Ansæt en jøde — og bliv forbundet!

Overtagelsen

O​-​D​-​I​-​N​.org, Jens Toft, 29. juni 2013.

 

Jøder infil­tre­rer dan­ske orga­ni­sa­tio­ner fra top­pen og fra bun­den. Man kan sam­men­lig­ne det med “bosæt­tel­ser” på natio­nens indre linjer. Ansæt­ter du en jødisk med­ar­bej­der, som ikke med sik­ker­hed kan fri­ta­ges fra at sam­ar­bej­de med jøder­ne, vil du med en enkelt ansæt­tel­se have koblet din virk­som­hed op på en loge, der typisk iværk­sæt­ter de før­ste for­be­re­den­de hand­lin­ger til at over­ta­ge kon­trol­len med din virk­som­hed.


Den fata­le for­bin­del­se. Ill.: O-D-I-N

 

Lad mig ind­le­de med det­te citat fra et brev, som den jødi­ske banki­er James (egent­lig Jacob) Rot­hs­child (f. 1792, d. 1868) send­te til sin ven Isak Pereira. Tonen for­tæl­ler alt om jøder­nes reli­gi­øst betin­ge­de drift mod at over­ta­ge og besid­de ikke-jøders fortje­ne­ster og ejen­dom. Den­ne drift er i 2013 stær­ke­re end nogen sin­de og har fået karak­ter af udplyn­dring.

De mis­for­står gan­ske vor races opga­ve. Opfin­del­ser, fx af damp­ma­ski­nen, er ari­e­rens sag. Lad ham bare ved hjælp af skat­te­be­ta­lin­ger – om det så skal være – sta­dig udgi­ve et antal mil­li­o­ner for at udka­ste pro­jek­tet til et jer­n­ba­ne­net og rea­li­se­re det, og hvis han som føl­ge her­af skal kom­me til at sul­te ihjel på et tag­kam­mer, så bli­ver det hans sag. Så først er nem­lig det rig­ti­ge øje­blik for os inde til at ind­kas­se­re udbyt­tet. Såle­des bør man nem­lig opfø­re sig over­for ikke-jøder. Står det da ikke i Tal­m­ud: “Jøden er et men­ne­ske, og det som ikke er af jødisk race står på dyrets trin?” Hvad siger ikke 5. Mose­bog, 6, 11: “Her­ren din gud vil give dig sto­re og gode stæ­der som du ikke har byg­get, huse ful­de af rig­dom­me, som du ikke har fyldt, udhug­ge­de brøn­de, som du ikke har udhug­get, vin­b­jer­ge og olieb­jer­ge, som du ikke har dyr­ket, og af hvil­ke du skal æde og bli­ver mæt.”

Du er dansk virk­som­hed­s­e­jer med en blom­stren­de virk­som­hed. Pro­duk­tet af din egen kre­a­ti­vi­tet, dyg­tig­hed og flid, typisk med arbejds­u­ger på 80 timer. Intet at sige til, at du er stolt af det, du har byg­get op. Vil­le du risi­ke­re at sæt­te det­te pro­dukt over styr ved skø­de­s­løs­hed? Natur­lig­vis ikke. Men hvor­dan und­går du, at kon­kur­ren­ter eller direk­te fjendt­li­ge kræf­ter sam­ler for­tro­lig viden om din virk­som­hed, så den kan ned­bry­des eller over­ta­ges inde­fra?

Det gør du bedst ved at være para­noidt for­sig­tig med, hvem du ansæt­ter, såvel i bun­den som i top­pen af orga­ni­sa­tio­nen. Vi må ind­træn­gen­de adva­re mod jøder­ne, der dri­ver deres yderst diskre­te over­ta­gel­ses-busi­ness ved hjælp af en for­fi­net tek­nik, som er ind­lært gen­nem århund­re­der. De arbej­der med stor erfa­ring og er uhy­re sce­ne­van­te.

Desvær­re er hold­nin­gen hos man­ge dan­ske virk­som­hed­s­e­je­re, at “det rig­ti­ge til­bud” ukri­tisk med­fø­rer salg til hvem som helst. Højest­by­den­de er ofte jøder, der for­føl­ger deres stra­te­gi­er med kister af guld. Der­med over­dra­ger han i man­ge til­fæl­de dansk fore­tagsom­hed og innova­tion til jøder­ne, der typisk straks tager æren for pro­duk­tet og flyt­ter pro­duk­tio­nen til et sted med lave­re omkost­nin­ger – et sted i udlan­det, hvor arbejds­kraf­ten er bil­li­ge­re. Dis­se men­ne­sker er ikke dan­ske­re, men inter­na­tio­na­li­ster, og de har intet til overs for Danmark som fæd­re­land eller som frem­gangs­rigt han­dels­om­rå­de. De tæn­ker kun på per­son­ligt udbyt­te:

Enhver jødisk per­son (i jøde­dom­mens for­stand) er opdra­get til først og sidst at være loy­al over for sin iden­ti­tet som jøde, dvs. over for alt jødisk (for en sik­ker­heds skyld mær­ker man ham på krop­pen for liv­s­tid, inden han er 8 dage gam­mel). Enhver til­sy­ne­la­den­de loy­a­li­tet mod noget, der ikke er jødisk, er abso­lut på skrømt og kun i nød­ven­digt omfang for at pro­fi­te­re, enten peku­niært eller poli­tisk. Der­for er jødisk loy­a­li­tet pri­mært ret­tet mod det jødi­ske ver­dens­sam­fund, der præ­di­ker inter­na­tio­na­lis­me. Sam­hø­rig­he­den med vært­s­na­tio­nens befolk­ning og enhver ikke-jødisk insti­tu­tion fin­des ikke. Det vil være naivt af den fol­ke­et­ni­ske arbejds­gi­ver at for­ven­te nogen loy­a­li­tet mod sin virk­som­hed fra en sådan per­son. Jo, på ansæt­tel­ses­pa­pi­ret på skrømt, men ikke i prak­sis. Tragi­ske jødi­ske dok­tri­ner om første­fød­sels­ret kom­bi­ne­ret med jødisk etno­cen­tris­me bevir­ker, at enhver jødisk per­son i fød­sels­ga­ve bli­ver til­knyt­tet et omfat­ten­de net­værk, eks­klu­sivt for jøder. Det­te er hans bag­grund, når han sene­re søger en stil­ling eller et arbej­de uden for net­vær­ket. Da udnyt­tel­sen af hvi­de euro­pæ­e­re synes at være et domi­ne­ren­de for­mål med net­vær­ket, vil den arbejds­sø­gen­de, hvis han udnyt­ter den­ne adgang, fal­de ind under vores defi­ni­tion af en magtjø­de.

Hvis en lig­nen­de per­son duk­ker op i din virk­som­hed, er der grund til at være på vagt. Måske har han fået anvist den ledi­ge stil­ling fra sit net­værk. Det er ikke i sig selv nega­tivt. Men det er hen­sig­ten sand­syn­lig­vis. Den nega­ti­ve effekt for din virk­som­hed ind­træf­fer, når jeres afta­le om for­tro­lig­hed i prak­sis til­si­de­sæt­tes, ved at den nyan­sat­te per­so­na­le­chef vide­re­gi­ver alle inter­ne infor­ma­tio­ner af betyd­ning til bestem­te dele af sit net­værk. En del af net­vær­ket er spe­ci­a­li­ster i at udnyt­te dis­se infor­ma­tio­ner. Agen­ten, der nu er plan­tet i din virk­som­hed, vil hele tiden bli­ve vej­ledt og gui­det fra net­vær­ket. Næste gang nogen ansæt­tes, den­ne gang måske i salgs­af­de­lin­gen, er en del af de mest loven­de ansø­ge­re hånd­pluk­ket fra net­vær­ket og vil møde til ansæt­tel­ses­sam­ta­le med de rig­ti­ge CV’er og ønske­li­ge for­ud­sæt­nin­ger, og en eller to af dem vil få per­so­na­le­che­fens  anbe­fa­ling, de øvri­ge ikke.

Efter­hån­den vil virk­som­he­dens kun­de­kreds og under­le­ve­ran­dø­rer bli­ve kendt af net­vær­ket, og når infil­tre­rin­gen har nået et kri­tisk omfang for virk­som­he­den, vil det sam­me gæl­de gene­rel­le transak­tio­ner i form af hand­ler, kun­de­af­ta­ler og egent­li­ge salgs­af­ta­ler. Fra det tids­punkt vil virk­som­he­den, enten bli­ve prom­ove­ret af jøder­ne og deres net­værk med hen­blik på sene­re over­ta­gel­se, eller den vil møde sti­gen­de van­ske­lig­he­der på alle for­ret­nings­mæs­si­ge områ­der, for­di hen­sig­ten er at fjer­ne den som kon­kur­rent på det eksi­ste­ren­de mar­ked. Van­ske­lig­he­der­ne kan typisk mani­feste­rer sig ved, at gam­le under­le­ve­ran­dø­rer plud­se­lig hæver pri­ser­ne (og kun bestem­te kun­der kom­pen­se­res), eller de nær­me­ste kon­kur­ren­ter mod­ta­ger via net­vær­kets øvri­ge agen­ter ind­blik i virk­som­he­dens til­buds­giv­ning og over­by­der den hos dens faste kun­der. Men også en frem­pro­vo­ke­ret fejl, der eks­pe­dit fin­der vej til medi­ejø­de­r­nes over­skrif­ter, kan radi­kalt kom­me til at påvir­ke omsæt­nin­gen, lige så vel som en sol­strå­le­hi­sto­rie kan have den mod­sat­te effekt. Tænk på mar­keds­fø­rin­gen af “IT-fabrik­ken” – én stor gang varm luft, der givet­vis efter­lod stri­be­vis af ube­tal­te kre­di­to­rer, efter at virk­som­he­den var ble­vet mal­ket for vær­di­er. Net­vær­ket har bety­de­li­ge res­sour­cer til rådig­hed og kan ved­li­ge­hol­de ind­sat­sen i den tid det tager at “mod­ne” virk­som­he­den til fuld­stæn­dig over­ta­gel­se, eller til fuld­stæn­dig “uds­let­tel­se” (et udtryk fra den orto­dok­se jødi­ske sprog­brug).

Det er af ind­ly­sen­de grun­de ble­vet en udbredt prak­sis hos jøder­ne at bru­ge dansk udse­en­de per­so­ner som agen­ter i jødi­ske front­po­si­tio­ner. Det er mere usyn­ligt at for­gyl­de en alle­re­de ansat ikke-jøde i en nøg­lestil­ling. Man får ham til at udfø­re den pri­mæ­re mur­bræk­kero­p­ga­ve i det jødi­ske ærin­de og slip­per for at udsæt­te en af sine egne i den før­ste risi­kab­le fase. Lakaj­en opfat­tes som et nød­ven­digt onde for jøder­ne, men forag­tes sam­ti­dig. Laka­jer­ne til­la­der jøder­ne at ope­re­re fra kulis­sen.

Sådan iden­ti­fi­ce­rer du en jøde.

Den helt igen­nem jødi­ske kon­struk­tion DIIS*, som sta­ten beta­ler for at udfø­re “inter­na­tio­na­le stu­di­er” for Danmark, er et oplagt eksem­pel, der hvert år koster dan­sker­ne 27 mio. skat­te­kro­ner, net­to. Det er desvær­re ikke van­ske­ligt at hånd-pluk­ke ikke-jødi­ske zio­ni­ster, der fun­ge­rer som vel­løn­ne­de front­fi­gu­rer i jøder­nes fjendt­li­ge agen­da. I vores optik er det lands­ska­de­lig virk­som­hed ud over alle græn­ser at lade sig udnyt­te i en vel­løn­net stil­ling, der bidra­ger til Dan­marks under­gang. Men dis­se men­ne­sker fin­des og er i sagens natur end­nu van­ske­li­ge­re at iden­ti­fi­ce­re, for­di de fal­der i ét med tape­tet. Under­søg under alle omstæn­dig­he­der nye med­ar­bej­de­res refe­ren­cer grun­digt, især de ikke nævn­te. I sagens natur er det ofte de mest oplag­te ansø­ge­re, der kan bli­ve kimen til virk­som­he­dens under­gang. Det kræ­ver ikke man­ge spørgs­mål at afslø­re hold­nin­gen til fx bosæt­tel­ser­ne i Israel. Bed der­ef­ter om at se ansø­ge­rens dan­ske pas. Spørg, om han har et isra­elsk pas. Spørg, om han er parat til at under­ka­ste sig en under­sø­gel­se hos virk­som­he­dens inter­ne læge.

Morale

Når du har for­stå­et kon­se­kven­ser­ne af dis­se jødi­ske akti­vi­te­ter, der fore­går overalt, hvor “der er noget at kom­me efter”, vi kan i flæng pege på vær­di­en af de jødi­ske agen­ter i ledel­sen af en lands­dæk­ken­de radio eller i en stor ener­gi- eller vind­møl­le­pro­du­cent, så vil du også være enig i mora­len: Ansæt kun per­so­ner i din virk­som­hed, hvis du er hund­re­de pct. sik­ker på deres uaf­hæn­gig­hed af det jødi­ske net­værk og dets bag­mænd. Ellers ind­le­der du med stor sik­ker­hed enten virk­som­he­dens afhæn­del­se eller under­gang på kor­te­re eller læn­ge­re sigt. Natur­lig­vis kan et pro­dukt være så attrak­tivt for jøder­ne, at de umid­del­bart giver dig et køb­stil­bud som du ikke kan afslå, og så kræ­ver det en næsten umen­ne­ske­lig loy­a­li­tet over for Danmark og dansk innova­tion at sige nej tak, spe­ci­elt hvis mel­lem­man­den ser ud til at være en anden dan­sker. Men det skul­le du gøre, sige nej tak, hvis du på nogen måde aner jødisk med­vir­ken, og hvis du har noget til overs for Danmark. Du kan i ste­det fort­sæt­te med at ansæt­te per­so­ner, som du har til­lid til, såle­des at din virk­som­hed for­bli­ver en dansk virk­som­hed; og du kan glæ­de dig over, at du bidra­ger til et uaf­hæn­gigt Danmark, mens du sam­ti­dig er med til at for­hin­dre jøder­nes over­ta­gel­se af dansk og euro­pæ­isk innova­tion. Det siger sig selv, at brin­ger du din virk­som­hed på aktier, har du lagt kimen til grad­vis at miste kon­trol­len.

Redaktionelle noter

* DIIS (Dansk Insti­tut for Inter­na­tio­na­le Stu­di­er) er et jødisk inspi­re­ret fore­ta­gen­de, der også rum­mer sek­tio­nen for Holo­caust og Fol­ked­rab. Sek­tio­nens før­ste leder var davæ­ren­de lek­tor Uffe Øster­gaard fra Aar­hus Uni­ver­si­tet:

Uffe_Ostergaard_200xy
Nu pro­fes­sor Uffe Øster­gaard

 

Wikipe­dia 2013: Uffe Øster­gaard (f. 1945) er histo­ri­ker i Danmark og debat­tør med spe­ci­a­le i euro­pæ­isk iden­ti­tets­hi­sto­rie. Øster­gaard er pro­fes­sor i euro­pæ­isk civi­li­sa­tion og inte­gra­tion ved Aar­hus Uni­ver­si­tet og pro­fes­sor i euro­pæ­isk og dansk histo­rie ved Copen­ha­gen Busi­ness School. Kar­ri­e­re: Mag​.art. i histo­rie fra Aar­hus Uni­ver­si­tet, der­ef­ter lek­tor i histo­rie ved Aar­hus Uni­ver­si­tet. I 2000–2006 var han leder af Afde­ling for Holo­caust og Fol­ked­rabs­stu­di­er ved Dansk Insti­tut for Inter­na­tio­na­le Stu­di­er. Siden 2007 pro­fes­sor i euro­pæ­isk og dansk histo­rie ved Copen­ha­gen Busi­ness School.
Øster­gård er des­u­den pro­fes­sor i Euro­pæ­isk Civi­li­sa­tion og Inte­gra­tion ved Aar­hus Uni­ver­si­tet. Forsk­nings­om­rå­de: Iden­ti­tets­hi­sto­rie, her­un­der navn­lig natio­nal iden­ti­tet, fra 1500 og frem til nuti­den. Hans inter­es­se knyt­ter sig sær­lig til mul­ti­kul­tu­rel­le og mul­tiet­ni­ske sta­ter som Østrig-Ungarn og Osman­ner­ri­get og deres føl­ge­sta­ter. Uffe Øster­gaards for­fat­ter­skab omfat­ter bl.a. Euro­pas ansig­ter (1992) og Euro­pa. Iden­ti­tet og iden­ti­tetspo­li­tik (1998). Han har des­u­den været med til at intro­du­ce­re kon­tra­fak­tisk** histo­rie i Danmark. Han er kendt som en pole­misk og pro­vo­ke­ren­de debat­tør, der ger­ne rok­ker ved ved­tag­ne opfat­tel­ser af dansk og euro­pæ­isk iden­ti­tet.

Redak­tio­nen kan til­fø­je, at Uffe Øster­gaard synes at være zio­nist, og at hans måde at udbre­de sig om kul­tu­ren i Euro­pa på efter­la­der ind­tryk­ket af, at han hører hjem­me et helt andet sted.

Det er lidt mere oplagt at pla­ce­re de inter­na­tio­na­le hold­nin­ger, når man ser, hvem der er “Com­mu­ni­ca­tions Offi­cer” hos DIIS:

Sine_Molbaek_Steensig_200xy
DIIS’ Sine Mol­bæk-Ste­en­sig

 

Her er Staff-listen for DIIS, alle gode dan­ske­re, eller … ? Nej! – Ingen af dem opfyl­der de selv­føl­ge­li­ge krav om loy­a­li­tet, som O-D-I-N, og sik­kert de fle­ste dan­ske­re, fin­der nød­ven­di­ge for iden­ti­fi­ka­tio­nen som Dan­sker.

** Kon­tra­fak­tisk histo­rie er ikke Histo­rie, men uvi­den­ska­be­ligt gæt­te­ri og digt­ning afledt af spørgs­må­let: Hvad nu hvis … ? Den slags spørgs­mål kan være inter­es­san­te i sofa­dis­kus­sio­ner, når der sip­pes cog­nac, men ophø­jet til en forsk­nings­mæs­sigt meto­de giver den mest anled­ning til for­plum­ring af den vir­ke­li­ge Histo­rie. Når muli­ge alter­na­ti­ve for­løb af histo­ri­en lige­frem udgi­ves i form af halvvi­den­ska­be­li­ge gæt­tes­ce­na­ri­er, kan det ikke und­gås, at opfat­tel­sen af vir­ke­lig­he­den påvir­kes. Man kan let få ind­tryk af, at net­op den effekt er den egent­li­ge hen­sigt med kon­tra­fak­tisk histo­rie i Danmark i dag. Her på redak­tio­nen nærer vi et bræn­den­de ønske om, at udø­ver­ne af disci­pli­nen kon­tra­fak­tisk histo­rie vil­le bru­ge krud­tet (og pen­ge­ne) på at udfor­ske den san­de histo­rie på grund­lag af fak­tu­el­le bevi­ser, fx ved at arbej­de vide­re med kon­se­kven­ser­ne af Fred Leu­ch­ters under­sø­gel­ser.