og beska­di­gel­ses­bøl­ger­ne fulg­te fun­da­men­tet, und­gik den neder­ste del af den fal­ske syd­vend­te faca­de at bli­ve pul­ve­ri­se­ret. Sam­ti­dig lå bom­be­kam­me­ret for Byg­ning 7 på den mod­sat­te side, under nord­s­i­den af fun­da­men­tet.

Her kan man hvi­le øjne­ne på en meget pro­fes­sio­nelt pro­du­ce­ret video, som skyl­des orga­ni­sa­tio­nen AE911T​ruth​.org. – Men tøv lige, mens du læser føl­gen­de:
Video­en beskæf­ti­ger sig spe­ci­elt med Byg­ning 7. Udgi­ver­ne aner­ken­der, at Byg­ning 7 blev revet ned ved en kon­trol­le­ret demo­le­ring. Hvor­for det over­ho­ve­det dis­ku­te­res, for­står vi ikke. Der fore­lig­ger en fil­met udta­lel­se fra den davæ­ren­de ejer, Lar­ry Sil­ver­ste­in, som i 2002 hen­vi­ste til en sam­ta­le mel­lem ham selv og “the fire depart­ment com­man­der” den 11. sep­tem­ber 2001, hvorun­der Mr. Sil­ver­ste­in skul­le have sagt:
 “… May­be the smar­test thing to do is (to) pull it …” Han skul­le sene­re have bekræf­tet den­ne udta­lel­se i ret­ten, men have fast­holdt det prin­ci­pi­el­le, at der var tale om en kon­trol­le­ret demo­le­ring, under­for­stå­et af kon­ven­tio­nel karak­ter.

Måske er det vel­me­nen­de kræf­ter, der udta­ler sig i den­ne video, der blev fri­gi­vet 20. august 2011. Desvær­re kred­ser orga­ni­sa­tio­nen sta­dig om det mysti­ske “nano-ther­mi­te”, et stof, der synes at være et mira­kel­for­puf­nings­mid­del fra et eller andet even­tyr­land, måske en top­hem­me­lig udga­ve af den vel­kend­te ter­mit**. Desvær­re er der end­nu ingen, hel­ler ikke i den­ne video, der for­kla­rer den præ­ci­se sam­men­sæt­ning af nano-ter­mit, hvor­dan den appli­ce­res, og hvor­dan den opnår sam­me effekt som en nuk­lear spræng­ning. Ingen for­kla­rer, hvor­dan den kan pul­ve­ri­se­re tusin­der af tons stål på en brøk­del af et sekund, eller hvor­dan den kan smel­te stål i under­grun­den end­nu 3 måne­der efter tår­ne­nes fald osv., osv. Måske for­kla­rer orga­ni­sa­tio­nen AE911Truth intet, for­di nano-ter­mit end­nu er på fan­ta­sista­di­et og video­en i vir­ke­lig­he­den fun­ge­rer som offi­ci­el­le kræf­ters for­søg på at und­gå den fryg­te­li­ge sand­hed: at byg­nin­gen gan­ske vist blev “pul­led” ved en kon­trol­le­ret demo­le­ring – men at demo­le­rin­gen blev udført med en 150 kilo­ton atom­lad­ning, som myn­dig­he­der­ne selv hav­de anbragt under fun­da­men­tet. Kon­se­kven­sen af en offi­ci­el og offent­lig indrøm­mel­se af det­te, kan man fore­stil­le sig.

Tænk på de hund­re­der af svig­te­de arbej­de­re, som i måneds­vis indån­de­de de radio­ak­ti­ve dam­pe, der steg op fra de tid­li­ge­re spræng­nings­kam­re. Dis­se dam­pe kan iagt­ta­ges på alle bil­le­der fra Man­hat­tan man­ge måne­der efter 9/11. Man­ge af ofre­ne for den­ne kynis­me er ble­vet syge og fle­re vil dø for tid­ligt.

Her er Byg­ning 7’s fald i natur­lig gen­gi­vel­se, og her i ani­me­ret lang­som gen­gi­vel­se.

Hvis Secret Ser­vi­ce lå inde med doku­men­ta­tion, som ger­ne måt­te for­svin­de, var Byg­ning 7 den efter­mid­dag det helt rig­ti­ge sted at efter­la­de den.

Mor­de­ren var gan­ske for­nø­jet.

Det sam­me udtryk for sek­te­risk begej­string kun­ne man obser­ve­re blandt en grup­pe af jødi­ske per­so­ner, der hav­de bevid­net tvil­lin­getår­ne­nes fald. For­sam­lin­gen udtryk­te en ufor­fal­sket glæ­de i den almin­de­li­ge ræd­sel og lam­mel­se. Jøder­ne sang og jub­le­de, som var end­nu en pro­fe­ti på entre­prenant vis ble­vet opfyldt. – Hvad fejre­de dis­se afsky­e­ligt hæm­nings­lø­se jøder den 11. sep­tem­ber 2001 i New York, da man­ge ame­ri­kan­ske fami­li­er hav­de lidt det ulti­ma­ti­ve tab? Hvad rører der sig i dis­se mon­strer?

Noter:
*) NORAD: North-Ame­ri­can Aeros­pa­ce Defen­se Com­mand – et fæl­les for­svars­sy­stem mod fly, mis­si­ler og bal­li­sti­ske mis­si­ler til beskyt­tel­se af De For­e­ne­de Sta­ter og Cana­da. Syste­met ved­li­ge­hol­des i et sam­ar­bej­de mel­lem de to lan­des mili­tæ­re styr­ker.
**) Ter­mit er et pul­ver, der består af jer­noxid (rust) og alu­mi­ni­ums­pul­ver og bræn­der ved meget høj tem­pe­ra­tur – ca. 2500 °C. Ter­mit ind­går i belæg­nin­gen på svej­se- og skæ­re­elek­tro­der.

Qui bono?

Den gode efter­for­sker nødt til at spør­ge: Hvem hav­de gavn af for­bry­del­sen?

Eje­ren af Wor­ld Tra­de Cen­ter, den jødi­ske for­ret­nings­mand Lar­ry Sil­ver­ste­in, der hav­de købt kom­plek­set i juli 2001 for 3,2 mil­li­ar­der dol­lars og udtryk­ke­ligt for­sik­ret det mod ska­der ved ter­ror (idet han natur­lig­vis kend­te til det tid­li­ge­re atten­tat­for­søg mod WTC i 1993), modt­og 4,6 mil­li­ar­der dol­lars i erstat­ning, måske lidt mere ved erstat­nings­sa­gens afslut­ning.
Imid­ler­tid er det højst usand­syn­ligt, at Lar­ry Sil­ver­ste­in var med­vi­den­de end­si­ge med­skyl­dig i det egent­li­ge bag­ved­lig­gen­de atten­ta­tet. Han hav­de blot det held, at have infor­ma­tio­ner fra logen, så han kun­ne for­sik­re sin ejen­dom i nor­malt omfang, inden den blev øde­lagt. Han gjor­de det offi­ci­el­le USA en tje­ne­ste ved ikke at afslø­re, hvor­dan demo­le­rin­gen rent fak­tisk hav­de fun­det sted, for som oprin­de­lig byg­her­re af Byg­ning 7 kend­te han udmær­ket til den nuk­lea­re demo­le­rings­plan.
Som alle andre jøder blev han over Inter­net­tet adva­ret om, at noget vil­le ske med Wor­ld Tra­de Cen­ter den 11. sep­tem­ber 2001, og der­for blev både han selv og hans to børn, der arbej­de­de i WTC “for­hin­dret” i at møde på arbej­de den mor­gen. Vi tror, at han er en min­dre “pri­vat” fisk i det sto­re poli­ti­ske magtspil.

Main­stream­me­di­er­ne tjen­te en god ekstra­skil­ling på sal­get af avi­ser og nyhe­der i tiden under og efter 9/11. De er uden und­ta­gel­se ejet af jøder.

Sik­ker­heds­fir­ma­er tjen­te styr­ten­de (de stør­ste er jødisk eje­de).

Listen over jøder, der sekun­dært har lukre­ret på 9/11 er lang.

Men føl­gen­de to grup­per er de suveræ­ne top­sco­re­re:

  1. Den del­vist jødisk eje­de våbe­nin­du­stri i USA tjen­te bety­de­ligt under de efter­føl­gen­de kampag­ner, der skul­le afskaf­fe ter­ror i hele ver­den.
  2. Det inter­na­tio­na­le kri­mi­nel­le jødi­ske net­værk fik en ny anled­ning til at sæt­te ver­den i brand. Det­te bro­der­skab pro­fi­te­rer på kri­ge, som det mester­ligt selv frem­pro­vo­ke­rer. Når kri­gen er en kends­ger­ning spin­der jøder­ne guld på at “mæg­le”, nød­hjæl­pe og sæl­ge våben. Nøg­len til New Wor­ld Order kan snart købes direk­te med det­te guld. Hver gang vi ikke-jøder ind­la­der os på krig, frem­mer vi jøder­nes drøm om et ver­dens­dik­ta­tur.

(Mens det­te skri­ves fort­sæt­ter jøder­nes angreb på ver­dens­fre­den, eller det, der er til­ba­ge af den). Det var hen­sig­ten, at “den vest­li­ge ver­den” skul­le inter­ve­ne­re i Ukrai­ne til for­del for den “vest­ligt ori­en­te­re­de” del af natio­nen. Mod­sæt­nin­ger kon­stru­e­res hele tiden. USA og dets NATO-alli­e­re­de er klar til at hjæl­pe, hed­der det. Mario­net­ten Anders Fogh Ras­mus­sen har i egen­skab af gene­ral­se­kre­tær for NATO tid­li­ge­re til­ken­de­gi­vet, at alli­an­cen var parat til at hjæl­pe offen­sivt (den var tid­li­ge­re en for­svar­sal­li­an­ce). Desvær­re er det usyn­ligt for man­ge dan­ske­re, at han i vir­ke­lig­he­den til­by­der jødisk kon­trol­le­ret kri­se­hjælp til en jødisk igang­s­at kri­se?
Såkald­te “rus­si­ske sepa­ra­ti­ster” blev ankla­get for at have mis­sil­ramt et civilt pas­sa­ger­fly, der bevæ­ge­de sig i 7–10 kilo­me­ters høj­de. Ved nedstyrt­nin­gen dræb­tes iføl­ge medi­er­ne 298 men­ne­sker. Hvor­dan kan en min­dre og rela­tivt uor­ga­ni­se­ret milits­ag­tig grup­pe­ring være i besid­del­se af et så avan­ce­ret mis­sil uden sam­ti­dig at råde over det med­fø­len­de udstyr til sik­ker iden­ti­fi­ce­ring af målet? Hvil­ken for­del skul­le en poli­tisk bevæ­gel­se kun­ne drøm­me om at opnå med en så menings­løs hand­ling?
Der står skre­vet Mos­sad og zio­nis­me hen over hele den­ne medi­ebår­ne kampag­ne i Ukrai­ne og i de vest­li­ge medi­er. Det er menin­gen af Vesten skal brin­ges i krig mod Rusland. Putin skal uds­let­tes, mener jøder­ne. Han for­sø­ger at gøre op med jøde­væl­det efter Sov­je­tu­ni­o­nens kol­laps og kan med sit nye Rusland bli­ve et eksem­pel for resten af ver­den på et sam­fund, hvor jøder ikke er over­re­præ­sen­te­ret i magt­ful­de stil­lin­ger. Ver­den kun­ne bli­ve et frugt­bart og fre­de­ligt sted at leve for alle. En sådan ver­den pas­ser ikke i ind i det zio­ni­sti­ske ver­dens­bil­le­de.
Efter vores før­ste udgi­vel­se i 2014, har det sam­me gro­te­ske spil udfol­det sig i for­hold til Syrien, som jøder­ne ønsker at kon­trol­le­re i deres stræ­ben efter et Sto­ris­ra­el. Iran og Nordkorea tru­es fra alle sider uden at have pro­vo­ke­ret med andet end fred! Man kan drøm­me om, at nogen effek­tivt sæt­ter den­ne zio­ni­sti­ske sata­n­kult ud af spil­let.)

Fort­sæt til kapi­tel 2