STOP JØDERNE – Før det er for sent !

O-D-I-N.org, Redaktionen, 2016-10-30 (opdateret JAN 2017).

 

Hvis du tror, at den muslimske indvandring er det primære problem for Danmark, så læs videre på denne side. Det virkelige problem for danskerne og Danmark er de såkaldte danske jøder, der har infiltreret regeringen og statsapparatet og nu udgør det besluttende flertal i vigtige forsamlinger.

Disse “danske jøder” er ikke det mindste danske, tværtimod – de er fjender af alt dansk, og de udgør en falsk repræsentation af den danske befolkning og dens ønsker. Denne jødiske minoritet har været med til at planlægge – og er ved at gennemtrumfe den mest ødelæggende folkevandring fra Afrika, Asien og Mellemøsten, der nogen sinde har ramt Europa og Danmark. Det er en indvandring, der vil smadre vores lande, vores identitet og vores etniske baggrund, og det er præcis hensigten. Denne forræderiske politik udvikles hver dag af danske jøder i regeringen i nært samarbejde med deres stammefrænder i Den Europæiske Union (EU) og i USA. Når danskerne er endeligt udavlet og fremstår som et underkuet, blandet og forhutlet mindretal i eget land o. 2085, har jøderne frit spil i Danmark, og dine børn bliver jødernes slaver.

Måske vil du spørge: – Hvordan kan en minoritet, der kun udgør få procent af landets indbyggere, have så enorm magt, at de kan regere hen over hovedet på den samlede befolkning?

Det fuldstændige svar er gemt i verdenshistorien om jøderne gennem flere årtusinder. Den viser, hvordan jøderne målrettet har skaffet sig indflydelse gennem tre vigtige virkemidler: sammenhold, vildledning og betalingsevne. At forfølge og forfine disse virkemidler gennem århundreder for at opnå et øjeblikkeligt overtag har gennem historien givet jøderne ufattelig uforholdsmæssig indflydelse og magt. I 2016 er denne magt overvældende – også i Danmark – og er nu koncentreret om realiseringen af et af jødernes oprindelige mål: at undertrykke og ultimativt udrydde andre folkeslag.
Først står alle hvide mennesker for tur. Dette sker i øjeblikket ved at udnytte uforligelige, desperate, uvidende, opportunistiske, fjendtlige, primitive menneskegrupper (såkaldte flygtninge) som et våben, der drives ind i homogene, højt udviklede hvide nationer. Det sker mod hvide over hele planeten. Jødernes mål med at destruere den hvide race har nået et foreløbigt klimaks i Sydafrika, hvor hvide er fortrængt til slumområder, hvor de tvinges til at bo sammen med sorte. Samtidig nægtes disse hvide europæiske mennesker af det jødiske EU at vende tilbage til deres forfædres lande i Europa, fx til Tyskland, mens på samme tid horder af sorte lukkes ind i Tyskland af jødeheksen Angela Merkel.

Det korte, dagsaktuelle svar fylder lidt mere:
Jødernes problemer, og alle andres problemer med jøderne, har fra tidernes morgen udspring i jødedommen. Jødedommen er ligesom alle andre religioner skrevet af sine præster, og det jødiske præsteskab har designet en gud, der passede præsternes og dermed jødernes verdensbillede.
Det er derfor ret oplagt, at den gud, som jøderne selv havde skabt, valgte det jødiske folk som sit eget. Det må også stå klart for enhver, at den jødiske gud ikke er for alle, men eksklusivt en gud for jøderne. Denne gud er hinsides enhver sammenligning med den kristne forestilling om en universel, tilgivende gud for alle. Jødernes gud har aldrig været alfader for hele menneskeheden, et ideal for kærlighed, retfærdighed, nåde, medfølelse osv. Tværtimod, han er en hævnens gud – helt ud i tiende generation! – eksklusivt retfærdig og medfølende over for sit udvalgte folk, mens han har været en fjende af den øvrige menneskehed, hvem han har nægtet almindelige rettigheder og befalet at underkaste sig, så hans proselytter kan overtage ikke-jøders ejendom og herske over dem; denne jødernes gud er rede til at udslette alle, der sætter sig imod hans ordning.
Det jødiske præsteskab profeterede meget opportunt, at hvis jøderne overgav deres sjæle til denne strenge men eksklusive gud, ville guden ultimativt lade sit folk regere over alle folkeslag og lade dem eje alverdens guld. Jødedommen har derfor fra sin undfangelse et usselt sted i Mellemøsten – hvor i øvrigt familiens førstefødte var dømt til at være brændoffer til guden – været en materialistisk, etnocentrisk og krigsforherligende erobrings-ideologi med utvetydige tilskyndelser for det udvalgte folk til at udslette alle fjender uden barmhjertighed. (Befri din Bibel for Det Gamle Testamente, så er resten nogenlunde kristent.)

Jødernes fjende i overordnet forstand er veldefineret i Torah og Talmud. Fjenden er “goyim”, dvs. enhver ikke-jøde. “De bedste af goyim fortjener at blive slået ihjel,” lyder det insisterende fra Talmud, og opfordringen er konstant blevet efterlevet til denne dag!
De messianske forudsigelser (forpligtende planer) og jødedommens doktriner kombineret med en traumatiserende omskæring af alle drengebørn og ikke mindst jødernes indavl gennem årtusinder har belemret den øvrige menneskehed med en snyltende subkultur af morderiske vanskabninger, især mentalt.

Så ifølge jødedommen er formålet med det jødiske folks udbredelse, at alle andre skal udslettes fra jordens overflade – mænd, kvinder og børn. Det gælder først og fremmest den hvide race, der repræsenterer den primære hindring. De der ikke anfægter det jødiske jalousi-problem får lov at overleve som en bastardiseret slave-kaste for jøderne. Derefter er jøderne, stadig ifølge egne optegnelser, berettiget til at overtage alle ikke-jøders ejendom; ikke mindst guldet, der har en hypnotisk effekt på alle jøder.
Disse misantropiske regler har jøderne forgudet gennem årtusinder og de gælder usvækket for enhver jøde i dag – uanset hvad den enkelte menig-jøde i øvrigt fremfører til sit forsvar. Jøder holder sammen, og jøder bliver straffet med udelukkelse, hvis de afviser at deltage i denne jødernes forbrydelse mod menneskeheden. De fleste tier og samtykker og afventer verdensrigets komme, foreløbigt manifesteret som en vellønnet ledende stilling – uden bekymringen om at skulle kvalificere sig i almindelig konkurrence med ikke-jøder.

Der kendes utallige tilfælde fra vores praktiske hverdag, hvor en jøde eller en jødelakaj er blevet placeret i en vellønnet, ledende stilling med hjælp fra det kriminelle jødiske netværk, hvorefter pågældende har vist sig uegnet til at varetage positionen. Denne fremgangsmåde kan vi kun komme til livs, ved at danskerne forener sig og fjerner parasitten – den ene efter den anden. Gør du det ene mand, bliver du selv fjernet.

Eftersom jøderne mener sig udvalgt til at overtage og regere verden, har de holdt sig isoleret i selvvalgte ghettoer i “udkanten” af dette eller hint velfungerende samfund, som de har udset sig som bytte. Med base i deres lukkede enklaver har jøderne ernæret sig som parasitter på det stedlige værtssamfund, typisk gennem pengeudlån og plattenslageri. Nutidens “ghettoer” findes i enhver større by, hvor jøderne har deres foretrukne kvarterer, enten omkring en synagoge eller et lignende ideologisk center – i et vist omfang frimurerlogerne. Fra disse tilholdssteder afstemmes strategierne for udbytningen af lokalsamfundet og nationen.
De internationale agendaer koordineres med sammensvorne brødre og søstre, der parallelt er ved at udplyndre nabostaterne. De største banker i verden er jødiske, hvoraf Rothschild-dynastiet må fremhæves som det rigeste og mest ødelæggende gennem nyere historie – nærmere bestemt siden 1760, da det blev grundlagt.
Evnen til at spinde guld på udlån og åger har vist sig at være guddommeligt til stede hos jøderne. “Penge taler overbevisende,” siger jøderne, og med guldet kan de købe alle potentielle forrædere mod vores race og folk, de svageste karakterer, der sætter penge over moralitet og landsmænds ve og vel. (Vi ser frem til et opgør med denne kategori!) Skulle forsøget på bestikkelse støde på hindringer, så vil trusler om karakterdrab eller forestillinger om et tragisk dødsfald i offerets nære familie som regel bane vejen for de jødiske afpresseres agenda. Morale: Undgå jøder i din vennekreds og i dine øvrige sociale omgivelser.
Her er et eksempel på, hvordan truslen om karakterdrab kan opleves:

En jødisk ven inviterer dig til et sluttet selskab. Under selskabet falder du i søvn på grund af et sovemiddel i din vin. Næste dag vågner du op, stadig i din jødiske vens hus. Du får en forklaring om, at du vist fik et ildebefindende og måtte hvile, og han byder dig på morgenmad og fremlægger et “forretningsforslag”, som du allerede afslog den foregående aften. Forslaget går ud på, at du mod rigelig betaling skal vælge en nærmere bestemt ansøger til en stilling, der er opslået som ledig i det statslige organ, hvor du beklæder en ledende stilling.
Du afslår igen. Men så viser din jødiske ven dig et sæt fotografier fra soveværelset, som du lige har forladt. På disse billeder er du fotograferet, så det ser ud som om, at du har samleje med en anden mand, som du i øvrigt ikke kender. Da du er kommet dig over chokket, spørger din jødiske ven, om du vil genoverveje hans forslag, ellers ved han ikke, om disse billeder kan holdes hemmelige for din kone og pressen. I øvrigt er den kontante erkendtlighed nu bortfaldet.

Her er en vigtig huskeregel om jøder: Jøden er aldrig din ven – aldrig nogen sinde!
Han er en dygtig skuespiller, smilende, fidel og befamlende – men perfid, det hele kulturbestemt, og han vil dolke dig i ryggen i samme øjeblik, det betaler sig for ham.

På den måde er det lykkedes jøderne og deres ikke-jødiske lakajer (sidstnævnte er de egentlige forrædere mod nationen) at overtage alle funktioner i samfundet af betydning, herunder ikke mindst medierne. Med monopol på meningsdannelsen er det nemt at opstille og promovere en jøde – eller en af jødernes “skabninger” – til en politisk stilling, som pågældende kun opnår på grundlag af jødisk korruption, hvorefter han eller hun fungerer som marionet for jøderne. For eksempel stillingen som rektor for Danmarks Tekniske Universitet (Anders Overgaard Bjarklev, jødisk), stillingen som direktør for Skat (Merete Agergaard, jødisk), stillingen som præsident for Højesteret (Poul Søgaard, jødisk), stillingen som rigspolitichef (Jens Henrik Højbjerg, jødisk), stillingen som nationalbankdirektør (Jens Rohde, jødisk), m.m.fl.
Det demokratiske system i de fleste vesteuropæiske lande er pr. 2016 sat ud af spillet. Det er ligegyldigt hvilket politisk parti en godtroende vælger stemmer på. Der findes i forvejen et jødisk flertal i samtlige partier, så uanset, om han stemmer venstre, socialdemokratisk, konservativt, radikalt, folkepartisk eller noget andet, så kårer han altid den eneste mulige vinder, nemlig den korrupte og stenrige jødiske magtelite i korridorerne til parlamentet.

Fortsæt til side 2